Granatfiasko vælter Pevkur

Estlands forsvarsminister Hanno Pevkur trak sig 2. september. To sager kostede ham posten, og de peger på samme svaghed: Estlands forsvarssystemer kunne ikke følge med landets hurtigt voksende forsvarsbudget.

Den første sag handler om regnskab. Estlands rigsrevision, Riigikontroll, oplyste, at den ikke kunne verificere forsvarslagre for 1,2 mia. euro (Riigikontroll, ERR News). Pengene er ikke forsvundet. Materiellet kan sagtens ligge på lagrene. Problemet er, at Forsvarsministeriets lagerstyring var så mangelfuld, at revisorerne ikke kunne bekræfte, hvad staten faktisk ejer.

Den anden sag er en indkøbsskandale. Estlands forsvarsindkøbsmyndighed indgik kontrakter for omkring 70 mio. euro med Datasel S.R.L., et italiensk registreret selskab, om artillerigranater til Ukraine. Første levering skulle være kommet senest i november 2024. Der kom intet brugbart, og Estland har nu bragt sagen for retten (ERR News, Liga.net).

Registrene kunne ikke følge tempoet

Rigsrevisionens konklusioner, offentliggjort 28. august, beskriver et ministerium, der lavede sine egne regler for registrering af lagre og kom bagud med at bogføre leverancer. Forsvaret manglede stadig et moderne lagerstyringssystem. Revisorerne havde advaret om lignende problemer året før (ERR, Riigikontroll). Kernen er ikke kompliceret: Estland skruede kraftigt op for forsvarsudgifterne, men kontrollerne i maskinrummet fulgte ikke med (ERR).

Granatkontrakten er sværere at forklare. Datasel, der er knyttet til indiske Neco Defence Munitions, indgik fire kontrakter med Estland fra august 2024 (Euractiv). Forudbetalingerne fortsatte, selv efter den første levering udeblev. Riigikontroll gennemgik 72,1 mio. euro i forudbetalinger og fandt problemer ved 71,6 mio. euro af beløbet. Den største problematiske leverandør havde modtaget 59,8 mio. euro (Riigikontroll). Revisorerne advarede om, at tabene kan ende på statsbudgettet og dermed fortrænge andre planlagte udgifter (Äripäev).

Ved en høring i Riigikogu, Estlands parlament, 2. september pegede institutionerne på hinanden. Forsvarsministeriet pegede på indkøbsmyndigheden. Indkøbsmyndigheden pegede på sin tidligere direktør. Revisorerne sagde, at de gentagne gange havde bedt om den omstridte kontrakttekst uden at få den. Fortrolighedsklausuler forhindrede en offentlig gennemgang af vilkårene (ERR News, Riigikogu). Uden kontrakten kan offentligheden se forudbetalingen, den manglende levering og retssagen, men ikke om pengene realistisk kan hentes hjem.

Datasels selskabsspor rejser et enkelt spørgsmål om leverandørkontrol. Selskabets eneste sporbare rumænske tilstedeværelse er en filial nær Bukarest, registreret i juni 2025 uden ansatte, altså efter at de estiske kontrakter allerede var underskrevet (MetricBiz). Offentligt materiale viste ingen tidligere produktion af granater og ingen finansiel størrelse, der matchede forudbetalinger på tocifrede millionbeløb til ammunition (Euractiv). Hvis almindelig due diligence overså det, er problemet ikke bare én dårlig kontrakt. Så er det selve godkendelsesprocessen.

Pengene løber hurtigere end kontrollen

Sagen rammer på et følsomt tidspunkt. I august modtog Estland sin første udbetaling på 351,6 mio. euro under SAFE, EU’s nye forsvarslåneinstrument, der giver adgang til op til 2,34 mia. euro i EU-støttet finansiering (European Commission). Der findes ikke noget offentligt SAFE-dokument, som knytter Datasel til denne låneramme, og kontrakterne fra 2024 ligger før Estlands SAFE-aftale. Men Estland har fremstillet sig selv som et tidligt bevis på, at EU’s forsvarsfinansiering kan omsættes hurtigt. Den troværdighed svækkes, når landets egne revisorer hverken kan verificere forsvarslagrene eller forklare, hvordan 70 mio. euro i forudbetalinger nåede frem til en leverandør uden synlig produktionshistorik.

Tjekkiets ammunitionsinitiativ viser en anden model. Prag udbetaler månedligt mod bekræftede leverancer og har en tilsynskommission, der følger gennemførelsen (Czech Defence Ministry, iROZHLAS). Den model har også huller i gennemsigtigheden (Seznam Zprávy). Men betaling i etaper, bundet til faktiske leverancer, ville have stoppet Estlands risiko ved den første udeblevne sending og ikke først efter den fjerde kontrakt.

Europa bygger finansielle forsvarsinstrumenter hurtigere, end medlemslandene viser, at de kan kontrollere de kontrakter, pengene skal finansiere. Pevkurs afgang viser den politiske pris. Den strukturelle opgave ligger hos alle EU-lande, der nu omsætter hastigt voksende forsvarsbudgetter til indkøb: Hvem kontrollerer leverandøren, før forudbetalingen forlader kontoen? Estlands parlament, domstole og revisorer skal først give et svar. I Bruxelles bør man følge nøje med, før næste SAFE-udbetaling sendes af sted.