Berlin holder EU ude af Ukraine-fred

Rusland affyrede 23.-24. maj et atomvåbenegnet Oreshnik-missil mod udkanten af Kyiv. Det var tredje gang under krigen, våbnet blev brugt. Inden for 48 timer sad Ukraines chefforhandler i det tyske kanslerkontor med de nationale sikkerhedsrådgivere fra tre europæiske stormagter og tegnede konturerne af en fredsproces, som USA har lagt på is.

Bombardementet og afslaget

Angrebet var Ruslands største bombardement i 2026: omkring 90 missiler, heraf 36 ballistiske, og 600 droner blev rettet mod Kyiv. Mindst fire blev dræbt, og omkring 100 blev såret. Institute for the Study of War anslog, at angrebspakken kostede Moskva cirka 361 mio. dollar (ISW). Derefter beordrede Ruslands udenrigsministerium alle udenlandske diplomater til at forlade Kyiv og erklærede, at Rusland ville indlede "systematiske angreb mod ukrainske militærindustrielle anlæg" (Al Jazeera).

Ingen europæisk regering efterkom kravet. Frankrigs udenrigsministeriums talsmand kaldte det "en ny intimidering" og sagde, at Paris ikke ville evakuere (Le Figaro). I Berlin indkaldte den politiske direktør i Auswärtiges Amt, det tyske udenrigsministerium, den russiske ambassadør Netjajev. Det var en afmålt reaktion: fast nok til at markere alvor, men uden at løfte sagen til ministerniveau (Deutschlandfunk). Polen advarede om, at ethvert angreb på landets ambassade ville blive behandlet som "en bevidst aggression" (Polsat News). Mere end 50 lande fordømte Rusland i FN’s Sikkerhedsråd (Kyiv Post, UN).

Washington valgte en anden tone. Udenrigsminister Rubio fordømte ikke angrebene og bemærkede, at Kyiv har været "et meget farligt sted" (RFE/RL). Han bekræftede samtidig, at de amerikanske fredsforhandlinger er "frosset".

E3 rykker hurtigt

Den 26. maj mødtes Ukraines chefforhandler Rustem Umerov i Berlin med E3, et format der samler Tyskland, Frankrig og Storbritannien gennem landenes nationale sikkerhedsrådgivere (Ukrinform). Tysklands Günter Sautter var vært. Forbundskansler Merz deltog ikke, og fraværet var et bevidst forsigtighedssignal fra øverste niveau.

E3 har ingen traktat, intet sekretariat og intet juridisk mandat. Formatet opstod i 2003 for at forhandle med Iran om landets atomprogram og samler Europas tre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Brexit afsluttede ikke britisk deltagelse, fordi E3 ligger helt uden for EU’s strukturer. Fordelen er tempo. EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, altså medlemslandenes ramme for fælles diplomati, kræver typisk enstemmighed blandt 27 lande og ugers koordinering. E3 kan mødes på få dage. Zelenskyj foreslog 20. maj at formalisere en "E3 plus Ukraine"-kanal (newsukraine.rbc.ua).

Tempo koster legitimitet

Det tempo har en pris. Polen, Ukraines største regionale militære støtte, sidder ikke med. Det gør Italien, EU’s tredjestørste økonomi, heller ikke. Warszawas indvending handler om strukturen: Polens størrelse og geografi gør landet til en naturlig deltager i enhver forhandling mellem Europa, Kyiv og Moskva (Rzeczpospolita). E3-landene svarer, at små grupper forhandler hurtigere. Polske embedsmænd har ikke offentligt protesteret specifikt mod mødet 26. maj, men spændingen ligger åbent i formatet.

Uenigheden går dybere end bordplanen. Frankrig og Italien ønsker at åbne et diplomatisk spor til Moskva. Tyskland, Polen og de baltiske lande holder igen og argumenterer for, at forhandlinger før russisk tilbagetrækning vil belønne aggression (Euronews). EU’s udenrigsministre drøftede på Gymnich-mødet i Limassol 27.-28. maj, et uformelt ministermøde uden bindende beslutninger, om EU skulle udpege en formel særlig repræsentant for Ukraine. EU’s talsmand dæmpede dog forventningerne: En udsending giver først mening, "når Rusland har vist en reel vilje til at afslutte krigen" (EEAS).

Når det formelle spor står stille, træder E3’s uformelle tempo i stedet for EU’s institutionelle proces. De lande, der er mest udsat for russisk pres, Polen og Baltikum, står uden for det format, hvor deres sikkerhed forhandles. Polen bevæbner Ukraines frontlinje. Italien finansierer genopbygning. Ingen af dem sidder ved bordet, hvor fredsvilkår nu bliver skitseret.