Baltikum kræver NATO-mandat til nedskydninger

Et russisk militærfly fløj 27. maj ind i finsk luftrum ved Porkkala. Episoden føjer sig til et mønster af krænkelser, der næsten er tredoblet på et år. Det finske forsvarsministerium forklarede krænkelsen med, at flyet undgik tordenvejr. Tre dage tidligere skød et rumænsk F-16-fly en drone ned over Estland, første gang et NATO-kampfly har ødelagt et ubemandet luftfartøj i baltisk luftrum. Og dagen før det forlod NATO-landenes udenrigsministre et møde i Helsingborg uden én eneste operativ beslutning om krisen.

Hvad "luftforsvar" faktisk betyder

Siden 2004 har NATO haft Baltic Air Policing, en fredstidsordning hvor allierede kampfly på skift identificerer og eskorterer ukendte fly nær Estland, Letland og Litauen, som ikke selv har kampfly. Den nuværende rotation omfatter franske Rafale-fly og rumænske F-16-fly i Šiauliai i Litauen samt portugisiske F-16-fly i Ämari i Estland.

Den 21. maj krævede de tre baltiske præsidenter i fællesskab en opgradering: luftrumsovervågning skal erstattes af en egentlig Air Defense Mission, altså en luftforsvarsmission (Aerotime). I den nuværende model skal en pilot visuelt bekræfte et ukendt fly, før der kan handles. En luftforsvarsmission vil give mulighed for forhåndsdefinerede trusselzoner, hvor den militære kommandokæde kan godkende nedskydning uden at vente på politisk grønt lys i hvert enkelt tilfælde. Små droner, der styres væk fra kurs med GPS-spoofing, kan passere grænsen og styrte ned, før en pilot når gennem den nuværende identifikationsprocedure.

Presset kan måles. Bekræftede russiske luftrumskrænkelser i NATO steg fra 6 i 2024 til 18 i 2025. I september 2025 fløj tre MiG-31-kampfly 9-10 km ind over estisk suverænt territorium med slukkede transpondere. Det fik Estland til at aktivere artikel 4, NATO’s formelle konsultationsmekanisme og trin lige under artikel 5 om kollektivt forsvar (NATO North Atlantic Council).

Hvem styrer dronerne?

Mødet i Helsingborg skulle bane vej for handling på NATO-topmødet i Ankara i juli. I stedet blotlagde det en grundlæggende uenighed: Presser Rusland bevidst ukrainske droner ind over allieret territorium?

NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, forklarede indtrængningerne med "jamming" og "andre forstyrrelser", en passiv formulering der peger mod utilsigtet afdrift. Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, sagde det modsatte: "Russia is directing these drones to NATO territory" (Euromaidan Press, Pravda.com.ua). EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kaldte få dage senere i Vilnius indtrængningerne "a deliberate strategy from Russia". En Reuters-analyse tilføjede en tredje forklaring: at Ukraine bevidst flyver droner tæt på grænsen som skjold, fordi Rusland næppe vil skyde ind i NATO-luftrum (Reuters).

Hvis NATO formelt konkluderer, at Rusland bruger elektronisk krigsførelse til at presse ammunition ind på allieret territorium, rejser det artikel 5-spørgsmål, som alliancen endnu ikke har forberedt svar på. USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, bekræftede mødets begrænsede ambition: "No concrete ask today... I don't think there's been any firm commitments or firm asks".

Frontlinjestaterne venter ikke

Hvor NATO tøver, handler enkelte allierede. Letland har sendt mobile enheder til dronebekæmpelse til grænsen mod Rusland (Defense News). Litauens præsident har erklæret, at landet vil skyde droner ned "regardless of missile costs". De fem nordiske lande underskrev 6. maj en revideret forsvarsaftale, som for første gang siden 2009 formaliserer militær bevægelse på tværs af grænserne og fælles droneindkøb (NORDEFCO). Von der Leyen har foreslået et "unified drone alert system" for de baltiske lande, men gennem EU og ikke NATO.

NATO har ikke afklaret, om den rumænske nedskydning markerer ændrede indsatsregler eller var en enkeltstående godkendelse. Næste beslutningsvindue er NATO-topmødet i Ankara i juli, hvor en opgradering til en luftforsvarsmission kræver enighed blandt alle 32 allierede. Ingen regering har offentligt afvist opgraderingen. Den væsentligste modstand kan dog ligge i systemet selv: Tysklands forfatning kræver regeringsgodkendelse, før militæret skyder fly ned. Det gør det vanskeligt for Berlin at acceptere stående forhåndsgodkendelser, der lader kommandører handle i øjeblikket. Netop den slags regler er kernen i en luftforsvarsmission.