Seks lande kræver EU-besparelser, Finland forsvarer landbruget

Tyskland, Nederlandene, Østrig, Danmark, Finland og Sverige vil have »flere hundrede milliarder euro« skåret fra EU-Kommissionens forslag til EU-budgettet for 2028-34. I et brev dateret 28. september bad de om, at besparelsen blev skrevet ind i det udkast, Irland er ved at udarbejde (Euronews, Irish Times). Brevet nævner ikke, hvilke programmer der skal miste penge, og Finlands premierminister forsvarer allerede landets andel af landbrugsstøtten.

Lederne sendte brevet til Irlands premierminister, Micheál Martin. Irland leder i øjeblikket regeringernes budgetforhandlinger, en opgave der går på skift mellem medlemslandene. Der er ikke offentliggjort en officiel kopi, så indholdet kendes fra medier, der har set brevet.

Kravet er bredt. Ifølge Euronews vil de seks finde besparelser på alle udgiftsområder, mens flere penge skal gå til forsvar, konkurrenceevne, innovation og migrationskontrol. Brevet angiver ifølge mediet hverken et præcist beløb eller et program, der skal skæres i. Det gjorde heller ikke en fælles udtalelse, som de samme seks lande udsendte 27. august (den tyske regering).

Et lavere udspil – og vetoret til alle

Irland lægger det første tal på bordet. Næste skridt er et revideret »forhandlingsoplæg«, arbejdsudkastet, der viser, hvor stort budgettet kan blive, og hvordan pengene skal fordeles. Lederne skal diskutere det på deres topmøde 15.-16. oktober (Irish Times). Allerede 22. september havde Dublin bedt ministrene pege på de programmer, de anser for afgørende (det irske EU-formandskab).

De seks vil skære i EU-Kommissionens forslag på 1.763,1 mia. euro over syv år. Beløbet er opgjort i 2025-priser, så den fremtidige inflation er ikke regnet med. Det omfatter også tilbagebetalingen af EU’s lån til genopretningsfonden efter pandemien (Europa-Parlamentet).

Enhver regering kan afvise det endelige budget. Det kræver enstemmighed, så hvert af de 27 medlemslande kan blokere det (EUR-Lex). Den vetoret giver de seks forhandlingskraft. Regeringer, der er afhængige af landbrugs- og regionalstøtte, har samme mulighed for at afvise store nedskæringer. Europa-Parlamentet skal også godkende budgettet, og dets eget udspil ligger over Kommissionens.

Det er især landbrugs- og regionalstøtten, der kan blive ramt af besparelser, selv om brevet ikke siger det direkte. Kommissionens fælles fond til samhørighedspolitik, landbrug og fiskeri udgør næsten halvdelen af forslaget. Samhørighedspolitikken er EU-støtte til fattigere regioner (Rådet for Den Europæiske Union). Polens ministerium for regional udvikling venter en national ramme på mere end 123 mia. euro (den polske regering). Det er med til at forklare, hvorfor Warszawa har været ved at fastlægge sine røde linjer (To Brief).

Finland vogter sin landbrugsstøtte

Nogle medier har kaldt brevet et »ultimatum«, men ordet kom fra en unavngiven diplomat, ikke fra selve brevet. Finlands premierminister, Petteri Orpo, afviste den beskrivelse. Han sagde, at Finland ikke ønsker besparelser på landbrugsstøtten, og kaldte det et hovedmål at beskytte landets andel (Yle).

Orpos linje passer dårligt med et brev, der beder alle udgiftsområder bidrage. Hvis landbrugsstøtten, en af budgettets største poster, fredes, må besparelserne findes i programmer, de seks ikke har udpeget. Én underskriver kan ikke på egen hånd fritage landbruget. Men Orpo har offentligt markeret, hvad Finland vil forsvare.

De seks har kun lidt at vinde ved at trække forhandlingerne i langdrag. Hvis der ikke er vedtaget et nyt budget inden 1. januar 2028, videreføres lofterne for det nuværende budgets sidste år, indtil et nyt budget er vedtaget (EUR-Lex). Pengene vil fortsat blive udbetalt. De nye programmer for forsvar og konkurrenceevne, som de seks selv ønsker, må vente.

De seks kan presse Irland til at sætte et lavere beløb i sit udkast. Skal det lavere budget gennem både 27 vetorettigheder og et parlament, der ønsker flere penge, må de fortælle de øvrige lande, hvilke programmer der skal miste støtte, og hvor meget.