Bruxelles kritiserer Spaniens korruptionsindsats

Pedro Sánchez’ regering fremstiller sig selv som værn om demokratiske normer. Men EU-Kommissionens retsstatsrapport for 2026, offentliggjort 17. juli, konstaterer kun "begrænsede fremskridt" i Spaniens kamp mod korruption, manglende regler for lobbyisme og uafsluttede reformer af domstolssystemet (EU-Kommissionen, Ara). Rapporten er ikke juridisk bindende og udløser ingen sanktioner (Kommissionens Q&A). Alligevel giver den Sánchez’ kritikere, både i Spanien og resten af EU, et Bruxelles-stemplet dokument, som de allerede bruger politisk.

Hvad Kommissionen fandt

Retsstatsrapporten er Kommissionens årlige gennemgang af domstole, korruptionsbekæmpelse, mediefrihed og institutionelle kontrolmekanismer i alle EU-lande. Kapitlet om Spanien læser mest af alt som en liste over reparationer, der stadig ikke er gjort færdige.

På korruptionsområdet er problemet især tempoet. Store sager trækker ud på grund af flaskehalse omkring økonomiske ekspertvurderinger og svag sagsstyring (Infobae, La Voz de Galicia). Spanien mangler fortsat et obligatorisk og offentligt lobbyregister og en uafhængig integritetsmyndighed med reelle beføjelser, selv om et lovforslag er på vej gennem systemet (20 Minutos).

Kritikken af domstolssystemet går dybere. Kommissionen gentager sit krav om, at Spanien ændrer måden, medlemmerne af CGPJ udpeges på. CGPJ er det organ, der styrer domstolene og udpeger højtstående dommere. I dag giver systemet de parlamentariske partier stor indflydelse på, hvem der sidder i rådet, og dermed indirekte på, hvilke dommere der rykker op i systemet (Ara). Bruxelles presser også Madrid til at adskille rigsadvokatens embedsperiode fra regeringens politiske cyklus. Når den øverste anklagers mandat følger den politiske magt, skaber det i det mindste et indtryk af, at straffesager kan tjene partipolitiske interesser (El Español).

Den skarpeste formulering handler om politisk tale. Kommissionen skriver, at kritik af domme hører hjemme i en demokratisk debat, men at regeringsmedlemmer og parlamentarikere bør undgå udtalelser, der underminerer domstolenes uafhængighed.

Hvem har gavn af formuleringen

I Spanien er oppositionen den klare vinder. "Begrænsede fremskridt" er et citat fra Bruxelles, som Sánchez’ kritikere kan løfte frem uden selv at skulle bygge hele argumentet op (El Mundo). Organisationer, der arbejder for gennemsigtighed, får samtidig en målestok at henvise til, når deres krav ellers kan affejes som partipolitik. Regeringen kan forsøge at absorbere kritikken ved at kalde rapporten rutinemæssig overvågning og pege på de reformforslag, der allerede ligger i pipelinen.

Uden for Spanien greb Ungarn rapporten som ammunition. Før offentliggørelsen sagde Ungarns EU-minister, János Bóka, at rapporten ville vise, om Kommissionen bedømmer medlemslandene efter samme målestok (Origo, HVG). Regeringsnære ungarske medier brugte derefter kritikken af Spanien som bevis på dobbeltstandarder. Uafhængige ungarske medier gjorde indsigelse: Spanien kritiseres for huller i lobbyregler og langsomme domstole, mens Ungarns sag handler om systemisk korruption og nedbrudte kontrolmekanismer over for den udøvende magt. Slovakiets regering fremførte lignende påstande om selektiv behandling, men slovakiske medier lagde især vægt på Bratislavas egne mangler (Aktuality).

Et bevismateriale, ikke et håndhævelsesværktøj

Kommissionen beskriver rapportcyklussen som forebyggende overvågning. Anbefalingerne er ikke bindende. Der følger ingen indefrysning af midler, ingen sag ved EU-Domstolen og ingen juridisk frist med kapitlet om Spanien. Rapportens egen historik viser begrænsningen: Ifølge EU Perspectives var kun 47 % af anbefalingerne fra 2025 helt eller delvist fulgt op efter et år.

Rapporten får først bid, når den kobles til instrumenter med reelle konsekvenser: en sag ved EU-Domstolen, hvor Kommissionen anlægger sag mod et land for brud på EU-retten, eller en indefrysning af budgetmidler, hvor Bruxelles holder penge tilbage, indtil reformer er gennemført (EU-Kommissionen). Ingen af delene er aktiveret mod Spanien.

Det, Kommissionen har lavet, er et bevismateriale. Det dokumenterer forsinkede korruptionssager, fraværende lobbyregler, ufærdige domstolsreformer og politiske angreb på domstolene. Om materialet presser Spanien til reformer eller blot bliver endnu en overskrift, Madrid venter ud, afhænger af regeringen, parlamentet og domstolene selv. Indtil videre har de ikke leveret svaret.