Belgien kræver sanktioner efter angreb i Taybeh

Den 17. oktober fulgte europæiske diplomater palæstinensiske olivenplukkere nær Taybeh på den besatte Vestbred for at holde bosætterangreb på afstand. For øjnene af dem overfaldt maskerede mænd en fransk borgmester (AP, Guardian). Belgien vil nu have EU-sanktioner mod de ansvarlige. Frankrig og Polen, hvis diplomater også var til stede, presser Israel til selv at efterforske angrebet og straffe gerningsmændene.

Vidner, der kunne filme, men ikke beskytte

Diplomaterne gik med plukkerne for at blive set. Den belgiske generalkonsul i Jerusalem, Anick Van Calster, sagde til tv-stationen VRT, at udenlandske gæster følges med plukkerne i håb om, at deres tilstedeværelse holder angriberne væk. Hun beskrev, hvordan maskerede mænd kom kørende på buggies og kastede borgmesteren til jorden (VRT).

Borgmester Bernard Baudoux kom til Taybeh, fordi hans by, Aulnoye-Aymeries, har forbindelser til byen. Han sagde til Reuters, at han blev slået med jernstænger eller køller, men ikke blev indlagt (Reuters). Angriberne knuste også ruden i en belgisk konsulær bil, skrev AP. Baudoux er 78 år (AP).

Dokumentationen hviler ikke kun på myndighedernes egne oplysninger. En Guardian-journalist filmede øjeblikkene umiddelbart før og efter overfaldet (Guardian).

Det er bønderne, der bærer den langvarige risiko: De bliver tilbage, når gæsterne rejser. FN’s humanitære kontor OCHA opgjorde 178 bosætterangreb i forbindelse med høsten i oktober og november 2025, som førte til personskade eller materiel skade (OCHA). Bliver en familie jaget væk fra sin olivenlund under høsten, kan den miste årets afgrøde. Hærværk på træerne kan koste høsten i de følgende år.

Israels hær fordømte det, den kaldte et alvorligt angreb begået af israelske uromagere. Den tilføjede, at ingen soldater var til stede, og at besøget ikke var koordineret med hæren (Times of Israel). Benjamin Netanyahus kontor lagde en anden linje. Det sagde, at det var for tidligt at drage konklusioner, og advarede mod en smædekampagne mod bosætterne (Times of Israel). Forbeholdet står i kontrast til hærens egen beskrivelse af angriberne som israelske uromagere.

Belgien beder Bruxelles, Frankrig og Polen presser Israel

Belgisk udenrigsminister Maxime Prévot satte volden i forbindelse med Israels bosættelsespolitik. På X skrev han, at Belgien fortsat vil arbejde for EU-sanktioner mod gerningsmændene og dem, der støtter dem (Prévot on X). Han nævnte ingen mulige mål og fremlagde ikke et formelt forslag.

Frankrig krævede, at angriberne blev anholdt og retsforfulgt, og at civile og diplomatiske missioner blev beskyttet. Landet bad ikke om nye EU-sanktioner (French foreign ministry). Polen oplyste, at landets diplomater var uskadt og ifølge de første oplysninger ikke var personligt udpeget som mål. Warszawa krævede en hurtig redegørelse og ansvar fra Israel (Notes from Poland).

Belgien kan kun få EU-sanktioner vedtaget, hvis alle øvrige EU-regeringer er enige. Når personer eller organisationer optages på EU’s menneskerettighedssanktionsliste, bliver deres aktiver indefrosset, og personer får indrejseforbud i EU. En ny optagelse kræver enstemmighed, så hvert medlemsland kan nedlægge veto (Council).

Den 28. maj 2026 optog EU-landene tre personer og fire organisationer med tilknytning til voldelige bosætterudposter på sanktionslisten (Council).

To veje til at stille angriberne til ansvar

Den vej, Frankrig og Polen foretrækker, går gennem israelske domstole. Israelsk politi indledte en strafferetlig efterforskning, men der var ikke meldt om anholdelser pr. 18. oktober (Reuters). Menneskerettighedsorganisationen Yesh Din fandt, at 93,6 % af de efterforskningssager, organisationen fulgte fra 2005 til 2025, blev lukket uden tiltale (Yesh Din). Tallet kan ikke forudsige udfaldet i Taybeh-sagen, men viser, at tiltale var sjælden i de sager, Yesh Din fulgte.

De to spor er uafhængige af hinanden. En EU-sanktion vil påføre de opførte personer og organisationer en omkostning, selv hvis en israelsk domstol aldrig behandler sagen. En straffesag kræver til gengæld ingen afstemning i Bruxelles. Ingen af sporene er rykket videre. Overfaldet er dokumenteret af diplomater og på film, men Belgien har ikke fremlagt navne til sanktioner, og der var ved det seneste rapporteringstidspunkt ikke meldt om anholdelser i den israelske efterforskning.