Straftold rammer Ungarn og Slovakiet

Det amerikanske Senat vedtog 7. august med 86 stemmer mod 11 et sanktionsforslag rettet mod Rusland og Iran. Forslaget giver mulighed for told på op til 100 % på varer fra de fem største købere af russisk olie og gas. I europæisk dækning blev afstemningen flere steder behandlet, som om forslaget allerede var lov. Det er det ikke. Det skal først vedtages i Repræsentanternes Hus, som holder pause til september, og derefter underskrives af præsidenten. Før det sker, rammer tolden ingen.

Alligevel betyder konstruktionen noget allerede nu, fordi den peger direkte mod de EU-lande, der har været langsomst til at slippe russisk energi.

Lovforslaget rangordner lande og lægger told på dem

Lovforslaget nævner ikke bestemte lande. Det opstiller en rangliste: Præsidenten kan pålægge told på op til 100 % på import fra de fem lande, der i de foregående 12 måneder har købt mest russisk råolie eller naturgas, fremgår det af Congress.gov. Listen skal opdateres hver 180. dag. En særskilt bestemmelse giver mulighed for told på op til 500 % på varer, der importeres direkte fra Rusland.

Lande kan slippe ud af gaslisten, hvis de importerer mindre end 15 % af Ruslands samlede gaseksport og samtidig er i gang med at reducere afhængigheden. Præsidenten kan også give dispensation, hvis tolden strider mod amerikanske nationale interesser, skriver CBS. Kongressen har altså givet Det Hvide Hus et redskab, ikke en ordre. De endelige toldsatser vil blive fastsat af administrationen, ikke af selve lovteksten.

Ungarn og Slovakiet står mest udsat

I EU er de mest udsatte lande dem, der stadig modtager russisk råolie gennem Druzhba-rørledningen, den sovjetiske ledning fra Rusland gennem Belarus til Centraleuropa. Da Bruxelles forbød russisk olie transporteret ad søvejen i 2022, fik rørledningerne en undtagelse. Ungarn og Slovakiet er de to EU-lande, der stadig bruger den. EU-Kommissionen siger, at den arbejder med begge regeringer om at finde alternativer, men ingen af dem har lagt en konkret slutdato frem.

Ungarn kan plausibelt ende på top fem-listen. Men lovforslaget stiller et andet spørgsmål end det, ungarske politikere normalt diskuterer. Det afgørende er ikke, hvor stor en del af Ungarns energimiks der kommer fra Rusland. Det afgørende er Ungarns andel af Ruslands samlede gaseksport, og det er to vidt forskellige tal. Gasundtagelsen kan derfor beskytte Budapest på den del.

Slovakiets risiko er mere ligetil. Slovnaft-raffinaderiet behandler stadig råolie fra Druzhba-ledningen, Gazprom er fortsat Slovakiets største gasleverandør, og regeringen har ingen tidsplan for at erstatte leverancerne.

Belgien er et smallere, men ikke uvæsentligt tilfælde. I juli var al LNG, altså flydende naturgas fragtet med tankskib, der ankom til Belgien, russisk. Men størstedelen passerer gennem Zeebrugge-terminalen og reeksporteres i stedet for at blive brugt i Belgien. Hvis den amerikanske rangliste tæller lossede laster frem for endeligt forbrug, kan belgiske eksportører rammes af told for energi, landet aldrig selv har brændt af. Den risiko afhænger af, hvordan administrationen definerer en »køber«.

Ungarn træffer energibeslutningen, Bruxelles håndterer handelsregningen

Handelspolitik er enekompetence for EU efter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kun Bruxelles kan forhandle handelsvilkår eller svare igen på vegne af medlemslandene. Ungarn og Slovakiet kan ikke lave deres egen aftale med Washington. Hvis amerikansk told rammer ungarske eller slovakiske eksportører, lander svaret hos Bruxelles, som dermed skal forsvare lande, hvis russiske energiafhængighed store dele af EU ser som et problem.

Senatets forslag fungerer som eksternt pres på et problem, Bruxelles ikke har kunnet løse land for land. Kommissionen har håndteret modvillige medlemslande med undtagelser og tidsplaner. Washington tilbyder nu et grovere incitament: Bliv ved med at købe russisk energi, og jeres eksportører betaler.

Presset virker allerede, før loven er vedtaget. Eksportører i Ungarn og Slovakiet, der sender varer til USA, blandt andet biler, maskiner og kemikalier, står nu med et planlægningsproblem. Priser i kontrakter, leveringstidspunkter og toldrisiko ændrer sig, når 100 % told bliver en reel mulighed, selv om den endnu ikke er indført. EU's egne sanktionsværktøjer har aldrig skabt den type kommerciel usikkerhed.

Det er stadig åbent, om Repræsentanternes Hus vedtager forslaget. Men ranglistemekanismen, som opdateres hvert halve år, betyder, at spørgsmålet for Budapest og Bratislava ikke længere kun er politisk. Det er også kommercielt, og det gælder allerede nu.