Litauens vejlivline testes af 80 tunge køretøjer

Natten til 26. juli kørte omkring 80 tunge hjul- og bæltekøretøjer fra den tyskledede NATO-kampgruppe gennem Polen og ind i Litauen ad landevejen. Øvelsen skulle teste, hvad der sker, når jernbane-, sø- og lufttransport kun er delvist til rådighed (LRT). Kolonnen kørte om natten for at mindske risikoen for sammenstød med civil trafik (Inbox.lv). Litauiske myndigheder advarede bilister på strækningen Kalvarija-Kazlų Rūda om, at der ville være flere militære køretøjer på offentlige veje (LRT).

Spørgsmålet bag øvelsen var enkelt: Hvis de foretrukne transportformer svigter samtidig, kan NATO så flytte tunge styrker over land fra Tyskland til Litauen? Afskrækkelsen på alliancens østflanke afhænger af svaret. Det offentlige materiale viser endnu ikke, at svaret er ja.

Berlins brigade og korridoren, der skal holde den i live

Tyskland har bundet betydelig politisk kapital til udstationeringen. Panzerbrigade 45 er Berlins permanente tunge brigade i Litauen og skal efter planen nå op på 4.800 soldater og 200 civile medarbejdere, bygget op omkring kampvogns- og mekaniserede infanteribataljoner (ZDFheute, Bundeswehr). Styrken er multinational: Holland bidrager med omkring 250 soldater, blandt andet til renovering af træningsfaciliteter på Rukla-basen (det hollandske forsvarsministerium).

En brigade tæt på frontlinjen har kun værdi, hvis systemet bag den virker. En natlig kolonne i den vægtklasse tester uundgåeligt afstand mellem køretøjer, broers bæreevne, tankningspunkter og reparationskæder. Tysklands egen Operationsplan Deutschland beskriver landet som transit- og støtteområde, hvor militære bevægelser er afhængige af fungerende civil transportinfrastruktur (oplan.de). Ifølge ZDF har opbygningen af brigaden samtidig været ramt af personalemangel. Målet om at være klar i 2027 er derfor stadig en politisk plan, ikke dokumenteret operativ beredskab (ZDFheute).

Tre flaskehalse gennem Polen

Polen er det afgørende transitland. De baltiske lande har én landforbindelse til resten af NATO: ruten gennem det nordøstlige Polen forbi Suwałki-korridoren. Tyske pionersoldater indgår nu i Polens East Shield-program, et forsøg på at forstærke østgrænsen mod sabotage og militært pres, i samme område (Fakt, Onet/DW). Befæstninger kan sinke en modstander. De giver ikke flere vejbaner eller stærkere broer. Den forskel er central, fordi flaskehalsene ligger oven på hinanden.

Først kommer vejene. Når jernbanen ikke kan bære opgaven, skal vejene absorbere trafikken, men broklassifikationer, trafikstyring og vejkapacitet har klare grænser. Dernæst kommer brændstoffet. Forsyning er i sig selv blevet et forsvarsproblem, og Polen arbejder for at få NATO’s rørledningsinfrastruktur udvidet mod øst. Til sidst kommer tilladelser og eskorte. Grænsepapirer, politiledsagelse og prioriterede kørselsvinduer kræver civil-militær koordination under EU’s militære mobilitetsindsats, som skal fjerne juridiske og infrastrukturelle barrierer for troppebevægelser på tværs af grænser, men som stadig er under forenkling (Rådet for Den Europæiske Union).

Milliarder bruges, beredskabet er ikke bevist

NATO formulerer det militære behov. EU’s og medlemslandenes transportsystemer afgør, om ruten faktisk kan bruges. Veje, jernbaner, havne og toldregler ligger hos medlemsstaterne, ikke hos den allierede kommandostruktur. EU-Kommissionen oplyser, at 95 dual use-projekter til en værdi af omkring 1,7 mia. euro er finansieret gennem Connecting Europe Facility, EU’s transportprogram, til militær mobilitet (EU-Kommissionen). Det er rigtige penge til konkrete opgraderinger.

Men Den Europæiske Revisionsret advarede i 2025 om, at programmet lider under opsplittet styring, og at EU ikke kan dokumentere, at de finansierede projekter svarer til de mest presserende militære behov (Den Europæiske Revisionsret). Øvelsen i Litauen viste problemet i lille skala. Europa investerer milliarder i korridorer, som offentligheden ikke kan se virker fra ende til anden. Rutekort, broklassifikationer, brændstofkapacitet og opmarchområder findes ikke i åbne kilder.

NATO har givet løftet om østflanken. Tyskland har forpligtet sig til en permanent brigade. Nu skal EU og medlemslandene vise, at vejen fra Grafenwöhr til Rukla kan bære den.