Østrig sender fire asylansøgere til Italien

EU’s migrations- og asylpagt har været i brug siden 12. juni. Siden da har Østrig overført fire asylansøgere til Italien med tog og bus, betalt af de østrigske myndigheder (Kurier, la Repubblica). Ingen politiledsagelse. Ingen chartrede udsendelsesfly. Fire personer på offentlig transport. De er de første bekræftede overførsler efter de nye regler, og netop derfor er de en test af, om pagten kan håndtere andet end de letteste sager.

Fire rejser, ikke fire udvisninger

En ansvarsoverførsel er ikke en udvisning fra Europa. Den flytter en asylansøger fra ét EU-land til det land, som efter EU-reglerne skal behandle ansøgningen. Det er som regel det land, hvor personen først kom ind i EU eller blev registreret (AMMR). Ansøgeren bliver altså i EU’s asylsystem. Italien skal som ansvarligt land behandle sagen.

Pagten har afløst Dublin III-systemet med forordningen om asyl- og migrationsforvaltning, AMMR. Men hovedlogikken er den samme: Første indrejseland får normalt ansvaret. Derfor ligger presset fortsat på Italien.

Italien accepterer fire, blokerer tolv

Østrigs overførsler lykkedes, fordi sagerne var smalle: nylige ankomster, samarbejdende ansøgere og sagsakter uden åben konflikt om ansvaret. Det bredere billede er et andet.

Mellem 12. juni og 7. juli bad otte medlemslande Italien om at modtage 12 personer efter de nye regler. Italien afviste alle anmodninger (European Commission, 2EU Brussels). Østrigs fire overførsler kom efter den periode, som Kommissionen vurderede. Det ligner sager, hvor Italien ikke anfægtede ansvaret inden for pagtens frister, og hvor overførslen derfor kunne gennemføres.

Roms argument handler om tidspunktet. Italien mener, at sager om personer, der ankom før 12. juni, hører under tidligere politiske aftaler og ikke skal genåbnes efter det nye system (Merkur). Tyskland afviser den læsning og fastholder, at de normale procedurer skal gælde fra den dag, pagten trådte i kraft (Tagesschau).

Men Tyskland forsøger foreløbig at presse sagen politisk uden at kunne pege på resultater. I rapporteringen fra perioden fremgår der ingen verificeret vellykket overførsel fra Tyskland til Italien. Østrig er landet, der faktisk har flyttet mennesker.

Om pagten kan skaleres, afhænger af afslagene

Schweiz følger samme spor som Østrig. Bern har booket de første fly til slutningen af august og begynder med isolerede sager efter 12. juni, netop for ikke at overbelaste systemet (Ticinonews). Mønstret er det samme: Vælg de ubestridte sager, flyt små antal, undgå konfrontationen.

Mønstret er også velkendt fra det gamle Dublin-system. Nordlige og alpine lande vil sende mennesker sydpå. Frontlinjelandene gør modstand. Pagtens solidaritetsmekanisme skulle bryde den cirkel ved at give Italien og Grækenland aflastning mod, at de accepterer ansvaret. De første tegn tyder på, at den handel endnu ikke fungerer.

De østrigske myndigheder har ikke sagt, hvor mange fremtidige sager de forventer. Italien har heller ikke afklaret, om overførslerne skaber præcedens eller blot er undtagelser (Kurier, Il Sole 24 Ore).

Myndighedskæden er afgørende. EU-Kommissionen kan vurdere efterlevelse, offentliggøre konklusioner og i sidste ende åbne en traktatbrudssag, som er dens redskab til at tvinge medlemslande til at følge EU-retten. Den kan ikke fysisk gennemføre en overførsel. Hvis Italien fortsætter med at acceptere de lette sager og afvise de omstridte, må Kommissionen beslutte, om modstand får konsekvenser, eller om pagtens håndhævelse bliver lige så svag som Dublins. Fire overførsler på ti uger over for tolv afslag peger allerede på svaret.