21,07 °C varme have løftede rekordsommer

Verdenshavene havde den varmeste august, der er målt. Den gennemsnitlige overfladetemperatur mellem 60° sydlig og 60° nordlig bredde nåede 21,07 °C. Dermed tangerede august marts 2024 som den varmeste måned i satellitmålingernes historie og lå 0,09 °C over den hidtidige sommerrekord fra august 2023, ifølge Copernicus. Den globale lufttemperatur ved jordoverfladen var i gennemsnit 16,96 °C, anslået 1,65 °C over niveauet i den førindustrielle periode 1850-1900. Sammen med juli 2023 blev måneden den varmeste kalendermåned i ERA5’s dataserie. ERA5 er en europæisk klimadatabase, som kombinerer observationer fra satellitter, vejrballoner, fly og målestationer med en vejrmodel for at skabe et sammenhængende globalt billede.

En enkelt måned mere end 1,5 °C over det førindustrielle niveau betyder ikke, at Parisaftalens grænse er overskredet. Den gælder den vedvarende opvarmning over årtier, ikke vejret i en enkelt sæson. August var dog heller ikke et enkeltstående udsving. Måneden afsluttede en sommer, der satte nye rekorder i Vesteuropa.

Derfor forstærkede varmen sig selv

Copernicus målte den højeste gennemsnitstemperatur for perioden juni til august i området fra Portugal til Alperne og dermed en temperatur, der overgik sommeren 2003. For Europa som helhed var billedet mindre ekstremt: August var den fjerdevarmeste, mens sommeren samlet var den tredjevarmeste efter 2024 og 2022. Vesteuropa skilte sig ud, fordi varmen blev ved. Højtryk lå i månedsvis fast over de samme breddegrader.

Ved en sådan blokering synker luften og hæmmer dannelsen af skyer og regn. Solen kan derfor opvarme jorden dag efter dag. Når jorden tørrer ud, mister landskabet sin form for sved: Vand fordamper ikke længere fra overfladen og køler den, og en større del af solens energi bliver i stedet omsat direkte til varme. Denne selvforstærkende mekanisme er veldokumenteret i klimaforskningen (Seneviratne et al.).

I dele af Den Iberiske Halvø, Frankrig, Tyskland, Østrig og Ungarn målte Copernicus i juli den laveste jordfugtighed nogensinde. Menneskeskabt opvarmning, vedvarende blokeringer og usædvanligt tør jord kan tilsammen forstærke ekstrem varme. Endnu har ingen undersøgelse dog beregnet, hvor meget hver faktor bidrog til temperaturerne i 2026. Der kom regn sidst i august, men lokale skybrud kunne ikke udligne det underskud, der var opbygget gennem tre måneder.

En sommer, der blev målt på sin udholdenhed

Frankrig viser udviklingen tydeligst. Météo-France målte en gennemsnitstemperatur på 24,0 °C, hvilket var 3,6 °C over gennemsnittet for 1991-2020 og det højeste niveau, siden målingerne begyndte i 1900. Den tidligere rekord på 23,1 °C fra 2003 blev slået med 0,9 °C, en usædvanlig stor forskel for et nationalt gennemsnit over tre måneder. Tre særskilte hedebølger dækkede tilsammen 53 dage fra midten af juni til slutningen af august mod 33 dage i 2022. Målestationerne registrerede 178 tilfælde, hvor temperaturen passerede 40 °C, dobbelt så mange som i 2003, mens sommerens nedbør lå omtrent 40 % under normalen (Météo-France).

Tallene bygger på to forskellige sammenligningsgrundlag. Afvigelsen på 3,6 °C er målt i forhold til det nyere klima i perioden 1991-2020. Météo-Frances modelbaserede beregning placerer derimod sommeren omkring 5,0 °C over det førindustrielle niveau. Heraf kan cirka 2,4 °C med et spænd på 1,8-3,0 °C tilskrives menneskeskabte klimaforandringer. Klimaforskeren Aurélien Ribes fra CNRM formulerede forskellen sådan: 2026 var varmere målt i absolutte temperaturer, men mindre usædvanlig i forhold til nutidens forskudte klima end 2003 var dengang. Udgangspunktet er rykket opad.

Spanien havde med 24,5 °C sin varmeste sommer, siden AEMETs måleserie begyndte i 1961. Landet havde 61 dage med officielt defineret hedebølge fordelt på fire perioder (AEMET). August alene blev dog kun den sjettevarmeste august i Spanien. Rekorden skyldtes altså først og fremmest, at varmen fortsatte, ikke at én enkelt temperaturtop var særlig høj. På den nederlandske referencestation De Bilt nåede sommergennemsnittet 19,3 °C, det højeste siden 1901. En næsten regnfri juli betød samtidig, at den samlede nedbør endte blandt de laveste 5 % af alle målte år.

Det efterlod varmen

Som vi skrev i juli, havde naturbrande allerede ført til evakueringer og aktivering af EU’s civilbeskyttelse i Frankrig og Spanien. Spaniens foreløbige opgørelse frem til midten af august lød på 254.730 hektar brændt areal. Det var dog 13,8 % mindre end på samme tidspunkt i 2025. Varme og tørke skaber brandfaren, mens antændelse, vind og myndighedernes indsats afgør, hvor omfattende skaderne bliver.

Uafhængige globale datasæt fra NASA, NOAA og Berkeley Earth har endnu ikke offentliggjort deres tal for august, og det foreløbige ERA5-resultat kan blive justeret. De tilgængelige data dokumenterer imidlertid en sommer, hvor menneskeskabt opvarmning, atmosfæriske blokeringer og udtørret jord virkede sammen. IPCC har udpeget netop denne kombination som den vigtigste årsag til, at ekstrem varme over land bliver hyppigere og kraftigere. Sommeren 2026 viste, hvordan det ser ud i Vesteuropa, når mønstret holder sig fast i tre måneder.