Grænsekontrol dræner tysk politi

Mobile toiletter ved Sigmarszell. Samme opstilling ved kontrolpost efter kontrolpost langs Tysklands grænser. Betjente, der skifter fra demonstrationsberedskab til grænsevagter og videre til fodboldkampe uden reel restitution. Det, Berlin i september 2024 indførte som en midlertidig sikkerhedsforanstaltning, er blevet til en næsten permanent operation (Tagesschau). Nu siger den person, Forbundsdagen har sat til at holde øje med politiets arbejdsvilkår, at systemet ikke kan fortsætte sådan.

14.000 betjente, færre migranter

Uli Grötsch, Forbundsdagens uafhængige politibeauftragter for forbundspolitiet, en parlamentarisk kontrolinstans for politiets arbejdsvilkår, offentliggjorde i denne uge sin årsrapport for 2026. Hans vurdering er klar: Tysklands indre grænsekontrol lægger en "ekstraordinær byrde" på forbundspolitiet og er ikke bæredygtig (RP Online).

Omkring 14.000 betjente er sat ind ved grænserne. Det giver overarbejde og trækker mandskab væk fra banegårde, lufthavne og større arrangementer (Spiegel). Uddannelse og kriseberedskab bliver også svækket, fordi instruktører og specialenheder bliver brugt i turnus ved kontrolposterne (Süddeutsche Zeitung). Ved Bad Reichenhall på grænsen til Østrig sidder 20 til 25 betjente fra en mobil overvågningsenhed permanent ved én overgang. De kan derfor ikke samtidig håndhæve knivforbud på stationerne i München eller Nürnberg (RP Online).

Begrundelsen bliver svagere. I første halvår af 2026 faldt antallet af irregulære indrejser til lidt under 25.000, omkring 22 procent lavere end året før. Alligevel fastholder Tyskland samme antal betjente ved de samme kontrolposter (Spiegel, Tagesschau).

Domstole siger fra, kontrollen fortsætter

Forvaltningsdomstolen i München har i tre sager erklæret grænsekontrol ved den østrigske grænse ulovlig. Domstolen vurderede, at kontrollens varighed og udformning kan være i strid med Schengengrænsekodeksen, altså EU-reglerne, der sikrer pasfri rejse ved de indre grænser (Finanznachrichten/dpa-AFX). Men retten nægtede samtidig at blokere fremtidige kontroller. Rejsende må derfor først finde sig i kontrollen og bagefter klage.

Indenrigsminister Alexander Dobrindt anerkender belastningen. Men han kobler en eventuel forlængelse efter september til tre forhold: migrationsudviklingen, beskyttelsen af EU’s ydre grænser og EU’s nye asylregler, som trådte i kraft 12. juni (n-tv). Logikken er, at Tyskland kan trappe ned ved kontrolposterne, hvis færre rejser irregulært ind, og hvis andre EU-lande tager en større del af ansvaret gennem det reformerede asylsystem. Problemet er, at ingen af kriterierne har et offentligt målepunkt. Dermed kan ingen uden for ministeriet se, hvornår de er opfyldt.

EU-Kommissionen har opfordret Tyskland og otte andre medlemslande til at udfase den indre grænsekontrol og i stedet bruge mobile, risikobaserede alternativer (The Brussels Times). Kommissionens magt er dog bevidst begrænset. Efter Schengenreglerne handler medlemsstaten først og underretter Bruxelles bagefter. Kommissionen kan vurdere, presse og i sidste ende føre sag. Den kan ikke bare slukke for kontrollen (Verfassungsblog).

Naboerne betaler en regning uden pris

Polens grænsevagt har på et år kontrolleret 3,84 millioner personer ved grænserne til Tyskland og Litauen, de fleste på den tyske strækning (RMF24). Luxembourg er afhængigt af omkring 230.000 grænsependlere, som dagligt kommer fra Frankrig, Belgien og Tyskland. Kontroller og transportforstyrrelser rammer et pendlersystem, der i forvejen er presset, og hvor ansatte beskriver sig selv som "taget som gidsler" (RTL Infos, Vosges Matin).

Ingen nabolande har fremlagt et præcist skøn over omkostningerne. Og ingen står særlig stærkt, hvis de vil klage. Frankrig har haft sin egen Schengenkontrol uafbrudt siden terrorangrebene i 2015, og Polen har forlænget sin kontrol ved grænsen til Tyskland til oktober. Jo flere medlemslande der bruger undtagelsen, desto sværere bliver det for andre at kalde Tysklands version et regelbrud.

Grötschs rapport peger også på et rettighedsproblem. Hans kontor har åbnet undersøgelser af 33 sager om racial profiling og registreret en stigning på 58 procent i det samlede antal henvendelser i forhold til den foregående periode (Süddeutsche Zeitung, Zeit). Betjente bliver slidt ned. Rejsende kan ikke fravælge kontroller, som en domstol har kaldt ulovlige. Begge grupper betaler prisen for en "midlertidig" kontrol, der er blevet hverdag.

Tyskland har normaliseret en undtagelse fra en af EU’s grundlæggende friheder uden at levere den dokumentation, som en operation i den størrelsesorden kræver. Politiets kontrolinstans, domstolene, Kommissionen og Tysklands naboer peger i samme retning: indsatsen står ikke længere mål med resultaterne. Den, der skylder et svar, er Dobrindt. Indtil videre har han givet en septemberfrist og tre betingelser, som ingen kan efterprøve.