€4.2bn til Ungarn, men ingen EU-anklagere endnu

Den 23. september foreslog EU-Kommissionen at ophæve begrænsningerne for omkring 4,2 mia. euro i EU-midler til Ungarn. Som en af reformerne bag forslaget fremhævede Kommissionen Ungarns tilslutning til EU’s anklagemyndighed for svindel med EU-midler (Kommissionen, EUobserver). I Ungarn arbejder der dog endnu ingen anklagere for myndigheden. Dens chef, Laura Codruța Kövesi, sagde til RTL den 29. september, at hun forventer et kontor i Budapest til næste sommer med ti anklagere (HVG).

Tilsluttet på papiret, tomt i praksis

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforsker sager om svindel og korruption med EU-midler og fører dem for domstolene. En beslutning fra EU-Kommissionen i juli bekræftede Ungarns tilslutning, og justitsministeriet oplyser, at medlemskabet trådte i kraft den 2. august (Kommissionens beslutning (EU) 2026/1701, justitsministeriet).

Der skal stadig anklagere til landet. EPPO arbejder gennem anklagere med base i hvert medlemsland. De åbner sager og fører dem for landets domstole. Vejen til Budapest kræver tre skridt: Det ungarske parlament vedtager reglerne, regeringen indsender en rangordnet liste over kandidater, og EPPO udpeger anklagerne fra listen (forordning (EU) 2017/1939).

Det første skridt er endnu ikke taget. Regeringen planlægger at fremlægge en pakke med ændringer til tre love for parlamentet i løbet af 2026 (Index). En anden pakke skal følge i 2027 og ændre reglerne for strafferetspleje, databeskyttelse og samarbejde (justitsministeriet). Intet i det foreliggende materiale viser, at parlamentet har vedtaget nogen af pakkerne.

Kövesis forventning om åbning til næste sommer er altså ikke en tidsplan fastsat i loven. Antallet af anklagere er også uafklaret. EU-reglerne kræver mindst to i hvert land, mens regeringen og EPPO’s chefanklager fastlægger det endelige antal. De ti anklagere er derfor Kövesis forslag (forordning (EU) 2017/1939). Når kontoret er i drift, kan det behandle sager om lovovertrædelser begået siden juni 2021. Det dækker også årene, hvor Viktor Orbáns regering holdt Ungarn uden for myndigheden (444.hu).

Polen viser, hvor lang tid der kan gå fra tilslutning til åbning. Landet blev medlem den 1. juni 2024, men dets kontor begyndte først at arbejde i praksis den 28. januar 2025 (Rzeczpospolita). Ungarns lovgivningsproces er anderledes, så det polske forløb viser en mulig forsinkelse, men forudsiger ikke, hvor lang tid Ungarn vil bruge.

Hvad EU-landene bliver bedt om at lægge til grund

Et ja til Kommissionens forslag vil ikke straks overføre 4,2 mia. euro til Budapest (Kommissionen). Pengene er samhørighedsmidler, den del af EU-budgettet, der finansierer veje, vandforsyning og andre projekter i mindre velstående regioner. Hvis begrænsningerne ophæves, kan Ungarn igen sætte pengene af til projekter. Udbetalingerne følger, efterhånden som projekterne afholder udgifter.

Forslaget kom, efter at Kommissionen afsluttede sin retsstatsprocedure, det redskab, den bruger til at indefryse EU-midler, når en regering ikke vurderes at kunne forvalte dem forsvarligt. Andre betingelser for Ungarns EU-midler gælder stadig (To Brief). EPPO-medlemskabet er én af flere begrundelser for forslaget, ikke hele sagen.

Medlemslandene skal nu træffe afgørelse i Rådet med kvalificeret flertal. I den ordning vejer de større lande tungere, og ingen enkelt regering kan nedlægge veto (EUobserver).

Anklagemyndigheden får også betydning ud over denne afstemning. Når kontoret er bemandet, kan anklagerne i Budapest efterforske sager sammen med kolleger i andre medlemslande, hvis virksomheder eller betalinger går på tværs af grænser (forordning (EU) 2017/1939). Derfor har alle lande, der bidrager til EU-budgettet, en interesse i, om stillingerne bliver besat. Myndigheden har dog klare grænser: EPPO vælger selv, hvilke sager den åbner, ungarske domstole behandler dem, og sager om forbrydelser, der alene involverer ungarske offentlige midler, falder uden for dens kompetence.

Det foreliggende grundlag peger på en enkel konklusion: EU-landene bliver bedt om at regne Ungarns EPPO-medlemskab som en gennemført reform, før landet har fået én eneste anklager på plads. Ifølge Kövesis eget skøn åbner kontoret i Budapest først til næste sommer (HVG). Rådet har endnu ikke stemt, og medlemslandene kan stadig kræve dokumentation for fremskridt, før pengene frigives. Det første håndgribelige bevis vil være, at det ungarske parlament vedtager de regler for udvælgelse af anklagere, som regeringen har lovet at fremlægge i år (Index).