Skibe mangler eskorte efter angreb i Sortehavet

Syv søfolk fra tankskibet Wine Trader var stadig savnet, da rumænske redningsfolk genoptog eftersøgningen 16. oktober (Reuters). Siden begyndelsen af oktober er handelsskibe blevet sænket eller sat i brand ud for Rumænien og Bulgarien, som begge er medlemmer af EU og NATO. Dokumentationen for, hvad der ramte skibene, varierer fra sag til sag, og hverken NATO eller EU har fremlagt en plan for at beskytte skibstrafikken.

Hvad Bulgarien har dokumenteret, og hvad Rumænien ikke har

Det første skib gik tabt 5. oktober, da en kornfragter sank ud for Rumæniens kyst. Rumæniens indenrigsministerium oplyste, at to var døde og 11 reddet, men fastslog ikke årsagen (MAI).

Bulgariens oplysninger er mere håndfaste, fordi regeringen selv har angivet våbnene. 6. oktober meddelte Sofia, at luft- og sødroner havde ramt to handelsskibe i Bulgariens eksklusive økonomiske zone. Det er havområdet uden for territorialfarvandet, hvor landet råder over ressourcerne, men ikke over den skibstrafik, der passerer (BTA). Det ene skib sank.

13. oktober blev endnu to skibe ramt, ifølge Bulgariens transportministerium (Bulgarian transport ministry). Det ene, HS Dignity, gik ned. Fem søfolk blev reddet, og 11 blev meldt savnet (AFP).

Oplysningerne fra Rumænien er mere uklare. To tankskibe, Yara J og Wine Trader, brød i brand nær havnen i Sulina midt i oktober. Den rumænske søfartsmyndigheds første meddelelse beskrev en brand på Wine Trader. Fem af de 12 besætningsmedlemmer var reddet, men årsagen til branden blev ikke oplyst (Romanian Naval Authority via AGERPRES).

Præsident Nicușor Dan sagde, at droner havde ramt begge tankskibe. Hans egen regering bakkede ham ikke fuldt op. Den fungerende forsvarsminister Radu Miruță sagde, at militære radarer ikke havde registreret en drone på vej mod Yara J (AGERPRES).

At give Rusland skylden er ikke det samme som at bevise det

Rumæniens udenrigsminister, Oana Țoiu, giver Rusland hele ansvaret for, at Sortehavet er blevet farligt. Det er en politisk vurdering af, hvem der har skabt risikoen, og den er lettere at underbygge. Det er sværere at bevise, hvem der sendte hver drone af sted. Ingen regering har gjort det.

Den bulgarske premierminister Rumen Radev siger, at Rusland nyder godt af angrebene, men at Sofia ikke har solidt belæg for at udpege den ansvarlige (BTA). Dan sagde selv 16. oktober, at det var for tidligt at bevise, at angrebene kom fra Rusland (DC News). Den tydeligste forbindelse til Rusland hidtil kommer fra én unavngiven militær kilde i NATO, som sagde til Reuters, at dronerne, der ramte tankskibene ved Sulina, kom fra Rusland (Reuters).

Allierede holder samme linje. Frankrig fordømte angrebene 15. oktober, men oplyste samtidig, at landet ikke havde knyttet angrebsrækken til Moskva (French foreign ministry). Bulgarien har bedt EU og NATO om teknisk hjælp til at spore dronerne.

Hvem kan beskytte skibene?

Dan og Radev mødtes med NATOs generalsekretær, Mark Rutte, 15. oktober (To Brief). Rutte henviste til forsvar mod droner, som allerede er udstationeret langs NATOs østlige flanke. Han annoncerede ingen patrulje eller eskorte for handelsskibene (NATO).

En operation i NATO-regi kræver enighed mellem medlemslandenes regeringer. Ambassadørerne ventes at drøfte Sortehavet (Radio Romania International). Bulgarien har bedt NATO om kampfly og systemer mod droner.

EU-landenes ledere mødtes 16. oktober og krævede sikker passage for alle handelsskibe (European Council). De fordømte angrebene ud for Bulgarien og Rumænien uden at sige, hvem der stod bag. I en særskilt udtalelse gav de Rusland skylden for landets bredere kampagne mod Ukraines havne. De iværksatte ingen flådemission.

Rumænien har indtil videre fået et tilbud. Dan siger, at et fransk teknisk hold har tilbudt hjælp, mens Rumæniens EU-finansierede luftforsvar først ventes klar om 1½ til 2½ år (Radio România Actualități). Et tilbud om hjælp betyder endnu ikke, at der står et skib eller en radar klar til indsats.

Oplysningerne giver grundlag for en præcis konklusion. Bulgarien har meldt om direkte droneangreb på fire skibe (BTA, Bulgarian transport ministry). Årsagen til brandene på de rumænske tankskibe er mere usikker. Hverken NATO eller EU har annonceret en operation, der skal beskytte skibene. Indtil de allierede regeringer beslutter sig for en, må besætningerne, der sejler mod Ukraines havne og Donau, selv bære risikoen.