Irans Hormuz-tilbud kræver indrømmelser fra USA

Iran har tilbudt at genåbne Hormuzstrædet inden for en uge, hvis USA tager det første skridt. Donald Trump har ifølge meldinger afvist tilbuddet, men Teheran siger, at landet ikke har fået noget officielt svar. Den 25. september kunne kun ni skibe ses passere strædet, mod omkring 125 store handelsskibe om dagen før konflikten (Cyprus Mail).

Afvisningen er omtalt i Wall Street Journal, som henviste til unavngivne amerikanske embedsfolk. De sagde, at Trump forventer, at bombardementerne af Iran genoptages efter midtvejsvalget i november (WSJ). Det viser, hvad avisen har fået oplyst, men ikke hvad Washington har besluttet. Det Hvide Hus har ikke fremsat en officiel afvisning, og den tyske public service-radio Deutschlandfunk understregede, at meldingen ikke var bekræftet officielt (Deutschlandfunk). Berliner Zeitung gengav Reuters’ melding om, at Iran stadig afventede et officielt svar fra USA (Berliner Zeitung).

Washington tager første skridt, Iran åbner senere

Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister, fremlagde planen i FN og sagde, at den var blevet sendt til Washington via Qatar (UN recording). Intet sættes i gang, før USA siger ja. Ifølge Araghchi skulle Washington derefter handle i fire eller fem dage, Iran åbne strædet på sjettedagen og forhandlinger om en endelig aftale begynde på syvendedagen (UN recording).

Kernen i byttehandlen er, at Iran vil have USA til at ophæve flådeblokaden af landets havne og lempe oliesanktionerne, skriver Associated Press (AP). Iran kræver også, at indefrosne midler frigives, og at en våbenhvile omfatter Libanon.

USA har ikke offentligt afvist tilbuddet. Reuters citerede samme dag en amerikansk embedsmand for, at kontakten via mæglere var »positiv og konstruktiv« (Reuters via Al-Monitor). Det tyder på, at kontakten fortsætter, og det kan godt gå hånd i hånd med et privat afslag.

Hvem kan handle, og hvem kan ikke?

Blokaden er Washingtons stærkeste forhandlingskort. U.S. Central Command oplyste, at det frem til 23. september havde omdirigeret 115 handelsskibe på vej til eller fra iranske havne (CBS). Irans plan kræver, at USA opgiver kortet, før Irans eget løfte bliver prøvet til søs.

Magtfordelingen er enkel. Washington kan svare på tilbuddet og ændre blokaden og sanktionerne. Iran kan genåbne strædet. Sværest at indfri er kravet om våbenhvile i Libanon, fordi det afhænger af Israel. Washington kan lægge pres på Israel, men ikke binde landet til en aftale.

Europa står uden for forhandlingen, men mærker omkostningerne. Før krigen passerede omkring en femtedel af verdens olieforbrug gennem strædet. Forstyrrelser påvirker derfor europæiske husholdninger og virksomheder gennem de globale priser (EIA). Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, tilsluttede sig den 24. september en erklæring fra 80 lande, der kræver, at Hormuzstrædet åbnes helt (Handelsblatt). Erklæringen øger presset, men ændrer ikke vilkårene for en aftale.

Andre europæiske tiltag beskytter alternative ruter, ikke selve strædet. Emmanuel Macron har annonceret, at Frankrig vil sende soldater, radarer og luftforsvar til Yanbu, Saudi-Arabiens olieterminal ved Det Røde Hav. Antallet af soldater og startdatoen er endnu ikke oplyst (Le Monde). Yanbu giver noget af den saudiske olie adgang til køberne uden om Hormuz, og beskyttelse af terminalen sikrer denne alternative rute. Kaja Kallas, EU’s udenrigspolitiske chef, beder medlemslandene stille flere skibe og fly til rådighed for Aspides, EU’s mission, der beskytter skibsfarten i Det Røde Hav mod Houthi-angreb (Euronews). Der er intet i de foreliggende oplysninger, der viser, at missionen opererer i Hormuz.

Sådan vil en genåbning kunne ses

Skibstallene giver et klarere mål for udviklingen end diplomatiet. Den Internationale Søfartsorganisation havde pr. 24. september bekræftet 85 hændelser og 24 dødsfald blandt søfolk i området, skriver Cyprus Mail i samme artikel (Cyprus Mail). Store tankskibe transporterer stadig betydelige mængder olie, så de få passager betyder ikke, at eksporten er stoppet.

Tallene forklarer dog forsigtigheden. Rederier, besætninger og forsikringsselskaber vurderer fra rute til rute, om det er sikkert nok at sejle gennem strædet. Efter flere måneders angreb vil de formentlig vente på, at skibe passerer dag efter dag, før de stoler på en melding fra Teheran eller Washington.

Teheran har lagt en betinget tidsplan frem, mens Washington ikke har svaret offentligt. Wall Street Journals melding tyder på, at svaret kan blive nej, men avisen bygger den på unavngivne embedsfolk. Hormuz er først åbent i praksis, når skibene igen sejler regelmæssigt gennem strædet. Det daglige antal passager vil vise, om det sker.