Berlin afviser Spaniens gældsplan

I 2020 brød EU et finanspolitisk tabu. Under pandemien blev de 27 regeringer enige om for første gang i stor skala at låne sammen og rejse op til 750 mia. euro gennem NextGenerationEU (ECA). Aftalen blev solgt som midlertidig.

Den midlertidighed vil Spaniens økonomiminister, Carlos Cuerpo, nu gøre op med. Den 9. juli foreslog han i Eurogruppen, hvor eurolandenes finansministre mødes, en "European Sovereign Facility": EU-Kommissionen skulle udstede fælles EU-obligationer, samle op til 850 mia. euro om året i ny udstedelse og sende pengene videre til medlemslandene som lån (Euronews, Europa Press). Eurogruppen sagde nej. Formanden, Kyriakos Pierrakakis, konstaterede, at der ikke var "konsensus" om et europæisk sikkert aktiv (El Español).

Hvad Spanien forsøger at sælge

I dag låner hvert EU-land ved at sælge sine egne statsobligationer. Tyskland betaler den laveste rente, fordi investorer betragter den tyske stat som den sikreste låntager. Italien, Spanien og Frankrig betaler mere. Forskellen mellem den tyske rente og eksempelvis den italienske kaldes et spread, altså den risikopræmie, markedet kræver for at låne penge til en stat med svagere kreditværdighed.

Spaniens argument er, at 27 adskilte og forholdsvis små obligationsmarkeder gør euroområdet dyrere at finansiere end nødvendigt. Et stort fælles marked for EU-obligationer ville tiltrække flere købere, presse renterne ned og skabe det, økonomer kalder et sikkert aktiv: en obligation, der er så likvid og troværdig, at den bliver euroområdets finansielle målestok, omtrent som amerikanske statsobligationer er det for dollaren.

Cuerpo satte tal på gevinsten. Ifølge ham vil ordningen i begyndelsen spare omkring 5 mia. euro om året og senere mere end 25 mia. euro, når den fælles gæld når cirka 5.000 mia. euro i udestående lån (Infobae). Den samlede gæld vil ikke vokse, lyder det spanske argument. Landene vil blot låne gennem EU i stedet for hver for sig.

Berlin, Haag, Helsinki

Afvisningen kom hurtigt. Den hollandske finansminister, Eelco Heinen, sagde, at forslag om euroobligationer dukker op med jævne mellemrum, og at svaret fortsat er nej. Finlands finansminister, Riikka Purra, kaldte fælles EU-gæld "hverken en løsning eller en mulighed" (El Español).

Tysklands indvending er forfatningsretlig. Da den tyske forfatningsdomstol i 2021 godkendte pandemilåntagningen, lagde den vægt på netop de begrænsninger, der gjorde ordningen acceptabel: midlertidig låntagning, afgrænset hæftelse og ingen permanent gældsunion (Bundesverfassungsgericht). Spaniens forslag går over den grænse.

Den hollandske indvending handler om incitamenter. Permanent EU-låntagning gør andre regeringers kreditværdighed til en del af aftalen, også hvis deltagelsen formelt er frivillig (Sustainable Finance Lab). Finland har dog en interessant undtagelse. Helsinki har medunderskrevet en erklæring om nye redskaber til forsvarsfinansiering, hvilket viser, at fælles låntagning til sikkerhed kan være acceptabel, hvor generel finanspolitisk sammenlægning ikke er det (Valtioneuvosto).

Hvem vinder, og hvem betaler

Tallene viser, hvem ordningen hjælper. Italiens tiårige statsobligation giver omkring 3,84 %, mens Tysklands ligger omkring 3,06 %. Det er et spread på cirka 79 basispoint, hvor et basispoint er en hundrededel af et procentpoint (Teleborsa). Spanien betaler omkring 44 basispoint mere end Tyskland. Hver del af den forskel, der kan flyttes over på en billigere EU-finansiering, er penge sparet i de sydeuropæiske hovedstæder.

De nordeuropæiske lande får ikke samme direkte gevinst på deres låneomkostninger. Spaniens model vil ifølge omtalen kompensere dem, så de kun betaler deres egen markedsrente, men kompensation fjerner ikke risikoen for, at andre må betale, hvis en låntager misligholder sin gæld. Hvis et deltagende land ikke kan betale, vil tabene i sidste ende ramme de øvrige medlemmer gennem EU-budgettet, enten som pres for højere nationale bidrag eller lavere udgifter (Quotidiano.net).

Den risiko kommer på et dårligt tidspunkt. EU forhandler udgiftsrammen for 2028-2034, og tilbagebetalingen af pandemilånene alene ventes at optage omkring 168 mia. euro i perioden (Brussels Signal). Nettobidragsyderne ser derfor Spaniens forslag som endnu et træk på fremtidige indtægter, de ikke har sagt ja til at levere.

Det, Berlin ikke vil stille til rådighed

EU låner allerede fælles i kriser. Pandemiprogrammet rejste 750 mia. euro, og SAFE-instrumentet til forsvarslån er godkendt med 150 mia. euro (Council). Hver gang har mærkaten været "ekstraordinær". Spanien spørger nu, om undtagelsen skal gøres til regel.

Planen er frivillig, men økonomien bag er det ikke. En fælles obligation, som kun bakkes op af lande med høj gæld, vil ikke blive prissat som en tysk Bund, og de lovede besparelser vil skrumpe. Cuerpo har selv erkendt, at ordningen kræver mindst fem store udstedere og omkring 540-550 mia. euro i årlig udstedelse for at fungere (Euronews). Tysklands kreditværdighed er det, der gør obligationen billig. Det er netop den, Berlin ikke vil stille til rådighed.