1,000 dødsfald blotlægger Europas kølemangel

Mere end 1.000 mennesker døde i Europa på otte dage i juni, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO. Spaniens nationale overvågning af overdødelighed, MoMo, registrerede 212 dødsfald på fire dage alene, heraf 200 blandt personer over 65 år (EFE). I Torino og Milano gik strømmen. Alle lande havde varsler. Alligevel døde mennesker, fordi de myndigheder, der opdager farlig varme, og de myndigheder, der skal beskytte borgerne mod den, hører under forskellige regeringsniveauer, budgetter og regelsæt.

EU kan advare. EU kan ikke tvinge nogen til at handle

Den europæiske klimalov pålægger medlemslandene løbende at gøre fremskridt med klimatilpasning, men den fastsætter ingen bindende standarder for kølecentre, temperaturer i skoler eller beredskab på plejehjem (European Climate Law). EU’s tilpasningsstrategi fra 2021 behandler hedebølger som et europæisk problem, men strategien er en anbefaling fra Kommissionen, ikke bindende regulering af lokale velfærdstjenester (EU Adaptation Strategy). Bruxelles kan stille penge, satellitdata og krisekoordinering til rådighed gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, som bruges til at dele brandfolk, medicinske hold og udstyr på tværs af grænser. Bruxelles afgør ikke, om en børnehave har aircondition.

Det Europæiske Miljøagentur skriver i sin egen klimarisikovurdering, at Europa ikke er forberedt på de hurtigt voksende klimarisici, og at varme er blandt de mest akutte sundhedstrusler i sydlige byer (EEA). Den vurdering beskriver ugens hændelser ret præcist: Tilpasningen følger ikke med temperaturen.

Fire lande, samme svigt

Varslingssystemerne virker. Beskyttelsen falder fra hinanden, når nogen skal omsætte varslet til handling. Mønstret går igen.

I Tyskland har kun 7 af 16 delstater en landsdækkende varmehandlingsplan. Det føderale miljøministerium beskriver sig selv som en "impulsgiver", ikke som den myndighed, der driver beskyttelsen (BMUKN). Forbundsdagen diskuterer stadig, hvem der skal betale for obligatoriske kommunale varmeplaner og køling på hospitaler (tagesschau). Intensivlæger har krævet, at delstaterne finansierer varmebeskyttelse på hospitaler i stedet for at behandle køling som komfortudstyr (BR). Selve diskussionen viser problemet: Ingen ejer tydeligt ansvaret hele vejen fra varsel til beskyttelse.

I Italien viste hullet sig på to måder. Lombardiet forbød udendørs arbejde i de varmeste timer på højrisikodage og udfyldte dermed et tomrum, som fagforeningerne mente, at Rom havde været for langsom til at lukke (PuntoSicuro). I Torino var der mindst 16 strømafbrydelser på fire dage, da den lokale efterspørgsel efter el steg kraftigt; i Milano mistede flere bydele strømmen (Renewable Matter, Il Fatto Quotidiano). Den nationale elforsyning holdt. De lokale distributionsnet gjorde ikke.

Spanien har Europas mest udviklede system til at registrere dødsfald under hedebølger. MoMo anslog, at 212 dødsfald mellem 21. og 24. juni var knyttet til varmen (EFE). Alligevel afviste et nationalt energiagentur at støtte køling på fire offentlige skoler i Pinto, fordi kommunen ikke kunne dokumentere, at eleverne opfyldte den administrative definition af en "sårbar gruppe" (The Objective). Byen ville køle skolerne ned. Tilskudsreglerne sagde, at børnene ikke kvalificerede sig.

Nederlandene udsendte for første gang kode rød for varme, det højeste varsel fra vejrtjenesten KNMI (KNMI, GGD Leefomgeving). Landet har ingen national regel for skolelukninger under hedebølger og ingen øvre grænse for temperaturer i klasselokaler. Sammenslutningen for grundskolebestyrelser advarede om, at omkring otte ud af ti skoler mangler et tilstrækkeligt indeklima (ANP/PO-Raad). Varslet var uden fortilfælde. Skolernes bygninger var det ikke.

Det ingen tæller

Der findes ingen obligatorisk EU-opgørelse over dækning med kølecentre, varmeprotokoller i skoler, beredskab på plejehjem eller varmerelaterede fejl i elnettet. Landene kan derfor ikke sammenlignes ordentligt på klimatilpasning, fordi de nødvendige data ikke findes.

Europa kan forudsige hededage flere døgn i forvejen. Europa kan tælle de døde bagefter. Det, systemet ikke kan sikre, er at et plejehjem i Mainz, en børnehave i Bologna eller en skole i Pinto er kølig nok i timerne mellem varslet og dødsstatistikken.