Trump afviser Hormuz-aftale, Europa mister gas

Donald Trump afviste offentligt Irans tilbud om at genåbne Hormuzstrædet den 26. september (Reuters). Tilbuddet forudsatte, at Washington først lempede presset, før Iran lod skibstrafikken genoptage. Mens parterne står langt fra hinanden, mister europæiske købere af qatarsk gas fortsat leverancer, som de ikke kan forhandle sig til igen.

Hvad Iran tilbød, og hvorfor det gik i stå

Ved FN foreslog Irans udenrigsminister Abbas Araghchi den 25. september, at Washington skulle handle først i løbet af fire eller fem dage, at Iran skulle åbne strædet på sjettedagen, og at forhandlinger om en løsning skulle begynde på syvendedagen (UN transcript, Al Jazeera). Atomspørgsmålet skulle først indgå i de senere forhandlinger. Iran gjorde det ikke til en betingelse for at åbne strædet.

Tilbuddet begyndte med et krav om at ophæve den amerikanske flådeblokade, som standser skibe, der benytter iranske havne (Politico). Iran ville også have lettet begrænsningerne på landets olieeksport og frigivet sine indefrosne midler. Desuden bad Iran om, at kampene i regionen, også i Libanon, skulle stoppe.

Det er rækkefølgen af skridt, der får tilbuddet til at strande. Blokaden og faren i strædet er to forskellige problemer. Blokaden rammer Irans egen handel. Skibe fra alle andre lande risikerer angreb i farvandet, og en ophævelse af blokaden ville ikke i sig selv standse dem. Washington blev bedt om at opgive sit vigtigste presmiddel mod Teheran, før nogen kunne kontrollere, om skibene var sikre.

Libanon gør aftalen vanskeligere. En våbenhvile dér afhænger til dels af Israel, som Washington kan lægge pres på, men ikke binde. Trump har ikke sagt, hvilket vilkår der fik aftalen til at strande. I et interview, som blev gennemført den 28. september og offentliggjort den 1. oktober, gentog han, at tilbuddet »ikke var godt nok« (TIME).

Beskeder sendes fortsat gennem Qatar, og senest den 30. september oplyste iranske embedsmænd, at Araghchi havde orienteret præsident Masoud Pezeshkian om et amerikansk svar (Politico). Ingen af parterne har offentliggjort svaret. Forhandlingerne fortsætter, men intet tyder på, at Irans foreslåede rækkefølge er sat i gang.

Hvorfor flere krigsskibe ikke får tankskibene tilbage

Hangarskibsgruppen omkring USS Theodore Roosevelt forlod San Diego den 27. september som led i en ny amerikansk udsendelse til regionen (AP). Det vil formentlig tage to eller tre uger at nå Det Arabiske Hav (Al-Monitor). Når gruppen er fremme, kan den beskytte bestemte skibe og afskrække nogle angreb. Den kan ikke standse alle projektiler, få et forsikringsselskab til at dække en sejlads eller beordre en kaptajn til at sejle.

Det er forsikringsselskaberne og kaptajnerne, der afgør, om skibene sejler, og indtil videre holder de fleste sig væk. Ifølge Windward-data var der 17 passager gennem strædet den 29. september mod omkring 135 om dagen før krigen (Argus). Samme dag advarede UK Maritime Trade Operations, den britiske flådes center for skibssikkerhed, om, at uidentificerede projektiler havde ramt fartøjer. Advarslen navngav ingen angriber (gCaptain). To Brief omtalte tidligere på ugen disse angreb på tankskibe (To Brief).

Hvem i Europa bærer omkostningen

QatarEnergy har forlænget force majeure, en kontraktlig fritagelse fra leveringspligten ved begivenheder uden for virksomhedens kontrol, til december (Corriere). Det italienske selskab Edison viser, hvad det betyder for en enkelt køber. Selskabet har mistet 35 skibslaster, svarende til omkring 4,6 mia. kubikmeter gas, og har kun fundet erstatning for omtrent halvdelen (Corriere). Foreløbig er der tale om tabte leverancer. Det er endnu ikke tegn på, at gassen bliver rationeret.

Europæiske regeringer kan slutte sig til kravet, men ingen af de afgørende greb ligger i deres hænder. Tysklands udenrigsminister Johann Wadephul støttede en opfordring fra omkring 80 lande til at genåbne Hormuzstrædet helt (Handelsblatt). En fælles udtalelse lægger pres på parterne, men kan ikke løse fastlåsningen. Europa står ikke for den blokade, Iran vil have ophævet, og kan ikke garantere sikker passage for de skibe, det har brug for.

Der er et forbehold: Irans fulde skriftlige forslag er ikke offentliggjort, så detaljerne kan afvige fra den version, Araghchi beskrev offentligt. På det foreliggende grundlag har Washington afvist den rækkefølge, Iran fremlagde offentligt, og ingen aftale har genoprettet den normale skibstrafik. Edison leder fortsat efter erstatningsgas, mens vinteren nærmer sig. Indtil USA og Iran finder vilkår, som forsikringsselskaber og besætninger har tillid til, vil Europa fortsat betale prisen for et stræde, det ikke selv kan åbne.