Rumænsk gasplatform fordobler produktionen

En ny produktionsplatform står nu i 120 meters dybde ud for Rumæniens kyst i Sortehavet. Neptun Alpha vejer 16.500 ton, er 225 meter høj og er bygget til i vidt omfang at kunne køre uden bemanding (OMV, Trend). Operatørerne, OMV Petrom og det rumænske statstilknyttede Romgaz, oplyser, at en 160 kilometer lang rørledning til land er færdig, og at den første gas efter planen skal hentes op i 2027 (The Diplomat, Agerpres).

Ved fuld drift kan feltet producere omkring 8 mia. kubikmeter gas om året. Det vil næsten fordoble Rumæniens nuværende produktion på cirka 9-10 mia. kubikmeter (GTAI, Enerdata). De samlede udvindelige reserver vurderes til omkring 100 mia. kubikmeter, og udviklingsudgiften på 4 mia. euro deles ligeligt mellem de to operatører (OMV). Det er stort nok til at ændre gasforsyningen i Sydøsteuropa. Det er ikke stort nok til at flytte gaspriserne i hele EU.

Handlere booker rørene, før gassen kommer

Det tydeligste tegn på markedets interesse findes ved den ungarske grænse. Ved Csanádpalota-forbindelsen, hvor rumænsk gas kan sendes ind i Ungarn, er al resterende rørledningskapacitet frem til 2032 booket. Yderligere 30-40 % af kapaciteten frem til 2036 er allerede reserveret (Portfolio). I juli nåede gasstrømmen fra Rumænien til Ungarn rekordniveauet 7,7 mio. kubikmeter om dagen (Világgazdaság). Der er endnu ikke offentliggjort nogen købsaftale, som direkte er knyttet til Neptun Deep. Men handlere reserverer transport, som om gassen kommer.

Bulgarien gør sig også klar. Bulgartransgaz vil fordoble kapaciteten på ruten fra Grækenland gennem Bulgarien til Rumænien fra 5 til 10 mia. kubikmeter om året i 2027-2028 (Mediapool, News.bg). Korridoren forbinder græske LNG-terminaler, hvor flydende naturgas modtages fra skibe og sendes videre i rør, med Centraleuropa. Den giver dermed gas en syd-nord-rute, som regionen tidligere manglede. For Grækenland er regnestykket mere blandet: Rumænsk offshoregas bekræfter værdien af den infrastruktur, græske selskaber har været med til at bygge, men den kan også svække efterspørgslen efter græsk LNG i Bulgarien og Rumænien, hvis rumænsk gas bliver billigere (iefimerida).

Hvem vinder, hvem betaler, og hvad ingen har prissat

Rumæniens regering forventer omkring 20 mia. euro i budgetindtægter over projektets levetid (Știripesurse). OMV's aktionærer får adgang til et stort produktionsaktiv i EU på et tidspunkt, hvor ny europæisk gasforsyning er sjælden. Ungarn og Bulgarien får et realistisk alternativ til russisk gas, selv om der er forskel på en mulig forsyningsvej og en underskrevet langsigtet kontrakt.

Lavere forbrugerregninger er derimod ikke dokumenteret. Gas handles på forbundne markeder, så mere rumænsk produktion sænker ikke automatisk prisen. Rumænien viser selv mekanismen: Selv på dage, hvor den indenlandske produktion var større end forbruget, steg day-ahead-priserne, altså prisen på gas til levering næste dag, fordi bredere europæiske markedsforhold trak op (Energy Focus Romania).

Der mangler også en sikkerhedsudgift i projektets offentlige økonomi. Platformen ligger i samme Sortehav, hvor droneangreb på tankskibe ved Ruslands Novorossijsk-terminal tidligere på måneden tvang Kasakhstan til at suspendere råolieeksport (To Brief). Rumænien skyder allerede droner ned nær sine grænser. Bukarest siger, at landet har brug for bedre radarer, dronesystemer og sensorer for at beskytte platformen før opstarten i 2027 (Marketscreener, Antena 3). Den udgift står ikke i nogen offentlig indtægtsfremskrivning.

GTAI vurderer, at Rumænien efter 2027 kan få et eksportoverskud på 3-5 mia. kubikmeter om året (GTAI). Det er nok til at ændre gasforsyningen i Sydøsteuropa. Det er ikke nok til at nulstille Europas prissystem. Platformen viser, at Rumænien kan få gassen i land. Det ubesvarede spørgsmål er, hvem der vil købe den på lange kontrakter, til hvilken pris, og hvad det vil koste at beskytte en ubemandet kæmpekonstruktion i et hav, hvor Rusland stadig er en militær faktor.