Skip to main content
EU_PUBLIC_AFFAIRS14 / 18 · dagens historie3 min · 577 ord · 21 kilder

Bruxelles udfordrer Ivan Turudić

✦
Skrevet af AIto brief AI · 18. juli 2026, 02.50
Sådan blev den skrevet

Institutional activity continues at scale while public confidence in the judiciary remains critically low.

Billedkomposition · tobrief
teksten · 3 min læsning

Kun 27 % af Kroatiens borgere og 28 % af virksomhederne opfatter domstolene som uafhængige, viser EU-Kommissionens retsstatsrapport for 2026, der blev offentliggjort 17. juli (Commission, Index.hr). Kommissionen vurderer, at korruption fortsat er "udbredt", selv om anklagemyndigheden aktivt fører sager. Rapporten beskriver problemet. Den kan ikke tvinge Kroatien til at løse det.

Travle anklagere, tom tillid

Kapitlet om Kroatien beskriver ikke et institutionelt sammenbrud. Der findes antikorruptionsorganer, og anklagerne arbejder. Men afstanden mellem den aktivitet og borgernes tillid er meget stor. Kommissionens vigtigste redskab er her en årlig proces med dialog, anbefalinger og opfølgning, ikke bindende påbud (Commission). Kommissionen erkender selv, at gennemførelsen af tidligere anbefalinger er blevet svagere på tværs af EU (Commission), og der er ingen automatisk kobling mellem retsstatsrapportens konklusioner og beslutninger om EU-midler (EU Perspectives).

Før et land bliver medlem af EU, har Bruxelles en reel adgangskontrol: Forhandlinger kan bremses, og reformer kan gøres til prisen for medlemskab. FAZ’ dækning af samme rapportcyklus viste kontrasten med Serbien, hvor negative vurderinger af retsstaten stadig påvirker kandidatlandets vej mod EU (FAZ). Efter optagelsen bliver værktøjskassen langt smallere. Bruxelles kan ikke indefryse penge alene, fordi domstolene mangler tillid. Kommissionen skal vise, at brud på retsstatsprincipperne direkte truer forvaltningen af EU-midler (Regulation 2020/2092, CER). Artikel 7, EU’s hårdeste procedure, som kan suspendere et lands stemmeret, kræver desuden politisk enighed mellem regeringerne. Den enighed er aldrig nået mod et medlemsland. Lav tillid til domstolene udløser i sig selv ingen af disse mekanismer.

Kampen om, hvem der retsforfølger EU-svig

Et EU-redskab kan til gengæld føre sager. Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, kan efterforske og retsforfølge kriminalitet, der rammer EU’s budget, i de medlemslande, som deltager i ordningen (EPPO Regulation). Kroatien deltager. EPPO kan ikke reparere den brede mistillid til kroatiske domstole, men når EU-penge er på spil, har myndigheden en juridisk kompetence, som den årlige retsstatsrapport ikke har.

Konflikten handler nu om, hvor den kompetence slutter. Kroatiens forfatningsdomstol har bedt EU-Domstolen, EU’s øverste domstol i Luxembourg, afgøre grænsen mellem EPPO’s kompetence og den nationale kroatiske anklagemyndighed, DORH. Kommissionen er gået ind i sagen med det argument, at Kroatiens øverste statsadvokat, Ivan Turudić, ikke kan betragtes som uafhængig og upartisk i vurderingen af netop den grænse (Telegram.hr). Verfassungsblog, en tysk platform for forfatningsret, beskriver striden som et varsel om, hvad der sker, når et nationalt anklagesystem presser tilbage mod EU’s anklagemyndighed indefra et medlemsland (Verfassungsblog).

Konsekvensen er enkel. Hvis kroatiske institutioner kan indsnævre EPPO’s råderum gennem nationale forfatningsretlige kanaler, får andre deltagende lande en model for at gøre det samme. EU’s eneste anklagemyndighed vil dermed komme til at arbejde på de nationale systemers betingelser, selv om den netop er sat i verden for at føre kontrol med dem.

Hvad Bruxelles kan og ikke kan

Sagen er ikke en klassisk sanktionskrise. Den viser snarere en strukturel grænse i EU’s retsstatsværktøjer: Et medlemsland kan år efter år have meget lav tillid til domstolene og vedvarende korruption, mens Kommissionen registrerer problemet og gentager sine reformanbefalinger. Bruxelles kan diagnosticere Kroatiens retsstatsproblem. Det kan først håndhæve hårdt, når problemet rammer EU-penge, EU-ret eller EPPO’s kompetence, ikke alene fordi det svækker den demokratiske tillid internt i landet.

Striden om EPPO’s kompetence ligger nu hos EU-Domstolen i Luxembourg. Dommen vil afgøre, om EU’s eneste anklagemyndighed kan arbejde fuldt ud i et medlemsland, hvor Kommissionen betragter den øverste nationale anklager som kompromitteret. Svaret skal komme fra Luxembourg. Samarbejdet skal komme fra Zagreb.

Details about this article
Model:
claude-opus-4-6
Generated:
7/18/2026, 2:34:15 AM
Pipeline run:
eu_pipeline_20260718_005005
Watermark:
SynthID (Google's invisible watermark)
Human review:
None before publication
Learn more about our methodology →