12 lande mangler EU's asylkapacitet

Om ni dage, den 12. juni, bliver EU's migrations- og asylpagt bindende ret i alle 27 medlemslande. Efter flere års forhandlinger skal ti forordninger nu omsættes til praksis. Pagten ændrer hele kæden fra ankomst til udsendelse: fælles procedurer, hurtigere afgørelser og for første gang obligatorisk ansvarsdeling mellem medlemslandene. Frankrig har endnu ikke offentliggjort den nationale lovgivning, der skal få reglerne til at virke. Spanien vil håndhæve stærkt forkortede klagefrister uden en tilpasset domstolsramme. Italiens implementeringsplan er stadig ikke offentlig. Ni medlemslande har ikke testet IT-systemerne til Eurodac, den fælles biometriske database, som ordningen hviler på (ETIAS.com). Reglerne kommer, før apparatet er klar.

Syv dages screening, tolv ugers afgørelser

Pagten bygger på hastighed ved EU’s ydre grænser. Alle, der ankommer til en ydre grænse, skal screenes inden for syv dage, herunder med biometriske data fra seksårsalderen (Europa-Kommissionen). Asylansøgere fra lande, hvor under 20 % får medhold, skal ind i en fremskyndet grænseprocedure: første afgørelse og klage skal være afsluttet inden for 12 uger. I den periode anses de juridisk for ikke at være indrejst på EU’s territorium (CGRS Belgium).

Den obligatoriske solidaritet er også ny. Frontlinjelande som Italien, Spanien, Grækenland og Cypern kan bede om hjælp fra andre EU-lande. De skal enten overtage asylansøgere, betale omkring 20.000 euro per person, de afviser at modtage, eller sende personale og udstyr. Den første solidaritetspulje dækker juni-december 2026 og omfatter 21.000 omfordelinger eller 420 mio. euro (det franske Senat). Ungarn og Slovakiet har ikke lovet noget.

Europa-Kommissionens egen statusrapport, offentliggjort 8. maj, viste, at kun 15 af 27 medlemslande havde screeningsfaciliteter og personale på plads (Europa-Kommissionen, ETIAS.com). Gratis retshjælp, som pagten kræver, manglede i seks lande, herunder Grækenland og Italien, selv om begge officielt er udpeget som lande under akut migrationspres. Den uafhængige mekanisme, der skal overvåge grundlæggende rettigheder ved grænserne, fungerede ikke i Belgien, Ungarn, Italien eller Malta (Europa-Kommissionen).

Tre lande, tre juridiske huller

I Frankrig gik regeringen helt uden om parlamentet. Med forfatningens artikel 38, som giver regeringen mulighed for at lovgive ved dekret i en begrænset periode, har den omskrevet omkring 40 % af udlændingeloven. Både venstre- og højrefløjen protesterede, af forskellige grunde, og begge protesterede også mod selve omgåelsen af parlamentet (Le Monde). Intet dekret er offentliggjort. Regeringen har luftet muligheden for et cirkulære, altså en administrativ instruks til embedsværket snarere end bindende lov, som midlertidig løsning. Conseil d’État, Frankrigs øverste forvaltningsdomstol, har advaret om en periode med "juridisk usikkerhed", hvor gamle og nye regler kan eksistere side om side uden klar vejledning (Conseil d’État).

I Spanien bekræftede statens advokat 1. juni, at klagefristerne vil blive forkortet fra to måneder til helt ned til fem dage, uden at en national lov strukturerer overgangen (EuropaPress). Polen har fået en anden indrømmelse: et års undtagelse fra pligten til at modtage omfordelte asylansøgere. Argumentet er, at landet allerede udviser tilsvarende solidaritet ved at huse over en million ukrainske flygtninge og forsvare Schengens østlige grænse. Premierminister Donald Tusk har fremstillet undtagelsen som afgjort (VisaHQ). Den udløber i december.

Nye returregler lægger sig ovenpå

Den 1. juni nåede Europa-Parlamentet, EU’s direkte valgte forsamling, og Rådet, hvor medlemslandenes regeringer sidder, til foreløbig enighed om en ny returforordning. Aftalen vil give mulighed for udsendelse til "returcentre" i tredjelande uden tidligere forbindelse til den udviste person, forlænge administrativ frihedsberøvelse til 24 måneder og fjerne den automatiske ret til at blive i landet, mens en afgørelse om hjemsendelse ankes (Europa-Parlamentet, Euronews). ECRE, Europas største netværk for flygtningerettigheder, kaldte den "et af de mest straffende og farlige migrationsinstrumenter i nyere EU-historie" (ECRE).

Tilsammen bygger pagten og returforordningen et system på fart: syv dages screening, 12 ugers afgørelser, kortere klagefrister og hurtigere udsendelser. Kommissionens egen statusrapport peger på det praktiske problem. De fleste medlemslande mangler stadig de domstole, advokater og grænsefaciliteter, der skal få systemet til at fungere fra 12. juni.