Usmanov-strid giver EU syv dage

EU’s sanktionsliste over russiske personer stod til at udløbe ved midnat den 15. september. Et morgenmøde mellem medlemslandenes EU-ambassadører endte uden resultat, men om eftermiddagen nåede de til politisk enighed om en syv dage lang forlængelse. Dermed bliver samtlige personer på listen frem til 22. september (Interfax-Ukraine, European Pravda). Forlængelsen løser dog ikke den bagvedliggende konflikt. Ifølge diplomater vil Frankrig og Slovakiet ikke godkende den sædvanlige fornyelse, medmindre Rådet, hvor medlemslandenes regeringer træffer bindende EU-beslutninger, fjerner den russiske milliardær Alisher Usmanov fra listen (Politico).

Ambassadørerne kan indgå en politisk aftale om teksten, men Rådet skal stadig vedtage den formelt. Irland, der har det roterende formandskab for Rådet i seks måneder, forhandlede kompromiset på plads, men kan ikke tilsidesætte de to regeringers indsigelser (Council of the EU).

Derfor kan to regeringer blokere for alle

Sanktionsordningen kan kun fornyes med enstemmighed. Derfor kan én regering alene blokere den, og Slovakiet havde allerede den nødvendige juridiske vetoret. Frankrigs indblanding ændrede ikke på stemmeregnestykket, men den gjorde det politisk vanskeligere at isolere modstanden. En enlig slovakisk indsigelse er blevet til en konflikt, hvor et af EU’s største medlemslande står på samme side.

Frankrig accepterede den midlertidige forlængelse, men kræver ifølge diplomater fortsat, at Usmanov fjernes, før landet vil godkende en længere fornyelse. Den franske delegation forklarede de øvrige ambassadører: »Vi står over for et konkret nationalt sikkerhedsproblem og ønsker at reagere positivt over for internationale partnere, som har henvendt sig til os vedrørende hr. Usmanov.« Delegationen uddybede ikke sagen. Ingen navngiven fransk minister eller embedsmand har offentligt taget ansvaret for kravet, og det franske udenrigsministerium har afvist at kommentere (Euronews).

Slovakiet ønsker både Usmanov og oligarken Mikhail Fridman fjernet fra listen. Regeringen modsætter sig samtidig et forslag om at forlænge sanktionerne én gang om året i stedet for hvert halve år (Euronews). Slovakiet stillede et lignende krav i marts, men trak sig i sidste øjeblik (LRT).

Sporet til Azerbaijan

Den mest konkrete forklaring peger mod Azerbaijan. Ifølge EUobserver har landet forsøgt at få Usmanov af sanktionslisten. Samtidig tilbageholder Azerbaijan den franske statsborger Martin Ryan, der er anklaget for spionage, mens Frankrig forsøger at få ham hjem. Diplomater har derfor overvejet, om der forhandles om at bytte en sanktionslempelse for den tilbageholdte franskmand. Det er fortsat en teori, ikke et dokumenteret forløb: Ingen franske, azerbaijanske eller europæiske dokumenter bekræfter en aftale.

EU-Retten afviste i februar 2024 Usmanovs klage over sanktionerne. Retten fastholdt, at han kunne betegnes som en fremtrædende erhvervsperson i sektorer, der skaber betydelige indtægter for den russiske stat (General Court). Dommen pålægger ikke Frankrig at arbejde for hans fjernelse. Paris fremsætter et politisk krav, ikke et krav affødt af en retsafgørelse.

Det sker, hvis fristen udløber 22. september

Uden en aftale inden fristen vil følgerne afhænge af sanktionernes juridiske grundlag. Indrejseforbuddet bygger på en udenrigspolitisk afgørelse med en fast udløbsdato (Decision 2014/145/CFSP) og vil derfor bortfalde. Indefrysningen af aktiver følger derimod af en særskilt forordning (Regulation 269/2014), som ikke har en tilsvarende udløbsklausul og gælder direkte i alle medlemslande. De berørte personer vil altså igen kunne rejse ind i EU, mens deres aktiver fortsat vil være indefrosset, indtil Rådet ophæver forordningen, eller en domstol griber ind.

Grækenland brugte samme metode i juli. Regeringen tilbageholdt sin støtte til EU’s sanktionspakke, indtil de øvrige medlemslande accepterede en undtagelse for operatører med græsk tilknytning, som transporterer russisk flydende naturgas, LNG (Al Jazeera). Mekanismen er den samme: En snæver national interesse bliver til et pressionsmiddel over for hele EU, fordi enstemmighed giver hver regering en vetoret. Hidtil har den især sikret undtagelser for bestemte brancher. Nu bruges den også ved den rutinemæssige fornyelse af sanktioner mod navngivne personer.

Den syv dage lange forlængelse viser, at alle medlemslande foretrak kontinuitet frem for et pludseligt ophør. Den viser ikke, at ordningen er stabil. Ifølge diplomater gør Frankrig den fortsatte sanktionsliste afhængig af, at Usmanov fjernes, men vil ikke offentligt forklare, hvilken sikkerhedsinteresse der ligger bag. Den 22. september mødes de samme aktører derfor med de samme pressionsmidler og endnu mindre tid.