Athen får €24.6 billion uden fysisk kontrol

Grækenland har modtaget 24,6 mia. euro fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, hvor regeringer først får udbetalt penge, når de har opfyldt aftalte reform- og investeringsmål. Undervejs har Athen fået godkendt 238 milepæle (Parapolitika, Bank of Greece). Det svarer til en absorptionsrate på 68,5 %, altså den del af de tildelte midler, som allerede er udbetalt, og placerer Grækenland i den høje ende i EU.

Men der mangler et centralt regnskab. Grækenland offentliggør ikke en samlet afstemning mellem EU-penge modtaget i statskassen, betalinger videre til de endelige leverandører og projekter, der fysisk er færdige. Det offentlige regnskab, som kunne vise, hvor meget af de 24,6 mia. euro der er blevet til færdige hospitaler, vandingskanaler eller fungerende elnet, findes ikke.

Når en kanal bliver til en strategiplan

Det hul betyder mere nu, fordi Grækenland har frist 31. august til at få de resterende milepæle på plads. Derefter kan uafsluttede mål blokere den sidste tilskudsbetaling. Den 23. juli gav EU-Kommissionen en positiv vurdering af Grækenlands seneste revision af planen. Den samlede ramme bliver på omkring 36 mia. euro, men definitionen af, hvad der tæller som levering, er blevet flyttet.

EU-reglerne giver medlemslande mulighed for at ændre deres genopretningsplaner, hvis forholdene gør den oprindelige plan urealistisk (EUR-Lex). Athen kalder ændringerne "målrettede omfordelinger". PASOK, det største oppositionsparti, ser et mere præcist mønster: Alle 18 vandingsprojekter, der oprindeligt indgik i planen, er forsvundet. Et løfte om at bygge vandingsnet gennem offentlig-private partnerskaber er blevet erstattet af en milepæl om at godkende en national vandstrategi og ændre lovgivningen for to vandselskaber (Euro2day).

Forskellen er konkret. En kanal flytter vand ud til marker. En strategi fastlægger regler og prioriteringer. Begge dele kan være legitime anvendelser af EU-midler, men kun den ene er et fysisk anlæg. Når milepælen ændres fra byggeri til lovgivning, kan Athen opfylde kravet, modtage betalingen og rapportere fuld efterlevelse uden at grave én kanal.

Det er oppositionens politiske påstand, ikke en revisionskonklusion. Men den peger på en reel mekanisme i fondens konstruktion: En regering kan tilfredsstille Bruxelles ved at bytte et anlægsmål ud med et lovgivningsmål og dermed bevare betalingen, selv om det, der faktisk bliver bygget, ændrer sig.

Afstanden mellem penge og beton

Grækenland står ikke alene med problemet. I hele EU løber den administrative fremdrift foran den fysiske færdiggørelse. Italien oplyser, at kun 25,6 % af de aktive projekter i landets genopretningsplan er certificeret som færdige (TPI). Portugal har indsendt sin syvende anmodning om omprogrammering for at undgå at skulle sende ubrugte midler tilbage. Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at fondens stramme tidsplan øger risikoen for, at pengene ikke bliver brugt effektivt før lukning (ECA Special Report 13/2024).

På papiret klarer Grækenland sig bedre end de fleste. Men landet har ikke offentliggjort en tilsvarende revision af den faktiske levering.

Hvem får pengene, hvem venter

Grækenlands plan har to hovedspor: 18,2 mia. euro i tilskud til offentlige investeringer og 17,7 mia. euro i billige lån, der skal trække privat medfinansiering med sig (Proto Thema). Den græske centralbankchef, Yannis Stournaras, oplyser, at der ved udgangen af maj var indgået RRF-låneaftaler for 13,2 mia. euro, mens udbetalinger til virksomheder kan fortsætte frem til 2029 (Bank of Greece).

Lånesporet fungerer efter hensigten: EU-midler sænker finansieringsomkostningerne, bankerne låner med, og virksomhederne investerer. EBRD’s pakke på 18,9 mio. euro til Hellenic Halyvourgias solpark, hvor EBRD-midler, RRF-lån og selskabets egenkapital kombineres, viser modellen i sin stærkeste form (EBRD).

Men bankstyrede RRF-lån favoriserer virksomheder, der allerede kan låne og kan fremlægge investeringsplaner, som bankerne har tillid til. Små kommuner, svagere virksomheder og flerårige anlægsprojekter står dårligere, når augustfristen presser tidsplanerne sammen.

Grækenland er god til at opfylde Bruxelles’ betingelser. Om Athen også har bygget det, landet lovede i 2021, kan ingen offentligt tilgængelig opgørelse endnu svare på.