BPM vil samle MPS i €50 mia.-fusion

Banco BPM foreslog 7. juni en fusion med Monte dei Paschi di Siena (MPS). Aftalen vil skabe en bankgruppe til omkring 50 mia. euro med 2.900 filialer og forventede synergieffekter på 1,1 mia. euro (Corriere della Sera, Bloomberg). Bliver fusionen gennemført, får Italien sin næststørste bank målt på aktiver, kun overgået af Intesa Sanpaolo. Intesa reagerede få timer senere med et ekstraordinært bestyrelsesmøde for at forberede et modbud sammen med Unipol og BPER (Il Fatto Quotidiano). Fusionen er første træk i en bredere kamp om, hvem der skal forme Europas næste store bankgrupper: Sydeuropa eller Nordeuropa.

En fransk bank med en italiensk strategi

Crédit Agricole, den franske bank der ejer 22,8 % af Banco BPM, stemte enstemmigt for forslaget i BPM’s bestyrelse (AdnKronos). Fusionen vil udvande ejerandelen til omkring 12,8 %, men Crédit Agricole vil stadig være største enkeltaktionær i en langt større bank (Corriere della Sera). Regnestykket er enkelt: 12,8 % af 50 mia. euro er mere værd end 22,8 % af 20 mia. euro. En fransk bank vil dermed reelt blive ankeraktionær i Italiens næststørste långiver.

For Rom løser handlen et andet problem. Det italienske finansministerium ejer stadig 4,8 % af MPS efter redningspakken på 5,4 mia. euro i 2017, hvor staten overtog 68 % af banken. Efter en fusion vil statens ejerandel falde til under 2 %. Det giver regeringen mulighed for at erklære redningen afsluttet uden at sælge aktier direkte i markedet (Quotidiano.net). Finansminister Giorgetti har i flere år peget på netop den udvej.

Sydeuropa samler bankerne

Fire dage før BPM’s udspil sendte Frankrig, Italien og Spanien et fælles forslag til EU-Kommissionen. De tre lande argumenterede for, at opsplitningen af bankmarkedet binder omkring 230 mia. euro i likvide aktiver, som ikke frit kan flyttes på tværs af eurozonens grænser (Euronews). Deres løsning er en frivillig ordning, hvor grænseoverskridende bankgrupper kan samle kapital og likviditet internt. Lovgivning ventes i 2027.

BPM-MPS passer ind i en konsolideringsbølge, der allerede er i gang. BPCE afsluttede i april sit køb af portugisiske Novobanco for 6,7 mia. euro, den største grænseoverskridende bankhandel i eurozonen i mere end ti år (Challenges). UniCredit ejer 34,35 % af tyske Commerzbank, og fristen for bankens bud udløber 16. juni (Finance Magazin). Middelhavslandenes banker bygger skala. De nordeuropæiske tilsyn og regeringer bevæger sig langsommere.

Hvem betaler, hvem vinder

De forventede synergieffekter på 1,1 mia. euro skal især komme fra lukning af overlappende filialer, formentlig omkring 300 i Lombardiet, Toscana og Veneto (AskaNews). Der er ikke offentliggjort tal for jobnedlæggelser, men omkostningssynergier i banksektoren kommer næsten altid fra færre ansatte. Medarbejderne er de mest synlige tabere.

Berlin blokerer samtidig UniCredits bud på Commerzbank med nationale argumenter, mens Tyskland principielt støtter bankunionen, EU’s ramme for fælles banktilsyn. ECB’s afgående næstformand, Luis de Guindos, har sagt, at Europa har brug for "truly European banks" for at konkurrere med de amerikanske (Bloomberg). Men selv efter en fusion vil BPM-MPS kun være omkring 6 % værd af JPMorgans markedsværdi. Nationale fusioner skaber nationale mestre. De lukker ikke afstanden til Wall Street.

Sydeuropas pres for fælles likviditet rammer nu den tyske og hollandske modstand. Det er de samme regeringer, der i mere end et årti har bremset EDIS, den europæiske indskydergaranti, som skulle sikre bankindskud på tværs af hele eurozonen (European Commission). Uden den garanti bliver kapitalen inden for nationale grænser. Ingen bank har lyst til at sende penge til et datterselskab i et andet land, hvis værtslandets indskydergaranti kan vakle i en krise. Sydeuropa bygger større banker. Nordeuropæisk kapital flytter først for alvor sydpå, når nogen garanterer indskuddene. Den garant findes endnu ikke.