Googles Finland-plan mangler ny strøm

Hvem betaler for den strøm, som Googles finske datacentre vil bruge? Selskabet vil investere mindst 13 mia. euro i Finland i 2027–2028 og udvide sin computerkapacitet på fire lokationer (Google, Yle). Samtidig har Google indgået en 22-årig aftale om at købe op til halvdelen af produktionen fra det finske atomkraftværk Loviisa (Fortum). Den aftale er reel. Til gengæld mangler den anden side af regnestykket: Hvor meget strøm vil Google faktisk bruge, og bliver der opført tilstrækkelig ny produktion til at dække forbruget?

Hvad er bindende, og hvad er ikke?

Den 9. september kom tre udmeldinger med vidt forskellig vægt. Elkøbsaftalen med Fortum er underskrevet og kommercielt bindende. Den låser Googles elforsyning fast på lang sigt. Leverancerne begynder i 2028, stiger til halvdelen af Loviisas kapacitet i 2030 og fortsætter frem til 2049. Fortum var forpligtet til at orientere investorerne og oplyste, at aftalen ved fuld levering vil løfte afkastet på den kapital, der er bundet i forretningen, med omkring 1,4 procentpoint (Fortum).

De 13 mia. euro er derimod en investeringsudmelding fra Google. Selskabet har hverken offentliggjort fordelingen mellem de fire lokationer eller en tidsplan for indkøbene. En væsentlig del skal desuden gå til computerudstyr, men det fremgår ikke, hvor meget der bliver købt i Finland (Aamulehti). Et særskilt hensigtspapir undersøger mulighederne for endnu en reaktor ved Loviisa og mere vedvarende energi. Det forpligter ingen af selskaberne til at bygge noget (Google).

Næsten al strømmen fandtes i forvejen

Næsten hele atomkraftproduktionen i aftalen kommer fra eksisterende anlæg. Finland forlængede i 2023 Loviisas driftstilladelse til 2050, og Fortum havde allerede planlagt en opgradering af turbinerne, før Google kom ind i billedet (Fortum 2023 licence). Kun 10 MW ekstra produktionskapacitet tilskrives det nye partnerskab (Fortum). Google har også indgået kontrakter om 629 MW landvind i Finland og annonceret et batteri på 94 MW (Google). Vindmøllernes megawatt angiver dog den maksimale effekt under ideelle forhold, ikke den årlige produktion. For et batteri viser MW-tallet, hvor hurtigt det kan aflade, men ikke hvor meget energi det kan lagre. Uden oplysninger om varigheden er den faktiske lagerkapacitet ukendt.

Den relevante sammenligning er derfor Googles årlige elforbrug over for den årlige produktion fra reelt nye energikilder. Google har ikke offentliggjort sit forventede forbrug. Fingrid, der driver det finske elnet, har nævnt 2 GW, men tallet angiver den ledige kapacitet i det regionale net til samtlige datacenterprojekter, ikke Googles belastning alene (Fingrid).

Priserne kan brede sig i Norden

Hvis det finske elforbrug vokser hurtigere end produktionen, kan regningen brede sig til nabolandene. Det nordlige Sverige viste mekanismen i januar. Forbindelsen Aurora Line åbnede i slutningen af 2025 og øgede kapaciteten over grænsen med mere end 40 % (Svenska kraftnät). Da koldt og vindstille vejr faldt sammen med stor finsk import, steg vinterens gennemsnitspriser i de nordsvenske prisområder til 61 euro/MWh mod 16–17 euro vinteren før (Svenska kraftnät). Vejret forklarede en stor del af stigningen, og forbindelsen kan omvendt føre billig strøm ind i Finland, når forholdene skifter. Forløbet viste alligevel priskanalen: Når Finland bruger mere strøm, end landet producerer, mærker de nordiske naboer presset.

Hvor stor en del af Googles investering bliver i Finland?

En analyse bestilt af Google anslår, at investeringen i gennemsnit vil bidrage med 3,6 mia. euro om året til Finlands BNP i 2027–2028 og »understøtte« mere end 37.000 job (Google). Tallene kræver et nærmere eftersyn. Importerede servere tæller som investeringer i Finland, selv om pengene hurtigt forlader landet igen og ender hos udenlandske producenter. Finske lønninger, entreprenørernes avancer og lokalt indkøbte tjenester bliver derimod i økonomien. Analysen skelner ikke mellem delene. Den forklarer heller ikke, om »understøttede job« dækker stillinger i et enkelt år, det samlede antal jobår eller nettotilgangen, når der tages højde for arbejdskraft, som flyttes fra andre projekter.

Irland viser, hvor udviklingen kan føre hen. Datacentre stod i 2025 for 23 % af alt målt elforbrug i landet (CSO). Den irske tilsynsmyndighed kræver nu, at nye datacentre stiller kraftværker til rådighed, som kan producere efter behov og dække centrenes maksimale belastning. Desuden skal ny vedvarende energi uden statsstøtte svare til 80 % af deres forbrug (CRU). Et spansk regeludkast kræver, at forbruget modsvares time for time af nye vedvarende energianlæg (MITECO). Finland har ikke indført tilsvarende krav.

Elkøbsaftalen giver Fortum sikre indtægter i årtier fra et værk, der producerer en betydelig del af Finlands strøm. Google får samtidig et bindende grundlag for at fremhæve datacentrenes adgang til ren energi. Finland mangler fortsat at dokumentere, at ny produktion vil følge med datacentrenes forbrug, og at Google frem for de øvrige netkunder kommer til at betale de netudgifter, som følger med.