729 russiske projektiler presser NATO-grænsen

Rusland affyrede 73 missiler og 656 droner mod Ukraine natten mellem 1. og 2. juni, et af krigens største enkeltangreb (UNN, Chronicle.lu/Reuters). Mindst 11 mennesker blev dræbt, og mere end 100 blev såret i Kyiv, Dnipro og Kharkiv. Polen sendte kampfly i luften, aktiverede jordbaseret luftforsvar og lukkede grænseluftrummet. Fire dage tidligere havde en russisk drone ramt en boligblok i Galați i Rumænien og såret to civile, de første civile ofre af den type på NATO-territorium. NATO kunne se næsten alt. Alliancen kunne bare næsten ikke gribe ind.

At se alt, men skyde intet ned

Polens operative kommando oplyste, at kampflyene blev kaldt hjem kl. 03.35 uden krænkelse af polsk luftrum. Kommandoen fremhævede støtte fra NATO’s luftkommando samt Frankrig og Nederlandene (Fakt.pl). Det var Polens sjette defensive aktivering på 12 måneder. Hver gang er reaktionen kommet hurtigere og med flere allierede involveret. Det, der i 2024 lignede en akut krise, er ved at blive en rutine.

Episoden i Galați den 29. maj viste, hvorfor bedre varsling ikke løser problemet, hvis man ikke kan skyde. Rumænien fulgte dronen under hele dens fire minutter lange flyvning over rumænsk territorium. F-16-fly var i luften med tilladelse til at bruge våben. Alligevel lykkedes en nedskydning ikke. Et skud over et beboet område kunne ramme civile. Fredstidsregler forhindrede beskydning ind over ukrainsk luftrum. Jordbaserede antidronesystemer var ikke godkendt til brug i byområder (Mediafax). Rumæniens forsvarsminister, Radu Miruță, sagde, at systemerne var “designet før 2023, før dronekrig i stor skala”.

Rumæniens udenrigsminister, Oana Țoiu, sagde offentligt, at angrebet i Galați “passer i den kategori”, der kan begrunde artikel 4, NATO’s mekanisme for konsultationer, når et medlemsland føler sig truet. Rumænien valgte derefter ikke at aktivere den. Ifølge Euronews.ro oplyser kilder tæt på præsidentembedet, at Washington frarådede skridtet og i stedet tilbød overførsel af kapaciteter. Rumænien udviste Ruslands ambassadør og beordrede konsulatet i Constanța lukket inden for 30 dage.

Den politiske sprække

Angrebet ramte en alliance, der allerede er delt om håndteringen af russiske angreb tæt på NATO’s grænser. Estlands, Letlands og Litauens præsidenter krævede i en fælles erklæring den 21. maj, at NATO på østflanken går fra Air Policing til Air Defence, altså fra overvågning og identifikation til et beredskab med klar bemyndigelse til at engagere mål (Aerotime). Estlands udenrigsminister, Kaja Tsahkna, advarede om, at “hvert hul, hver blødere reaktion bliver en invitation til det næste angreb”.

Tysklands kansler, Friedrich Merz, markerede solidaritet med Rumænien, men foreslog samtidig en særlig EU-associeringsstatus for Ukraine. Det er en politisk gestus, men den lukker ikke hullet mellem opdagelse og nedskydning på østflanken. Slovakiets premierminister, Robert Fico, trak i den modsatte retning og opfordrede til “øjeblikkelig EU-Rusland-dialog” (Noviny.sk, Novinky.cz). Hans egen udenrigsminister, Juraj Blanár, fordømte angrebene i skarpere vendinger. Slovakiets præsident opfordrede til at styrke NATO’s flanke uden at bakke Ficos krav om dialog op.

Moskvas ramme, NATO’s frist

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, erklærede, at krigen var gået ind i “et helt andet paradigme”. Han henviste til et ukrainsk droneangreb den 22. maj mod en erhvervsskole i det besatte Starobelsk, hvor 21 mennesker ifølge Rusland blev dræbt (Devdiscourse/Reuters, RIA Novosti). FN’s Sikkerhedsråd siger, at dødstallet ikke kan verificeres, fordi Rusland blokerer adgang til besatte områder. Peskov tilføjede, at krigen “kunne være forbi inden dagens udgang”, hvis Ukraine trak sig ud af de regioner, Rusland gør krav på.

Kremls “nye paradigme” følger et kendt mønster: Moskva kobler optrappende sprog til konkrete hændelser og bruger dem som begrundelse for operationer, der allerede er politisk besluttet. Samme sekvens fulgte efter angrebet på Kertjbroen i 2022 og efter Ukraines brug af ATACMS i 2024.

Rumænien underskrev den 29. maj kontrakter for 5,6 mia. euro under SAFE-programmet, EU-finansierede forsvarsindkøb, blandt andet til antidronesystemer (Digi24). Leverancerne begynder i 2027. NATO-topmødet i Ankara den 7.-8. juli bliver stedet, hvor det baltiske krav om en formel Air Defence-position skal afgøres. Indtil da befinder østflanken sig mellem overvågning og indgriben. Hver droneepisode uden et fælles svar gør tærsklen for den næste en smule højere.