Bosniens valgresultat åbner ikke EU-forhandlinger

De foreløbige optællinger efter søndagens valg viser, at Denis Bećirović, Darijana Filipović og Željka Cvijanović fører til Bosnien-Hercegovinas tremandspræsidentskab (AP, Večer). Ingen af resultaterne er endeligt godkendt. Præsidentskabet styrer ikke landet. Bosniens fastlåste EU-spor afhænger derfor nu af, om partilederne kan danne en statsregering og vedtage de reformer, der skal til, før de formelle tiltrædelsesforhandlinger kan begynde.

Forspringene ser solide ud. Kl. 20.02 var 80 pct. af valgstederne optalt, og Filipović, HDZ BiH's kroatiske kandidat, havde fået 92.854 stemmer mod 55.475 til nærmeste rival, Slaven Kovačević (Klix). Bećirović sidder allerede på den bosniakiske plads. Cvijanović stiller op til den serbiske plads for SNSD, det dominerende serbiske parti.

På valgaftenen erklærede SNSD's leder, Milorad Dodik, sit parti som vinder og takkede Donald Trump, Vladimir Putin og Serbiens præsident, Aleksandar Vučić (AFP). Dodik stod ikke på stemmesedlen. Ifølge DW er han udelukket fra offentlige embeder i seks år efter en dom for at have trodset den høje repræsentant, den internationale embedsmand, der fører tilsyn med fredsaftalen. Dermed står Dodik uden for alle de organer, der skal godkende den næste regering. Som partileder vil han stadig fastlægge, hvad SNSD kræver for at gå med i den.

Hvem skal blive enige om en regering

Præsidentskabet fungerer som et kollektivt statsoverhoved og varetager udenrigspolitikken, men kan ikke danne en regering. Det indstiller formanden for Ministerrådet, Bosniens statsregering. Derefter skal det 42 medlemmer store Repræsentanternes Hus godkende både formanden og hver enkelt minister (OHR).

Der er endnu ikke meldt tal ud for pladserne i statsparlamentet. De foreløbige tal dækker parlamenterne i landets to dele: den bosniakisk-kroatiske Føderation og Republika Srpska, hvor serberne udgør flertallet. I Republika Srpskas parlament fik SNSD flest stemmer med 40,95 pct.; i Føderationen fik det bosniakiske parti SDA 30,63 pct. og en koalition anført af HDZ 13,89 pct. (DW). Tallene siger ikke, om der er flertal i statsparlamentet. De viser dog, hvilke partiledere der vil tale på vegne af deres befolkningsgrupper, når regeringsforhandlingerne begynder: SNSD, SDA og HDZ BiH.

HDZ BiH har længe haft en indvending. Både det bosniakiske og det kroatiske medlem af præsidentskabet vælges af vælgerne i Føderationen, men hver vælger afgiver kun stemme i én af de to valgkampe (Dayton constitution, Annex 4). Partiet mener, at det større bosniakiske vælgerkorps har brugt ordningen til at vælge det kroatiske medlem, som ved Željko Komšićs tidligere valgsejre. En sejr til Filipović vil give HDZ BiH den plads, som partiet mener bør tilhøre en kroatisk repræsentant. Den 2. oktober førte Kroatiens premierminister, Andrej Plenković, kampagne for hende i Mostar og sagde, at tiden var inde til en person, der virkelig repræsenterer kroaterne (Index). Hans optræden gør en EU-regerings støtte til et af de partier, der nu forhandler om Bosniens regering, synlig.

Reformerne er stadig fastlåste

EU's tilbud er betinget. I marts 2024 besluttede EU's stats- og regeringschefer at åbne tiltrædelsesforhandlinger, men knyttede den formelle start til, at Bosnien gennemfører de skridt, EU-Kommissionen allerede havde fastlagt (European Council). Mere end to år senere er forhandlingerne endnu ikke begyndt formelt.

Finansieringen afhænger af det samme arbejde. Bosnien har vedtaget en Reform Agenda med 113 tiltag, den liste over ændringer, landet skal gennemføre for at få midler fra EU's Growth Plan for the Western Balkans. Før valget oplyste den tyske politiske tænketank Konrad Adenauer Foundation, at repræsentanter fra Republika Srpska og fire kantoner i Føderationen havde blokeret dagsordenen (KAS). Partierne, der står stærkest dér, er de samme, som nu skal forhandle om regeringen.

Det er søndagens valg reelle resultat. Optællingen til præsidentskabet viser bosnierne, hvem der sandsynligvis får plads i landets ceremonielle topembede. Den afgør ikke de regerings- og reformbeslutninger, der holder de formelle EU-forhandlinger tilbage. De beslutninger ligger hos SDA, HDZ BiH og SNSD, et parti, der styres af en leder, som er juridisk udelukket fra alle offentlige embeder. Medmindre koalitionsaftalen også får gennemført de reformer, som partierne eller deres allierede har blokeret, vil den næste statsregering arve samme fastlåste situation som den forrige.