Athen protesterer over ukrainsk havdrone

Den 7. maj så fiskere ved Kap Dukato på Lefkada, en græsk ø i Det Ioniske Hav, et seks meter langt sort fartøj drive ind i en kystgrotte. Motoren kørte stadig. Ombord fandt de op til 300 kilo sprængstof, tre detonatorer koblet til anslag og satellitkommunikationsudstyr til anslået 300.000 euro (Euronews, Newsit). Græske flådespecialister identificerede fartøjet som en ubemandet overfladedrone, i praksis en flydende bombe bygget til at ramme og sænke skibe, og sprængte lasten ved en kontrolleret detonation. Det var sværere at fastslå, hvem der stod bag.

Fra Magura til Kozak Mamaj

Græske militæranalytikere klassificerede først dronen som en ukrainskproduceret Magura V3, den type Ukraine har brugt til at sænke russiske krigsskibe i Sortehavet. Den 12. maj sagde forsvarsminister Nikos Dendias til sine EU-kolleger i Bruxelles, at han var "sikker på, at den er ukrainsk". Dagen efter afviste UFORCE, den eneste producent af Magura-droner, forklaringen blankt: Konstruktionen svarede ikke til nogen af selskabets produkter, og V3-modellen "findes ganske enkelt ikke".

Betegnelsen flyttede sig derefter. V3 blev til V5. Den 19. maj landede græske myndigheder på "Kozak Mamaj", en anden kamikazedrone, der forbindes med Ukraines sikkerhedstjeneste SBU snarere end landets militære efterretningstjeneste (Focus.ua). UFORCE havde altså ret i, at dronen ikke var deres. Men den var ukrainsk.

Affyret tæt på, mål ukendt

En fælles rapport fra Grækenlands generalstab, GEETHA, og efterretningstjenesten EYP, færdiggjort den 15. maj, konkluderede, at dronen kom ud af kurs på grund af en fejl i navigationssystemet. Ifølge Reuters var der stadig betydelige mængder brændstof i tankene, hvilket taler imod en lang sejlads. Det peger på en nærliggende affyring, formentlig fra et moderskib et sted i Det Ioniske Hav eller Adriaterhavet.

Rapporten nævnte ikke noget mål. Græsk efterretning vurderer, at dronen var rettet mod et fartøj i Ruslands "skyggeflåde", netværket af ældre tankskibe, der transporterer russisk olie og forsøger at omgå vestlige sanktioner (Maritrace). Ukraine har angrebet sådanne fartøjer med eksplosive droner i farvandene mellem Sortehavet og det vestlige Middelhav. Lefkada ligger midt i den korridor.

Athen protesterer alene

Den 28. maj orienterede udenrigsminister Giorgos Gerapetritis EU’s udenrigschef Kaja Kallas ved det uformelle møde mellem EU’s udenrigsministre i Limassol på Cypern, hvor følsomme spørgsmål drøftes uden for den formelle dagsorden. Han talte også med sin ukrainske kollega Andrii Sybiha. Athen forbereder nu en formel diplomatisk démarche, en struktureret protest, der skaber et juridisk spor og ligger ét niveau under hjemkaldelse af en ambassadør (ProtoThema).

Ingen andre EU-lande har offentligt støttet Grækenland i sagen. International havret giver heller ikke nogen bindende model for, hvordan et venligtsindet lands bevæbnede drone skal håndteres, når den ved en fejl ender i et andet europæisk lands farvand. Derfor falder sagen tilbage på bilateral diplomati. Det stiller Athen i en akavet position: Grækenland protesterer formelt mod handlinger fra et land, som resten af Europa samtidig er i gang med at bevæbne.

Problemet rækker ud over denne ene drone. EU har ingen mekanisme til situationer, hvor en allieret stats våben kommer på afveje i europæiske farvande. Dronen ved Lefkada kan have været en enkeltstående teknisk fejl. Den kan også være et tegn på, at ukrainske angreb mod skyggeflådens tankskibe nu jævnligt passerer gennem EU’s maritime rum, mens medlemslande, der ikke er blevet spurgt, må håndtere det, der driver i land.