Momsstrid blokerer Belgiens budget på 10 mia. euro

Belgiens centrale ministre mødtes lørdag eftermiddag og gik hver til sit samme aften uden en budgetaftale. Uenigheden handler især om, hvorvidt forbrugerne skal betale mere i moms (De Standaard, RTBF). Premierminister Bart De Wever vil forbedre de offentlige finanser med omkring 10 mia. euro frem mod 2029 (Business AM). Regeringspartnerne accepterer målet, men er uenige om, hvorvidt regningen skal betales af forbrugerne, lønmodtagerne eller brugerne af offentlige tjenester. Belgien skal sende EU-Kommissionen et budgetudkast senest 15. oktober (Belgiens parlament).

Moms ved kassen skal finansiere lavere skat på arbejde

Moms er en afgift, der lægges på varer og tjenester og indgår i prisen, når kunden betaler. Ifølge den plan, medierne har beskrevet, vil De Wever hæve den almindelige sats, som gælder for de fleste varer og tjenester, fra 21 til 22 procent. Samtidig skal de nedsatte satser på 6 og 12 procent samles i én sats på 9 procent. Frugt og grønt kan muligvis blive fritaget for moms (Brussels Times, RTL Info). Regeringen har ikke offentliggjort, hvilke varer der skal høre til hvilke satser, så listen er stadig foreløbig.

Et regneeksempel viser, hvad ændringerne kan betyde. Ifølge en beregning i De Morgen vil en vare, der koster 100 euro inklusive 6 procent moms i dag, koste cirka 102,83 euro med en sats på 9 procent og cirka 94,34 euro, hvis momsen bliver nul (De Morgen). Beregningen forudsætter, at butikkerne sender hele afgiftsændringen videre til kunderne, og det sker ikke altid. Med samme forudsætning bliver varer på den nuværende mellemsats lidt billigere, mens varer på standardsatsen bliver lidt dyrere.

De Wever vil bruge momsindtægterne til hurtigere at sænke skatten på arbejde. Tanken er, at det skal gøre det billigere for virksomheder at ansætte flere (Brussels Times). Om en husstand samlet set får flere eller færre penge mellem hænderne, afhænger derfor af, hvad den køber, og hvor meget den får ud af skattelettelserne. Planen siger endnu ikke, hvem der skal have dem. Beløbet til skattelettelser er allerede faldet fra omkring 4,5 mia. euro til 2,5 mia. euro, efter at der er kommet undtagelser og kompensationer til (De Standaard).

Fagforbundet CSC har bestilt en beregning, der anslår, at en gennemsnitlig lønmodtager vil miste 348 euro om året (CSC). Tallet bygger på fagforbundets eget scenarie, ikke på en aftalt reform.

Alternativerne flytter regningen

MR, det fransktalende liberale parti i koalitionen, vil ikke hente en del af pengene gennem højere moms. Partiformand Georges-Louis Bouchez mener, at højere skatter rammer lønmodtagere og middelklassen. Han henviser til en regel i koalitionen om, at nye skatter højst må stå for en niendedel af den samlede budgetindsats, som består af besparelser og ekstra indtægter (MR).

MR fremlægger sit eget regnestykke. Partiet vil nå 10 mia. euro gennem 4 mia. euro fra tiltag, der allerede er besluttet, 1,5 mia. euro fra vækst og 4,5 mia. euro i besparelser (MR). Når vækst tælles med, forudsætter det, at en større økonomi giver flere skatteindtægter med de nuværende satser. Det er en prognose, ikke penge i kassen. MR har ikke oplyst, hvor der skal skæres, så det er endnu uklart, hvem partiets plan vil ramme.

Besparelser møder også modstand. Les Engagés og de flamske socialdemokrater i Vooruit, som begge er med i regeringen, afviser sundhedsbesparelser på omkring 2 mia. euro (RTL). Mediernes omtale forklarer ikke, hvordan besparelserne skal gennemføres. Afhængigt af modellen kan patienter derfor møde højere egenbetaling, længere ventetid eller færre tilbud.

Derfor holder Bruxelles øje

Eurostat opgjorde Belgiens underskud i 2025 til 5,2 procent af BNP. Underskuddet er forskellen mellem statens udgifter og indtægter, mens BNP er værdien af alt, hvad økonomien producerer på et år. Statsgælden lå på 107,9 procent af BNP (Eurostat). EU’s referenceværdi for underskud er 3 procent. EU-landene har gennem Rådet givet Belgien frist til 2029 til at nedbringe det, de vurderer som et for stort underskud (Rådets henstilling).

En overskridelse af fristen i denne uge ville ikke være første gang. Belgien missede også oktoberfristen sidste år og indsendte sin plan for 2026 den 14. januar 2026 (Eurogruppen). EU-reglerne udløser ikke automatisk en bøde, hvis et land afleverer for sent (forordning 473/2013).

Det centrale problem er underskuddets størrelse: Det ligger langt over EU’s referenceværdi, og koalitionen er enig om, at det skal ned. Regeringen mangler stadig at beslutte, hvordan byrden skal fordeles mellem forbrugerne ved kassen, lønmodtagerne, der venter på skattelettelser, og patienterne i sundhedsvæsenet. Før regeringen fastlægger, hvilke varer der får hvilke momssatser, kan ingen sige præcist, hvad ændringen vil koste den enkelte husstand.