11 lande går efter 478,000 russiske turistvisa

På strandene ved den franske riviera og den spanske kyst holder russiske turister ferie, mens russiske missiler rammer ukrainske byer. For elleve EU-lande er det blevet et hul i sanktionspolitikken, som Bruxelles ikke uden videre kan lukke. Den 3. juni sendte de et fælles brev til EU-Kommissionen med krav om bindende begrænsninger på Schengenvisa til russiske statsborgere.

Tallene bag vreden

Schengenlandene udstedte 477.878 turistvisa til russiske statsborgere i 2025. Det er næsten 40 % flere end i 2023, det første fulde krigsår (EUobserver, GP). Tre lande står for omkring 75 % af visaene: Frankrig udstedte cirka 156.500, Italien 161.000 og Spanien 123.000 (Euronews, Quotidiano.net).

Brevet er underskrevet af Sverige, Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Nederlandene, Island og Norge. Landene kalder det "dybt foruroligende", at russiske turister kan holde ferie i Europa, mens "missiler og droner fortsat rammer civile og civil infrastruktur i Ukraine" (Euractiv). Sveriges migrationsminister, Johan Forssell, formulerede det mere direkte: Russere, "der støtter Ruslands fuldskala invasion", bør ikke kunne komme til Europa for at slappe af på stranden eller drikke rødvin på hyggelige fortovscafeer (GP).

Et system bygget til opsplitning

Problemet ligger i Schengens konstruktion. Hvert land afgør selv, hvem der får visum på dets konsulater. Men når en russisk turist først har et gyldigt fransk Schengenvisum, giver det lovlig adgang til at rejse rundt i 29 lande.

Estland forbød i august 2022 russere at rejse ind via national grænselovgivning (Riigi Teataja) og afviser russiske statsborgere ved grænsen, uanset hvilket land der har udstedt deres visum. Polen har gjort noget lignende. Det er nationale omveje, ikke fælles EU-løsninger.

Det eneste eksisterende fælles redskab er artikel 25a i visumkodeksen, som giver Rådet, hvor medlemslandenes regeringer stemmer om EU-lovgivning, mulighed for at suspendere visumfordele for et land. Men bestemmelsen gælder kun, når et land nægter at tage egne statsborgere tilbage, hvis de opholder sig ulovligt i EU. Den handler ikke om krig eller sikkerhed. Den ene gang den blev brugt, mod Etiopien i 2024, drejede det sig alene om samarbejde om tilbagetagelse (Brussels Times). Og den kræver enstemmighed. Frankrig, Italien eller Spanien kan derfor blokere alene.

Den tavse midte og modstanden ved Middelhavet

Tyskland underskrev heller ikke brevet, selv om landet i 2025 udstedte færre end 24.000 russiske visa, et fald på 90 % fra niveauet før krigen. Berlins argument, som det er formuleret i IPG Journal, er, at et generelt forbud vil være "en gave til Kreml", fordi det understøtter fortællingen om, at "Vesten ikke er rettet mod krigen, men mod det russiske folk" (IPG Journal). Julia Navalnaja, enke efter den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj, har advaret på samme måde (Le Monde).

Frankrig, Italien og Spanien har ikke givet noget formelt svar på brevet. Ifølge Le Monde er emnet "pinligt" for Paris. Diplomatiske kilder peger på, at de eksisterende sanktioner allerede rammer personer på sanktionslisterne, og at studerende og oppositionsfolk ikke bør straffes (Le Monde). Italiens position svækkes yderligere af sagen om en tidligere ambassadør, der er anholdt og anklaget for at have solgt Schengenvisa til russere for op til 16.000 euro stykket (Difesa Online).

Et løfte skubbet frem

EU-Kommissionens svar kom 5. juni fra talsmand Markus Lammert. Kommissionen lover "målrettede restriktive visumtiltag" som led i en revision af visumkodeksen, der ventes i 2027, men uden konkrete oplysninger om rækkevidde eller tidsplan (Euronews). Selv hvis Kommissionen fremlægger et forslag til tiden, skal det igennem forhandlinger med Europa-Parlamentet, hvor medlemmerne har samme magt til at ændre eller afvise teksten. Frankrig og Italien kan udvande forslaget undervejs.

Koalitionen af de 11 lande vil have bindende regler før næste sommer. Kommissionen giver dem et løfte for næste år. Mellem de to tidspunkter ligger endnu en feriesæson og potentielt endnu en halv million visa. For EU's østlige flanke er det et moralsk og sikkerhedspolitisk svigt. For Middelhavskysten er det også indtægter. EU sanktionerer Rusland med den ene hånd og stempler turistvisa med den anden. Så længe visumkodeksen ikke ændres, findes der ingen fælles mekanisme til at løse den modsætning.