359 udvisninger omgår græsk asylsystem

En person, der bliver stoppet ved Grækenlands grænse, har ret til at oplyse sin identitet, søge asyl og få en udsendelse prøvet ved en domstol. De rettigheder står i EU-retten, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Men hvis personen fjernes, før nogen registrerer navnet, findes rettighederne kun på papiret.

Grækenlands Nationale Kommission for Menneskerettigheder har i en ny rapport fra sin registreringsmekanisme dokumenteret 21 påståede uformelle tvangstilbagesendelser med mindst 359 asylansøgere og flygtninge (in.gr). Ifølge rapporten blev udsendelserne gennemført af både uniformerede og ikke-uniformerede aktører, uden at de berørte blev identificeret, fik deres beskyttelsesbehov vurderet eller adgang til juridisk prøvelse.

Hvorfor praksis ved grænsen spreder sig

EU’s asylregler bygger på, at det land, hvor en person først ankommer, som udgangspunkt har ansvaret for asylsagen. Grækenland er et af de lande. Hvis adgangen til asyl dér ikke fungerer stabilt, svækkes den juridiske forudsætning for hele systemet: at Grækenland behandler sagerne korrekt. Domstole i andre EU-lande kan derfor blokere tilbagesendelser, og ansvarsmodellen begynder at gå i opløsning indefra.

Den Europæiske Ombudsmand, EU’s uafhængige klageinstans, har allerede konkluderet, at EU’s Asylagentur, som bistår Grækenland med sagsbehandling, undlod at sende rapporter om pushbacks videre til EU-Kommissionen (European Ombudsman). Det beviser ikke hver enkelt anklage. Men det viser, at rapporteringsvejen fra grænsen til Bruxelles kan bryde sammen, selv når EU-agenturer er fysisk til stede.

Tyskland viser, hvordan problemet forplanter sig. Tyske domstole har generelt godkendt tilbagesendelser til Grækenland efter EU’s regler om asylansvar, men forvaltningsdomstole har været mere tilbageholdende i sager om kvinder på grund af risikoen for udnyttelse og seksuel vold (taz). Domstole skal bruge fakta for at afgøre, om en tilbagesendelse er lovlig. EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som overvåger efterlevelsen af rettigheder i EU, har understreget netop det (FRA). Europarådets menneskerettighedskommissær har samtidig krævet risikovurderinger, uafhængig overvågning og domstolskontrol, før eksterne behandlingscentre kan gå videre (Berliner Zeitung).

Hvor domstolene trak grænsen

Spanien giver den tydeligste juridiske kontrast. Den spanske højesteret har for nylig fastslået, at øjeblikkelig afvisning ved grænsen ikke kan bruges mod personer, der bliver stoppet på havet eller svømmer mod Ceuta og Melilla, Spaniens to enklaver på den nordafrikanske kyst. Her skal den fulde procedure gælde: identifikation, juridisk bistand, tolk og en beskyttelsesvurdering, der kan prøves (rtve.es, europapress.es).

Italiens forsøg på at sortere asylsager uden for eget territorium, men under italiensk juridisk ansvar i Albanien, er stødt på samme mur. Italienske dommere har afvist at godkende frihedsberøvelse i det albanske center og har suspenderet fremskyndede grænseprocedurer (Amnesty Piemonte/VdA, Sky TG24). I begge lande har domstolene tvunget grænsepolitiske eksperimenter tilbage i en procedure, der kan kontrolleres.

Grækenland viser det vanskeligere problem. Hvis udsendelsen ikke bliver dokumenteret og er gennemført før registrering, kan domstole ikke rekonstruere forløbet. Den spanske dom presser en grænsehandling ind i retlig procedure. De græske anklager beskriver udsendelser, der helt går uden om proceduren.

Registreringshullet

EU’s migrations- og asylpagt, unionens nye regelsæt for asyl, som nu er ved at blive ført ud i praksis, lover fælles screening, registrering og uafhængig overvågning ved de ydre grænser. Men den græske menneskerettighedskommissions fund handler om påståede udsendelser, der sker før systemet registrerer nogen. Pagtens garantier begynder, når en person er registreret. Sekunderne før står stadig uden dokumentation.

EU-Kommissionen kan åbne en traktatbrudssag, dens redskab til at tvinge medlemslande til at overholde EU-retten, efter artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis mønstret kan underbygges, bliver registrering pagtens første håndhævelsestest. Kommissionen skylder et svar på, om Grækenlands sag kræver en formel undersøgelse, eller om den fortsat vil lade være.