Bruxelles dikterer vilkår for forsvarslån

EU-Kommissionen låner nu på kapitalmarkederne og låner pengene videre til EU-landene til militært udstyr, men på sine egne betingelser. Med SAFE (Security Action for Europe), en lånefacilitet på 150 mia. euro vedtaget i maj 2025, har Bruxelles gjort sig til finansiel portvagt for Europas genoprustning (European Commission, EUR-Lex). Det er mindre synligt end en fælles hær, men kan blive mere holdbart: lånevilkår, der styrer, hvad europæiske militærer køber, og hvem de køber det af.

Mekanismen er enkel. Kommissionen udsteder obligationer, investorerne køber dem, og EU låner provenuet videre til de deltagende medlemslande. Hvert land betaler sit lån tilbage, mens EU betaler obligationsinvestorerne. Det juridiske grundlag er artikel 122 i TEUF, traktatens nødspor, som giver Rådet, hvor de nationale regeringer sidder, mulighed for at handle uden Europa-Parlamentet som medlovgiver (EUR-Lex). Den genvej gav EU et fælles låneværktøj til forsvar uden den fulde demokratiske procedure, der normalt følger med beslutninger om udgifter.

Filteret for støtteberettigelse er det egentlige håndtag

SAFE’s magt ligger mindre i pengene end i betingelserne. Programmet kræver, at mindst 65 % af komponentværdien i de finansierede indkøb kommer fra EU, EØS-EFTA-landene eller Ukraine (EUR-Lex, EU Perspectives). Landene vælger stadig selv, om de vil købe droner, missiler eller overvågningssystemer. Bruxelles afgør, om planerne kvalificerer sig til billigere EU-støttede lån, og om leverandørerne er europæiske nok. Kommissionen kontrollerer adgangen til kapital.

Polen ligger forrest med op til 43,7 mia. euro og behandler SAFE som den billigste vej til hurtig militær oprustning med ti års afdragsfrihed og tilbagebetaling frem til 2075 (PAP, Fakt). Rumænien omsætter cirka 16,68 mia. euro til konkret materiel: 298 infanterikampkøretøjer, systemer mod droner og patruljefartøjer til Sortehavet (Digi24, Stirile ProTV). Frankrig kanaliserer omkring 15,1 mia. euro ind i en industriel base, hvor MBDA, Thales og KNDS dominerer (Bloomberg, France Épargne). MBDA bygger allerede en ny missilfabrik nær Orléans for at kunne opsuge stigningen i europæiske ordrer (Le Monde). Grækenland har underskrevet en aftale på op til 787,7 mio. euro med fokus på overvågning, sikker kommunikation og systemer mod droner i Middelhavet (Euronews GR, To Vima).

Italien holder igen, østflanken vil have tilskud

Italien viser den politiske grænse. Rom overvejede ifølge oplysninger omkring 15 mia. euro i SAFE-lån, men skruede ned. Udenrigsminister Antonio Tajani er citeret for at sige, at "det ikke er tidspunktet" til at låne så tungt (Analisi Difesa). Sammen med Rumænien kan Italien efterlade 8-18 mia. euro af SAFE-rammen ubrugt. Flere hovedstæder på østflanken siger allerede til Bruxelles, at de vil have tilskud, ikke flere lån (Euronews).

De lande, der ligger tættest på sikkerhedstruslen, har det største behov for udstyr, men de optager også mest gæld i forhold til deres finanspolitiske bæreevne. EU kunne samle politisk vilje til 150 mia. euro i fælles forsvarslån, men har ikke brugt samme logik på direkte investeringer eller samhørighedsmidler, altså de EU-penge, der skal mindske forskelle mellem medlemslande. Hvis SAFE II tager form, bliver spørgsmålet sværere at undgå: Skal genoprustning finansieres gennem fælles overførsler og ikke kun fælles låntagning?

Hullet i ansvarligheden

Grækenland viser, hvad hastighed koster i kontrol. Offentligt materiale bekræfter SAFE-aftalen og de brede kapacitetsområder, men navngivne projekter, leverandører, industriel arbejdsdeling og milepæle for udbetalinger er fortsat ikke offentliggjort. PASOK, Grækenlands største oppositionsparti, har klaget over, at parlamentarikere fik kendskab til græske forsvarsforpligtelser gennem pressemøder i Bruxelles og ikke i deres eget parlament (Newsbeast). Den uklarhed forstærker et strukturelt valg: Artikel 122-sporet, som gjorde SAFE muligt, fjernede også Europa-Parlamentet fra lovgivningsprocessen og samlede kontrollen hos de nationale regeringer i Rådet.

Den græske forsvarsminister, Nikos Dendias, har rettet en anden kritik mod ordningen. Han har ifølge Tribune kaldt SAFE I en "forkert forordning", fordi den finansierer efterspørgsel uden at løse Europas flaskehals i forsvarsproduktionen (Tribune). Kredit kan styre efterspørgsel og sætte indkøbsregler. Den kan ikke bygge fabrikker, uddanne arbejdskraft eller erstatte manglende forsyningskæder. Om Europas nye finansielle håndtag giver reel militær kapacitet eller blot gæld med EU-logo, afhænger af produktionssvar, som de fleste regeringer endnu ikke har leveret.