Østrig skærmer gammelt varelager mod greenwashing-søgsmål

Fra i dag overtræder en kaffepakke EU’s forbrugerregler, hvis den kalder sig »klimaneutral«, fordi producenten har købt klimakreditter. Direktiv (EU) 2024/825 (EUR-Lex) gælder fra 27. september 2026, også i Østrig. For varer, der allerede var bragt i omsætning på den dato, har Østrig dog afskåret civile søgsmål efter de nye regler i tre år, frem til september 2029 (Austrian Federal Law Gazette).

Hvad forbuddet omfatter

Direktivet regulerer, hvordan produkter sælges, ikke hvad de indeholder. Det omfatter emballage, udstillinger i butikker og produktsider på nettet (Commission FAQ). Påstande om, at et produkts udledninger er neutrale eller lavere på grund af klimakompensation, er nu helt forbudt (EUR-Lex).

EU fastlægger reglen. Myndighederne og domstolene i hvert land håndhæver den. EU-Kommissionens vejledning lægger også op til, at reglerne gælder for varer, der allerede er i handelen: Virksomheder skal rette påstande på produkterne, om nødvendigt med klistermærker eller skilte ved varerne (Commission FAQ).

Et værn mod søgsmål, ikke mod reglerne

Den østrigske undtagelse afhænger af, hvornår en vare blev »bragt i omsætning«. Det juridiske tidspunkt er, når produktet første gang stilles til rådighed for distribution eller salg. Det afgøres ikke af, hvornår emballagen blev trykt, eller hvornår pakken kom på en butikshylde (Austrian Federal Law Gazette). Et produkt, der kom ind i forsyningskæden før i dag, kan ikke mødes med et civilt søgsmål efter de nye regler før 2029.

Reglerne gælder stadig, og de gamle påstande bliver ikke sande af den grund. Østrigs eksisterende forbud mod vildledende reklame gælder også fortsat (WKO guidance). Efter Østrigs lov om illoyal konkurrence kommer sådanne sager typisk fra konkurrerende virksomheder og forbrugerorganisationer, ikke fra den enkelte kunde. Det er dem, der mister deres vigtigste mulighed for at føre sag.

Wirtschaftskammer (WKO), Østrigs handelskammer og den mest synlige fortaler for særreglen, peger på de praktiske omkostninger. Ifølge WKO koster det penge at fjerne salgbare produkter fra hylderne eller destruere trykt emballage, og det skaber affald (WKO guidance).

EU’s håndhævere har accepteret en del af det argument. Den 30. juni 2026 blev netværket af nationale forbrugermyndigheder enige om, at tilsynsmyndigheder i konkrete sager kan give virksomheder ekstra tid, hvis det reelt er vanskeligt at rette gamle lagre (CPC Common Understanding). Samme dokument fastslår, at gamle lagre ikke fritager nogen fra reglerne.

Forskellen er sagens kerne. Myndighederne fik råderum til at vurdere hvert produkt og afgøre, hvor hårdt de skal gribe ind. Østrig har i stedet indført en undtagelse i loven: For en hel varegruppe fjerner den i en fast periode muligheden for at gå rettens vej. Myndighedernes fleksibilitet er ikke en godkendelse af et generelt søgsmålsforbud.

Kritikere mener, at Østrig er gået for langt. Greenpeace fik EU-retseksperten Franz Leidenmühler til at udarbejde en juridisk vurdering. Den hævder, at direktivet ikke giver plads til en sådan undtagelse, og spørger, hvordan virksomhederne skal bevise, hvornår deres varer kom på markedet (Greenpeace legal opinion). Foodwatch mener, at klistermærker kan rette vildledende emballage uden at noget skal destrueres (Foodwatch). Greenpeace og miljøjuraorganisationen ÖKOBÜRO har siden indgivet en klage til Kommissionen (Greenpeace complaint).

Nabolandene valgte konkrete vurderinger

Andre lande stod med det samme problem med gamle lagre, men indførte ikke en fast undtagelse. Den danske forbrugerombudsmand fastslog 4. september, at reglerne også gælder for emballage, der blev produceret før startdatoen (Forbrugerombudsmanden). Den nederlandske tilsynsmyndighed ACM siger, at den kan tage gamle lagre med i vurderingen i konkrete sager. Den tilbyder ingen generel overgangsperiode (ACM).

I hele EU er klimakrav, der bygger på klimakompensation, nu forbudt. I de fleste lande afgør tilsynsmyndighederne, hvor strengt reglerne skal håndhæves over for ældre varer. Østrig går videre: I tre år afskærer landet konkurrerende virksomheder og forbrugerorganisationer fra at anlægge civile sager om de påstande, de normalt ville kunne føre sag om (Austrian Federal Law Gazette).

EU-myndighedernes aftale giver plads til individuelle vurderinger, men ikke til et lovbestemt søgsmålsforbud (CPC Common Understanding). Om Østrigs forbud strider mod direktivet, er endnu ikke afgjort. Kommissionen kan gå videre med klagen og, hvis den vurderer, at EU-retten er brudt, indlede en traktatbrudsprocedure, den formelle proces, der skal få et medlemsland til at rette ind efter EU-retten. Hvis Østrig gør modstand, afgør EU-Domstolen sagen. Næste skridt er Kommissionens svar på klagen fra Greenpeace og ÖKOBÜRO.