BND-lækagesag får allierede til at tjekke delinger

Anholdelser i BND-sag får allierede til at gennemgå deres oplysninger

Den tyske forbundsanklagemyndighed mener, at en medarbejder i kontorerne for flere BND-chefer frem til juni 2022 gav næsten 2.000 interne dokumenter videre til August Hanning (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). Hanning stod tidligere i spidsen for BND, Tysklands udenrigsefterretningstjeneste. Efterforskerne fandt sporet tilfældigt i en anden sag. Anklagemyndigheden mener, at nogle af dokumenterne indgik i oplysninger, Hanning gav videre til én udenlandsk efterretningstjeneste, men kan ikke bekræfte, at en særskilt analyse nåede frem til en anden (forbundsanklagemyndighedens meddelelse).

En betalt kanal fra BND-chefens kontor

Medarbejderen, der er identificeret som Manfred D., var kontorchef for flere BND-chefer fra marts 2012 til marts 2026 (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). Den 6. oktober meddelte forbundsanklagemyndigheden, at både han og Hanning var blevet anholdt (AP).

Anklagemyndigheden mistænker de to mænd for at have aftalt, at medarbejderen mod betaling skulle fortsætte med at give Hanning værdifuldt materiale fra BND. Efter sin tid i staten skulle Hanning bruge materialet i sin konsulentvirksomhed (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). Den officielle redegørelse nævner hverken en kunde eller et beløb. Hanning og hans advokater afviser anklagerne (The Guardian).

Blandt dokumenterne var ifølge anklagemyndigheden papirer, der forberedte BND-cheferne på de faste efterretningsbriefinger i Forbundskanslerens kontor (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). De viser, hvilke emner BND’s ledelse vurderede var vigtige nok til at forelægge for regeringschefen. Dermed giver de indblik i både tjenestens prioriteringer og dens efterretninger.

Sagen kom frem ved et tilfælde, ikke gennem BND’s egne kontroller. I september 2025 ransagede anklagemyndigheden i Hamborg Hannings lokaler som led i en anden efterforskning (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). Materialet blev senere overdraget til forbundsanklagemyndigheden, som byggede sagen, der førte til ugens anholdelser.

To udenlandske kontakter, den ene stadig ubekræftet

Anklagemyndigheden beskriver to kontakter med udenlandske efterretningstjenester og holder dem adskilt. I den første skal Hanning have brugt de lækkede dokumenter til at skrive en analyse til en medarbejder i en udenlandsk tjeneste. Anklagemyndigheden siger, at den ikke kan bekræfte, om analysen nåede frem (forbundsanklagemyndighedens meddelelse).

Usikkerheden afspejler sig i mistanken om lovovertrædelser. Den omfatter blandt andet forsøg på landsforræderi. Mistanken om forsøg retter sig mod det, Hanning angiveligt ville gøre; den fastslår ikke, at analysen nåede frem til nogen i udlandet.

Den anden anklage går videre. Anklagemyndigheden mener, at Hanning gennem flere år gav politiske oplysninger til en medarbejder i en anden stats efterretningstjeneste, delvis på grundlag af dokumenterne fra kontorchefen (forbundsanklagemyndighedens meddelelse). Hanning mistænkes også for at have handlet på vegne af en udenlandsk efterretningstjeneste. Ingen af landene er navngivet.

Aserbajdsjan kom ind i sagen gennem medierne. Der Spiegel skrev, at efterforskerne undersøgte en forbindelse til en aserbajdsjansk agent, som analysen angiveligt var tiltænkt (WELT). Forbundsanklagemyndigheden ville ikke kommentere oplysningerne (Reuters).

WELT skriver, at allierede gennemgår deres materiale

Bekymringen blandt Tysklands partnere handler om, hvordan efterretningssamarbejdet fungerer. De deler oplysninger med BND under forudsætning af, at materialet forbliver under tysk kontrol. Reuters skrev med Süddeutsche Zeitung som kilde, at filerne omfattede materiale om Irans atomprogram, det russiske militær og oplysninger, som allierede efterretningstjenester havde klassificeret (Reuters).

WELT skrev, at MI6, Storbritanniens udenrigsefterretningstjeneste, GCHQ, landets tjeneste for elektronisk overvågning, og flere amerikanske efterretningstjenester gennemgik, hvad de havde delt med Berlin (WELT). Avisen citerede også den tidligere MI6-medarbejder Matthew Dunn for, at han ville være meget overrasket, hvis forholdet til BND blev forværret. Ingen offentlige oplysninger har indtil videre udpeget et bestemt britisk eller amerikansk dokument blandt de beslaglagte filer.

Nu kører to spor parallelt. Anklagemyndigheden skal bevise de påståede lovovertrædelser. BND og tjenestens partnere skal finde ud af, hvilke oplysninger der kan være blevet røbet, og til hvem. Grønne Konstantin von Notz, der sidder i Forbundsdagens udvalg for efterretningskontrol, har opfordret regeringen til hurtigt at fastslå skadens omfang. BND-chef Martin Jäger siger, at tjenesten har indledt omfattende interne undersøgelser (Tagesschau).

Hvis anklagemyndigheden kan bevise overførslerne, har følsomt BND-materiale i årevis forladt kontorerne hos flere chefer. Det var i så fald en ransagning i en anden sag, ikke tjenestens egne kontroller, der afslørede det. En retssag kan afgøre, om forbrydelserne fandt sted. Den kan ikke fortælle London eller Washington, hvilke af deres oplysninger der lå i filerne. Det svar må Jäger give.