14 skyggetankere, 418 timer, ingen stop

Ud for Bulgariens og Rumæniens kyster sejler en del af Ruslands skyggeflåde fortsat gennem EU-farvand. Skibene kommer ind, sejler videre og forlader området igen. Fra januar til august 2026 tilbragte mindst 14 sådanne tankere tilsammen 418 timer i farvandene ved de to EU-lande, viser en undersøgelse fra Greenpeace Bulgarien baseret på sporingsdata fra Lloyd's List Intelligence (Greenpeace Bulgaria, Fakti). Ingen blev stoppet. Ingen blev bordet. Ingen blev tilbageholdt.

Det ligner et håndhævelsessvigt. Det er det ikke nødvendigvis. EU kan sætte skibe på sanktionslister. Kyststater skal stadig have et juridisk grundlag for at stoppe dem.

Hvorfor tilstedeværelse alene ikke er nok

De 14 skibe optræder i Lloyd's Lists database over skyggeflåden, som markerer tankere med vildledende praksis knyttet til sanktioneret oliefragt (Greenpeace Bulgaria). Men de offentliggjorte oplysninger rummer ikke skib-for-skib-sporing, lasthistorik, forsikringsstatus eller dokumentation for, at de 14 tankere anløb havne, omlastede gods eller forurenede bulgarsk eller rumænsk farvand.

Den centrale regel i international søret hedder uskadelig passage: Skibe må sejle gennem et andet lands territorialfarvand uden indgreb, hvis de ikke truer sikkerhed, orden eller miljø. Reglen står i FN's havretskonvention (UNCLOS). En placering på en sanktionsliste ophæver ikke i sig selv den ret. En tanker, der krydser Sortehavet uden at stoppe eller omlaste, har som udgangspunkt samme passagefrihed som andre skibe. Som SWP Berlin har konkluderet, skaber en sanktionsliste politisk pres, men ikke en generel ret til beslaglæggelse (SWP Berlin).

Greenpeace-kampagnens stærkeste billede er Kairos, en forladt og sanktioneret tanker nær Burgas. Aktivister malede på skroget, efter at satellitbilleder havde vist spor i vandet, der lignede olieforurening (Greenpeace Bulgaria Kairos, Cherno More). Bulgarske søfartsmyndigheder sagde efterfølgende, at kontroller ikke fandt aktiv forurening. Sagen er derfor stadig uafklaret.

Hvor håndhævelsen virker, og hvor den ikke gør

Rumæniens svar viser hullet i systemet. Den rumænske søfartsmyndighed oplyste, at intet sanktioneret skib var gået ind i rumænske havne efter den dato, hvor det blev listet (DottoTV, Radio Constanta). Det besvarer spørgsmålet om havneadgang. Det siger mindre om, hvad der passerer gennem Rumæniens eksklusive økonomiske zone, altså det bredere havområde, hvor staten har rettigheder over ressourcer og forurening, men ikke fuld territorial kontrol.

ProTV har rapporteret, at Rumæniens kystvagt siden maj 2022 har modtaget over 1.200 anmeldelser om skib-til-skib-overførsler. Kystvagten sagde, at inspektioner ikke var nødvendige, fordi skibene havde anmeldt aktiviteterne efter reglerne om forebyggelse af forurening (Stirile ProTV). Anmeldelse blev med andre ord behandlet som efterlevelse.

Danmark viser, hvordan håndhævelse ser ud, når staten bruger de beføjelser, den faktisk har ved havne, ankerpladser og snævre passager. Som portvagt til Østersøen registrerede Danmark 292 sejladser med skyggeflådens tankere gennem danske farvande i 2025 (gCaptain). Danske myndigheder inspicerede 79 tankere ved Skagen Red og tilbageholdt fire (Sofart). Danmark indførte også kontrol af forsikringscertifikater for lastede tankere på vej ud gennem Storebælt, så manglende dokumentation kunne indgå i sanktionsarbejdet (Folketinget). Håndhævelse virker ved ankerpladser og flaskehalse. På åbent hav passerer skibene som regel videre.

De servicegreb, der kan gøre sanktionerne mærkbare

Den dybere flaskehals ligger ikke ved Sortehavskysten, men i Athen og Valletta. Græsk-forbundne operatører tjente mindst 3,8 mia. dollar over tre år på handel med russisk råolie, viser en analyse fra Financial Times (Fortune Greece). Da EU's 21. sanktionspakke forsøgte at begrænse maritime tjenester som forsikring, mægling, skibsdrift og finansiering, blokerede Grækenland aftalen, indtil landet fik undtagelser for transport af russisk LNG (Naftemporiki, News247). EU-sanktioner kræver enstemmighed i Rådet, hvor alle 27 medlemslandes udenrigsministre skal være enige. Ét land kan derfor holde hele pakken tilbage. Grækenland brugte den mulighed.

EU har løbende føjet flere skibe til sanktionslisterne. Den 21. pakke gav medlemslandene ny mulighed for at konfiskere last fra tilbageholdte skyggeflådeskibe (Skuld, Gard). Men et hårdt indgreb mod europæiske maritime tjenester har en pris: Fragterne kan blive flyttet til ældre skibe, mere uigennemsigtige flagstater og ikke-vestlige forsikringsselskaber. Det kan gøre flåden sværere at spore og mindre sikkert forsikret (Brookings).

De 14 tankere og deres 418 timer viser et problem, som EU har skrevet sanktionsregler for, men i praksis har overladt til kyststaterne at håndtere. Bulgarien og Rumænien bærer miljørisikoen, når aldrende og underforsikrede skibe passerer gennem deres farvande. Grækenland sidder på flere af de maritime servicegreb, der kan ramme flådens økonomi. Overvågning bliver for let forvekslet med håndhævelse. Indtil Sofia og Bukarest bruger værktøjer som dem, Danmark har afprøvet ved ankerpladser og snævre passager, vil de fortsætte med at tælle timer, mens tankerne sejler videre.