Fairford-anklage fører ikke til fælles svar

RAF Fairford er den britiske base, hvor USA har haft bombefly under konflikten med Iran. Den britiske regering vurderede 12. oktober, at Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), landets stærkeste militære og sikkerhedspolitiske styrke, »næsten med sikkerhed« styrede mistænkelig aktivitet nær basen (UK government). Det offentligt fremlagte materiale er fortsat begrænset. Politiet fandt ingen sprængladninger, og syv mænd er anholdt, men ingen er sigtet (Counter Terrorism Policing, Reuters). Niogtyve udenrigsministre anerkendte anklagen, men deres udtalelse forpligter ikke landene til fælles handling. Hver regering bestemmer fortsat selv, hvem der får adgang til dens baser (fælles udtalelse).

Hvad politiet indtil videre har fremlagt

Omkring kl. 00.45 den 27. september modtog politiet i Gloucestershire en melding om tre mistænkelige køretøjer på vej mod basen (Gloucestershire Police). Bevæbnede betjente standsede bilerne nær landsbyen Whelford, anholdt fem mænd og fandt benzin i bilerne, men ingen bomber (Counter Terrorism Policing).

Politiet har ikke offentligt bekræftet, at Fairford var målet (Gloucestershire Police). Alle fem mænd blev løsladt mod kaution, og politiet anholdt senere to mænd mere i London. De blev også løsladt mod kaution (Counter Terrorism Policing).

Anholdelserne og anklagen følger to forskellige spor. Ministre kan offentliggøre en efterretningsvurdering af, hvem der styrede en operation. Politiet undersøger, hvad der skete på stedet, og anklagemyndigheden afgør, om beviserne rækker til en sigtelse. En retssag behøver ikke at komme ind på, hvem der gav ordrerne, og en efterretningsvurdering kræver ikke en domfældelse for at stå ved magt.

Hvad London hævder

Regeringen under premierminister Andy Burnham beskrev sin vurdering med to grader af sikkerhed: Koordinering fra Iran var »meget sandsynlig«, mens IRGC’s styring af aktiviteten var »næsten sikker« (UK government). Irans ambassadør havde allerede 28. september afvist enhver indblanding og bedt Storbritannien fremlægge sine beviser (Reuters).

Indenrigsminister Shabana Mahmood sagde, at en person med base i Iran havde koordineret aktiviteten, men hun navngav ham ikke (UK government). Ingen ministre har fremlagt de efterretninger, vurderingen bygger på.

London indførte samtidig sanktioner mod to iranere (UK government). De offentliggjorte begrundelser for sanktionerne handler om bredere spionage og planlægning af angreb og nævner ikke Fairford (UK sanctions list).

Hvad de allierede skrev under på – og hvad de lod stå åbent

I den fælles udtalelse skrev 29 udenrigsministre, at de »anerkender Storbritanniens ansvarsplacering«. Formuleringen gør det klart, at konklusionen om IRGC er Storbritanniens egen (fælles udtalelse). Udtalelsen opretter hverken en fælles sanktionsliste eller en procedure for deling af efterretninger. Den forpligter heller ikke landene til automatisk at reagere på en fremtidig hændelse.

Hverken NATO eller EU har tilsluttet sig udtalelsen, så den har ingen fælles vægt i de to organisationer. EU-sanktioner kræver eksempelvis enstemmighed, så ét medlemsland kan blokere dem. Udtalelsen sætter ikke den proces i gang.

Udtalelsen anerkender dermed Storbritanniens egen ansvarsplacering. De allierede fremlægger hverken en selvstændig konklusion eller en aftalt reaktion. Offentlige oplysninger viser dog ikke, hvilke efterretninger partnerne kan have set fortroligt.

Underskriften ændrer ikke på, at de nationale regeringer selv bestemmer over adgangen til deres baser. Spanien skrev under, men havde allerede i marts afvist at lade USA bruge baserne Rota og Morón til operationen mod Iran, fortalte premierminister Pedro Sánchez parlamentet (La Moncloa). Afvisningen kom før Fairford og siger intet om, hvordan Madrid vurderer hændelsen. Den viser, hvem der afgør, hvad der letter fra spansk jord.

Hvis britiske anklagere rejser sigtelse, vil sagen afprøve, hvad de anholdte mænd foretog sig nær Fairford, men måske aldrig, hvem der styrede dem. Det spørgsmål afhænger af efterretninger, London ikke har offentliggjort. De regeringer, der anerkendte Storbritanniens konklusion, har ikke lovet nogen fælles indsats. Derfor vil hvert værtsland selv afgøre, hvordan det reagerer, hvis en lignende hændelse sker nær en europæisk base.