AliExpress får rekordbøde i EU

EU-Kommissionen gav 20. juli AliExpress en bøde på 550 mio. euro, fordi platformen ikke har forhindret ulovlige, usikre og kopierede varer i at nå europæiske forbrugere (Kommissionens pressemeddelelse, Euronews). Bøden er den største, der hidtil er givet efter forordningen om digitale tjenester, DSA, som er EU’s regelsæt for onlineplatforme. Dermed bliver forbrugerbeskyttelse i praksis også et adgangskrav til det europæiske marked: En global handelsplatform, der vil sælge til EU-forbrugere, skal have sikkerhedssystemer, som Bruxelles kan kontrollere, anfægte og sanktionere økonomisk.

Én løftestang, 27 grænser

DSA giver Kommissionen direkte tilsyn med platforme, der har mere end 45 mio. månedlige brugere i EU (Kommissionens forklaring om meget store onlineplatforme). I den størrelse skal platforme kunne dokumentere, at de opdager risici, begrænser dem og lader uafhængige revisorer efterprøve arbejdet. Kommissionen afgør, om systemerne er gode nok. Det giver Bruxelles ét fælles håndtag i stedet for 27 nationale sager, der hver især skal løftes gennem egne myndigheder (DSA-forordningen).

Bøden rammer den del af sagen, som AliExpress ikke havde indgået forlig om. Kommissionen indledte sagen i marts 2024 med en bred liste af bekymringer. I juni 2025 accepterede AliExpress tilsagn på de fleste punkter og rettede eller lovede at rette flere forhold. Men Kommissionen vurderede fortsat, at platformens centrale systemer for produktsikkerhed ikke fungerede godt nok i europæisk skala (Kommissionens repræsentation). Ifølge Reuters-gengivet rapportering blev ulovlige varer liggende online i ugevis efter, at de var opdaget, kontrollen af mærkevarer var svag, og sælgere kunne genoprette produkter via nye konti (RTL/Reuters). Eksemplerne omfatter farligt legetøj, kosmetik, der ikke lever op til reglerne, og kopivarer (The Guardian). AliExpress kalder bøden ude af proportioner og vil anke (SCMP). Kommissionen har givet selskabet frist til 20. oktober 2026 til at fremlægge en handlingsplan, der viser ændret adfærd.

Kommissionens håndtag er dog juridisk, ikke fysisk. De nederlandske toldmyndigheder bekræfter, at toldbehandlingen af e-handelspakker først sker, når en pakke ankommer til landet (PostNL, Douane). En bøde kan tvinge en platform til at ændre sine systemer for vareopslag. Den placerer ikke kontrollører ved hvert sorteringsanlæg i Rotterdam, Hamborg eller Gdańsk. Varer, der slipper gennem platformens filtre, bevæger sig stadig videre gennem postnet og toldsystemer med meget forskellig kontrolkapacitet. Platformen straffes centralt; pakkerne lander lokalt.

Hvem betaler prisen

I Tyskland hilste både detailhandlens brancheorganisation, Handelsverband Deutschland, og forbrugerorganisationen Verbraucherzentrale Bundesverband indgrebet velkommen, men de kræver mere. Deres pointe er, at det ikke er nok at slette ulovlige vareopslag bagefter, når farlige produkter allerede kan være nået frem til købere (idowa/dpa). Konkurrenceproblemet er let at forstå. Platforme som AliExpress, Temu og Shein får en omkostningsfordel, hvis de kan springe sikkerheds- og ansvarsregler over, som europæiske detailhandlere skal følge (t-online). For butikker og webshops, der skal leve op til regler om produktsikkerhed, kemikalier og mærkning, før en vare overhovedet kan sættes til salg, er det ikke en lille forskel i administration. Det er selve konkurrencevilkåret.

I Polen mærker forbrugerne presset fra en anden kant. En ny EU-toldafgift på lavprisforsendelser fra lande uden for unionen har ifølge Money.pl allerede reduceret mængden af pakker fra kinesiske platforme. Bøden og afgiften er juridisk to forskellige instrumenter. For forbrugeren peger de samme vej: Den ekstremt billige pakke fra Kina bliver underlagt mere kontrol og flere omkostninger.

Kommissionens manglende regnestykke

De 550 mio. euro er både et stort og et tilbageholdt beløb. Ifølge Euractiv svarer bøden til mindre end 1 % af Alibabas globale omsætning, langt under DSA’s teoretiske loft på 6 %. Kommissionen siger, at den har vægtet overtrædelsernes alvor og varighed, men også har taget hensyn til, at DSA stadig er et nyt regelsæt (Kommissionens repræsentation).

Det, Kommissionen ikke har offentliggjort, er selve beregningen: hvor mange ulovlige vareopslag der udløste bøden, hvor mange købere der blev berørt, hvor længe problemerne stod på, og om skader eller tilbagekaldelser af produkter indgik i modellen. Retten er tydelig. Regnestykket er det ikke.

Kommissionen har vist, at den kan straffe platformdesign. Men bøder alene holder ikke usikre varer væk fra europæiske hoveddøre. Det afhænger af, hvad AliExpress faktisk ændrer inden oktober, om 550 mio. euro er nok til at påvirke Alibabas kommercielle incitamenter, og om 27 nationale toldsystemer kan opfange det, som platformenes egne kontrolsystemer stadig overser.