Storbritannien begrænser fire elkabler

Storbritanniens systemoperatør for elnettet er begyndt at begrænse, hvor meget strøm elhandlere kan reservere på fire kabler mellem Storbritannien og det europæiske fastland. Ifølge belgiske medier, der citerer et branchesammendrag fra NESO's eget transparensforum, sænker NESO, National Energy System Operator, kapaciteten i day-ahead-markedet på forbindelserne til Belgien, Frankrig, Danmark og Norge (RTBF, Le Soir).

Kablerne bliver ikke slukket. NESO reducerer den såkaldte Net Transfer Capacity, altså den handelskapacitet, der stilles til rådighed på hver forbindelse, når operatøren forventer pres på det britiske elnet. Ved at begrænse, hvad markedet kan planlægge dagen før levering, undgår NESO i højere grad at skulle gribe ind i realtid og vende elstrømme, som allerede er handlet. Det er typisk dyrere.

Udløseren er varme. Den britiske energiregulator Ofgem har åbnet en formel gennemgang af systemdriften, efter en hedebølge i juni pressede elnettet, selv om ingen forbrugere mistede strømmen (Ofgem). I juli advarede markedet desuden om et forventet underskud på 1.000 MW under aftenens spidsbelastning (Energy Live News). NESO's svar er at holde mere kapacitet hjemme i Storbritannien.

Hvorfor Brexit gør det lettere

Inden for EU flyder elektricitet over grænserne gennem såkaldt implicit markedskobling. Det betyder, at en fælles algoritme automatisk kobler kapacitet på kablerne sammen med prisforskelle mellem elområder. Strømmen sendes fra billigere områder til dyrere områder, og hvis en systemoperatør begrænser kapaciteten på én grænse, beregner algoritmen nye flows i hele netværket. Belastningen bliver dermed fordelt, så ét land ikke alene tager stødet. Belgiens netoperatør Elia fremhæver, at systemet øger likviditeten og stabiliserer priserne (Elia).

Siden januar 2021 har Storbritannien stået uden for den ordning. På Nemo Link, det 1 GW store kabel mellem Storbritannien og Belgien, handles strømmen gennem eksplicitte auktioner, hvor kabelkapacitet og selve energien sælges hver for sig. Det giver NESO større frihed til at sænke den kapacitet, der udbydes, uden samme EU-retlige og markedsmæssige bindinger. Belgien er stadig fysisk koblet til Storbritannien. Reglerne for den forbindelse er bare ikke længere fælles.

Hvem betaler for den tabte fleksibilitet

Belgien mister ikke strøm på en direkte, mekanisk måde. Landet mister handlemuligheder. Når den tilgængelige kabelkapacitet falder, bliver færre handler planlagt på tværs af grænsen, og prisforskellen mellem det britiske og belgiske marked kan vokse. Netoperatøren må derefter købe eller aktivere strøm tættere på driftstimen, ofte til dårligere priser. Industrivirksomheder med kontrakter knyttet til spotmarkedet mærker den slags udsving først. Husholdninger med fastprisaftaler er bedre skærmet, i hvert fald indtil kontrakterne skal fornyes.

De seneste hedebølger viser, hvad stramme margener allerede kan gøre ved priserne. Under varmeperioden sidst i juni nåede belgiske kvarterspriser et rekordniveau på 1.038,25 euro per MWh, mens hollandske priser steg til 902,47 euro per MWh (GO15). De udsving skyldes flere forhold end kabelflows alene, men de viser, hvilket marked NESO nu strammer adgangen til.

Storbritanniens egen kapacitetsplanlægning viser, hvordan landet ser på forbindelserne, når systemet er presset. Regeringsdokumenter bruger såkaldte de-rating factors, hvilket betyder, at Storbritannien ikke regner den fulde kabelkapacitet som sikker forsyning i stressede situationer. Nemo Link nedskrives til 71 %, mens ElecLink til Frankrig nedskrives til 60 % (UK Gov). Allerede før en konkret begrænsning træder i kraft, planlægger Storbritannien altså, som om kablerne kun delvist kan levere.

Danmark viser problemet tydeligt. Viking Link forbinder et dansk elsystem med meget vindkraft med Storbritannien. I blæsende timer har danske producenter brug for eksportmuligheder. I stille, mørke perioder har Danmark brug for import. Danske medier har samtidig beskrevet politisk pres fra nabolande, der ønsker at holde strømmen hjemme, når deres egne priser stiger (Politiken, Berlingske). Kablerne er derfor ikke bare handelsrør. De er politisk forsikring, og forsikringer bliver først for alvor interessante, når alle vil bruge dem samtidig.

Ingen kan endnu sætte et præcist eurobeløb på regningen for belgiske eller franske forbrugere. Begrænsningen er kun lige begyndt, og der findes endnu ikke data efter hændelserne. Mekanismen er til gengæld klar: Stramme britiske margener giver lavere kabelkapacitet i day-ahead-markedet, færre planlagte handler, større prisforskelle og dyrere balancering for operatører på fastlandet. Sårbarheden ligger i, at kablet stadig er fælles, mens nødknappen i stigende grad er national. Det betyder mest, når varme presser den britiske reservekapacitet, fordi NESO's første incitament er at sikre luft i det britiske system.