Beijing rammer 14 EU-firmaer

Kampen om råstofferne bag moderne forsvarsteknologi er nu rykket direkte ind i Europas sanktionspolitik. Den 24. juli, få timer efter at EU vedtog sin 21. sanktionspakke mod Rusland, satte Kinas handelsministerium 14 europæiske enheder fra otte medlemslande på sin eksportkontrolliste. Det betyder, at kinesiske leverandører ikke må sælge dem dual-use-varer, altså produkter og materialer, der kan bruges både civilt og militært (MOFCOM, AP). Timingen var ikke tilfældig: EU havde netop føjet 14 kinesiske og Hongkong-baserede selskaber til sin egen liste for angiveligt at have bidraget til Ruslands krigsmaskine (EEAS).

Logikken er enkel og ubehagelig for Europa. EU kan sanktionere kinesiske virksomheder for at hjælpe Rusland. Kina kan svare igen ved at ramme de materialer, som Europas egen forsvarsopbygning stadig er afhængig af.

Hvad Beijing ramte

Virksomhederne på listen er ikke tilfældigt udvalgt. Rheinmetall, Tysklands største forsvarsproducent, står side om side med Tatra Trucks, den tjekkiske producent af militærkøretøjer; Vigo Photonics, en polsk producent af infrarøde detektorer; den franske halvledervirksomhed III-V LAB og droneproducenten Cavok UAS; samt Ekspla, en litauisk laservirksomhed (Politico, Xinhua). Fællesnævneren er sjældne jordarter, gallium, germanium og indiumfosfid, hvor Kina sidder tungt på den globale forsyning.

Begrænsningen har også en ekstra krog. Udenlandske mellemled må heller ikke overføre kontrollerede varer med kinesisk oprindelse til de listede virksomheder (SCMP, Reuters). En europæisk virksomhed kan derfor ikke bare købe gennem en ikke-kinesisk forhandler, hvis materialet i sidste ende kommer fra Kina.

Buffere, ikke løsninger

Den umiddelbare skade er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Tatra Trucks har sagt til tjekkiske medier, at selskabet ikke bruger de relevante kinesiske komponenter og derfor ikke venter produktionsproblemer (Novinky). Rheinmetall oplyser, at koncernen har lagre af sjældne jordarter til fire-fem år (Handelsblatt). Vigo Photonics erkender, at selskabet er eksponeret på halvledersubstrater, blandt andet indiumfosfid, men siger, at det har alternative leverandører i Japan og Europa samt lagre til mere end et år (Business Insider Polska).

Det er buffere på kort sigt, ikke strukturelle løsninger. De mindre virksomheder har mindre plads at manøvrere på. Frankrigs tre listede enheder spænder fra chips til droner og er udsat mod gallium- og indiumforbindelser, hvor der kun findes få ikke-kinesiske leverandører i industriel skala (Euractiv). De tyske materialehandlere Sindlhauser og Antraco ligger endnu tættere på råvarelaget, hvor erstatninger er sværest at finde, og hvor offentlig viden om alternativer er tynd (VerkehrsRundschau).

Sanktionspolitikkens modtryk

EU’s sanktioner mod Rusland fungerer nu i et kredsløb, hvor Kina kan sende trykket tilbage mod Europa. Den 21. sanktionspakke blev først vedtaget efter flere ugers fastlåsning, hvor Grækenland blokerede for en bestemmelse om LNG-skibsfart, som To Brief tidligere har beskrevet. Kinas svar føjer et nyt spørgsmål til kommende sanktionsrunder: Hvilke europæiske virksomheder kan Beijing ramme næste gang?

Den vedtagne pakke er ikke blevet svækket. Den indeholder nye tiltag på energi, finans og eksportkontrol (EEAS). Men den politiske pris stiger. Medlemslandene er allerede under pres fra shipping- og energiinteresser. Nu får forsvarsleverandører også en direkte grund til at advare mod nye skridt.

EU-Kommissionen har sagt til tjekkiske medier, at den analyserer Kinas tiltag sammen med medlemslandene og de berørte virksomheder (Seznam Zprávy). Kommissionen kan koordinere, men det er virksomhederne og de nationale regeringer, der står med indkøbsproblemet. Der findes ingen EU-mekanisme, som hurtigt kan hjælpe forsvarsrelevante virksomheder med at finde alternative kilder, når et tredjeland lukker for leverancer.

Kinas liste er afmålt. Den er stor nok til at vise, at Europas forsvarsoprustning hviler på kinesiske input, men lille nok til at efterlade plads til næste skridt. Symmetrien 14 mod 14 er et signal, ikke en øvre grænse. Når den 22. sanktionspakke lander på forhandlingsbordet, vil forsvarsindustriens sårbarhed stå i lokalet sammen med shipping- og energiinteresserne. Offentligt har Europa stadig ikke et fælles svar på en sanktionspolitik, der kan udløse pres mod dets egne forsvarsleverandører.