AKTOR køber sig ind i gasterminal

AKTOR Group indgik 9. juli en rammeaftale om at købe halvdelen af Dioriga Gas fra Motor Oil, som udvikler en flydende LNG-terminal i Korinthbugten i Grækenland (Protothema). Aftalen er foreløbig. Den fastlægger kun de grundlæggende vilkår og afhænger fortsat af endelige kontrakter, bestyrelsesgodkendelser og myndighedernes grønt lys.

Alligevel siger den noget om, hvor de store græske industrigrupper ser markedet bevæge sig hen. Motor Oil og AKTOR lægger kapital bag antagelsen om, at Sydøsteuropa får brug for flere veje ind for gas. Det afgørende spørgsmål er, om kunderne nord for Grækenland ser samme behov.

Korridoren har penge bag sig. Terminalen har ikke endnu.

Dioriga er planlagt som en FSRU, en flydende lager- og regasificeringsenhed. I praksis er det et stort skibsanlæg, hvor LNG-tankere afleverer nedkølet, flydende gas, som derefter varmes op til almindelig gas og sendes videre i rørledninger. Motor Oil oplyser, at projektet har de nødvendige tilladelser og tekniske studier (Enikos). Der er derimod ikke offentliggjort uafhængig dokumentation for byggestart eller bindende kundeaftaler.

Forretningen afhænger af den såkaldte Vertical Corridor, en syd-nord-gasrute, som EU behandler som et prioriteret diversificeringsprojekt under CESEC-samarbejdet for energi-infrastruktur i Central- og Sydøsteuropa (European Commission). Ideen er enkel: Gas sejles til Grækenland, gøres til rørgas og sendes nordpå gennem forbindelser til Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine.

Den rute har nu fået mere end politisk opbakning. I de første langsigtede kapacitetsauktioner ved det græsk-bulgarske grænsepunkt Sidirokastro reserverede købere over 45 % af den tilgængelige kapacitet for gasåret 2026/27 og fire år frem (Protothema English). Kapacitetsbookinger betyder noget, fordi selskaber kun betaler for plads i rørledninger, hvis de forventer faktisk at sende gas igennem dem. Metlen bookede omkring 20 GWh om dagen, mens DEPA Commercial og Atlantic SEE LNG Trade tilsammen tog omtrent 13 GWh om dagen.

Atlantic SEE, et joint venture, som AKTOR ejer 60 % af, har desuden booket 4,7 TWh om året i korridorkapacitet for at føre amerikansk LNG ind i regionen inden 2030 (To Vima). Selskabet forsøger stadig at omsætte hensigtserklæringer med Bulgarien, Rumænien og Ukraine til bindende 20-årige kontrakter (Parapolitika).

Bookingerne viser efterspørgsel efter ruten, men ikke nødvendigvis efter Dioriga. De eksisterende græske indgangspunkter er allerede efterspurgte. Korridoren blev først kommercielt interessant, efter operatørerne sænkede transitprisen fra omkring 9,39 euro/MWh til under 6 euro/MWh for hele ruten fra Grækenland til Ukraine (Euro2Day, Știripesurse). De gebyrer lander hos transportørerne og ender i den pris, køberne betaler. At ruten behøvede et tarifferfald på næsten 40 %, før selskaberne ville binde sig, viser, hvor presset økonomien er.

Kroatien og Rumænien går allerede efter de samme kunder

Dioriga træder ind i et marked, hvor alternativerne allerede findes. Kroatiens LNG-terminal på Krk har været i drift siden 2021 og er udvidet til 6,1 mia. kubikmeter om året (Poslovni). Rumæniens offshorefelt Neptun Deep, som ejes ligeligt af OMV Petrom og Romgaz, ventes at levere første gas fra 2027 med en rapporteret stabil produktion på omkring 8 mia. kubikmeter om året (HotNews). Begge løsninger retter sig mod nogle af de samme indlandsmarkeder, som Grækenland gerne vil nå.

Hvem vinder, hvem betaler

Hvis Dioriga lykkes, får Motor Oil og AKTOR en ny indtægtskilde, græsk transitinfrastruktur får flere gebyrer, og købere i Bulgarien, Rumænien og det vestlige Balkan får endnu et kort på hånden over for eksisterende leverandører.

Hvis projektet ikke kan stå kommercielt, rammer tabet først aktionærerne. Men risikoen stopper ikke nødvendigvis dér. Bulgarien kender mekanismen fra gasinfrastruktur, der ikke bliver brugt som planlagt. Aftalen mellem Botas og Bulgargaz bandt ifølge rapporter Bulgarien til 500.000 euro om dagen i faste kapacitetsbetalinger uanset faktisk brug, indtil parterne frøs kontrakten i 15 måneder (3e-news, BTA). Når terminaler eller rørledninger har take-or-pay-klausuler, hvor køberen betaler, uanset om kapaciteten bruges, ender staten ofte med at opsuge tab gennem regulerede tariffer. Regningen bliver dermed sendt videre til forbrugerne.

Ungarn og Slovakiet, som ligger længst nede ad ruten, viser den svageste efterspørgsel. Der er ingen offentlige tegn på, at deres netoperatører eller gashandlere har bundet sig til den græske rute. Deres normale forsyning kommer via TurkStream, og græsk LNG er kun interessant for dem, hvis den leverede pris kan slå alternativet (Denník E).

AKTORs aftale med Motor Oil er derfor et væddemål om, at Sydøsteuropas energiproblem er ved at ændre karakter: fra at skaffe gas til at bygge ruter, som selskaber faktisk kan bruge til en konkurrencedygtig pris. Korridoren har reelle bookinger og bevægelse i tarifferne. Den mangler stadig beviset for, at regionen også har brug for netop denne terminal, på netop dette sted, oven i alt det, der allerede er bygget eller på vej.