Berlin låner €203 milliarder i 2027

Tysklands budgetudkast for 2027 lægger op til 203 mia. euro i ny gæld fordelt på tre kasser: det almindelige føderale budget, en forsvarsfond og en infrastrukturfond (Tagesschau, ZEIT). Tyskland kan bære den gæld. Staten låner til omkring 2,98 % på tiårige obligationer, mens Frankrig betaler cirka 3,68 % for samme løbetid (Boursorama). Den egentlige konflikt ligger derfor et andet sted: Hvad bliver presset ud af budgettet, når forsvaret rykker forrest i køen, og hvor længe kan resten af Europa følge med?

Tre lånekasser og en mindre midte

Den tyske forfatning rummer den såkaldte Schuldenbremse, gældsbremsen, som begrænser den almindelige føderale låntagning til en lille andel af BNP, når konjunkturudsving er renset ud. Berlin har ikke afskaffet reglen. Regeringen har ført de store udgifter uden om den. Forsvarsudgifter over 1 % af BNP kan nu finansieres uden for loftet, og to særlige fonde låner ved siden af hovedbudgettet (ZEIT, taz).

Fordelingen er 118,7 mia. euro i låntagning over kernebudgettet, 54,9 mia. euro fra infrastrukturfonden og 30 mia. euro fra Bundeswehr-fonden (ZEIT, Reuters).

Forsvarsudgifterne alene når op på omkring 109,8 mia. euro. Med støtte til Ukraine og sikkerhedsrelaterede poster lander totalen på cirka 130 mia. euro (ZEIT). De penge er politisk fredet. Alt andet må slås om resten.

Finansminister Lars Klingbeil lukkede et hul på 21 mia. euro med besparelser på én procent på tværs af ministerierne, højere tobaksafgift, en ny plastafgift, lavere tilskud til socialforsikringerne og træk på reserver fra før 2019 (Deutschlandfunk). Reservegrebet gav 6,8 mia. euro, men efterlader kun 3,9 mia. euro til kommende år (Süddeutsche Zeitung). Den stødpude er næsten brugt.

Hvem der betaler

Den største enkeltpost på budgettet er statens overførsler til pensionssystemet, omkring 132 mia. euro (Süddeutsche Zeitung). Ingen regeringskoalition rører pensionerne frivilligt. Derfor rammer nedskæringerne grupper med mindre politisk vægt: husholdninger, der mister støtte til opvarmning, modtagere af udviklingsbistand i fattigere lande og ministerier, der skal skære i tilskud. Tysklands officielle udviklingsbistand, altså de penge staten bruger på at støtte fattigere lande, ventes at falde til 0,43 % af nationalindkomsten i 2029 (DonorTracker).

Så er der renterne. Forbundsstatens renteudgifter ventes at stige fra 41,9 mia. euro i 2027 til 80,7 mia. euro i 2030 (taz, Süddeutsche Zeitung). Hver euro til obligationsejere kan ikke samtidig gå til jernbaner, skoler eller senere skattelettelser. BNP Paribas vurderer, at Tysklands statsgæld kan nå 71 % af BNP i 2030, og at renten på tiårige statsobligationer kan ligge omkring 3,3 % ved udgangen af 2026 (BNP Paribas). Den tyske stat bliver varigt dyrere at drive.

Det europæiske spænd, budgettet åbner

Tysklands lånefordel over for Frankrig, et rentespænd på 0,7 procentpoint, betyder, at den samme forsvarseuro koster Paris mærkbart mere. Lande med billig finansiering kan købe beredskab hurtigere. Lande med højere renter må låne dyrere, skære hårdere andre steder eller vente på fælles EU-finansiering, som måske ikke kommer tidsnok. Italien har en godkendt EU SAFE-låneramme på op til 14,9 mia. euro til forsvarsindkøb, men har endnu ikke underskrevet aftalen med Kommissionen (Quotidiano Nazionale). Fondation Robert Schuman har advaret om, at et europæisk forsvar bygget på ulige nationale balancer risikerer at dele Europa i dem, der kan opruste, og dem, der ikke kan (Fondation Robert Schuman).

På østflanken er spørgsmålet, om de tyske penge bliver til faktisk kapacitet. Bundeswehr har øvet i Litauen med 2.900 soldater, kampvogne og kamphelikoptere (Bundeswehr). Men Berlin planlægger fortsat at købe nogle våben i USA, og det begrænser gevinsten for europæiske leverandørkæder (RMF24).

Budgettet gør den tyske oprustning finansierbar. Det viser endnu ikke, om Tyskland bygger europæisk forsvarskapacitet, eller om landet først og fremmest køber sin egen sikkerhed, mens naboerne sakker bagud.