Bruxelles holder Ungarns €9 milliarder

Ungarns regering meddelte 31. august, at den har opfyldt alle 27 krav om retsstat og korruptionsbekæmpelse, som Bruxelles har knyttet til omkring 10 mia. euro i indefrosne genopretningsmidler (Euronews, DTEurope). Péter Magyars regering forsøger at overbevise EU-Kommissionen om, at den har fjernet nok af Viktor Orbáns retsstatsapparat til, at pengene kan frigives. Men en erklæring fra Budapest er ikke det samme som en udbetaling fra Bruxelles. Kommissionen har gjort klart, at den først kan vurdere Ungarns milepæle, når landet indsender en formel betalingsanmodning. Det er endnu ikke sket (Commission briefing).

Pengene kommer fra EU's genopretnings- og resiliensfacilitet, RRF, den store post-covid-fond, hvor medlemslande først får udbetalt midler, når de kan dokumentere aftalte reformer og investeringer (RRF Regulation). Ungarns 6,5 mia. euro i tilskud og 3,5 mia. euro i lån har i årevis været frosset på grund af bekymringer om retsstaten (Commission Hungary plan page). Indtil videre er kun omkring 920 mio. euro i forfinansiering, altså et forskud før fuld kontrol, faktisk blevet udbetalt (HVG, ING). De resterende 9 mia. euro afhænger af den næste fase.

Kalenderen styrer pengene

Tre datoer afgør nu sagen. 31. august var sidste dag, hvor Ungarn kunne gennemføre tiltag, der tæller med i opfyldelsen af milepælene. Fra i dag kan Kommissionen ikke medregne nye foranstaltninger, heller ikke i sager hvor betalinger allerede er suspenderet (Commission closure guidance, PubAffairs Bruxelles). Budapest har frem til 30. september til at indsende sin betalingsanmodning med dokumentation. Derefter skal Bruxelles betale senest 31. december, hvis kravene vurderes opfyldt (European Parliament EPRS, 2EU Brussels).

De 27 ungarske krav er usædvanligt brede: 21 handler om korruption og gennemsigtighed, fire om domstolenes uafhængighed og to om revision af brugen af EU-midler (Euronews). Som vi skrev i sidste uge, udvidede den seneste reform håndhævelsen mod korruption ved at give enhver mulighed for at kræve prøvelse af sager, som anklagemyndigheden har droppet. Kommissionens opgave er nu at vurdere, om lovene faktisk har skabt institutioner, der kan efterforske korruption, eller om Ungarn blot har leveret den rigtige arkitektur på papir.

Hvad fondstilbagetoget viser

Det største enkeltstående punkt i Ungarns dokumentation er tilbageførslen af 1.284 mia. forint i statsejede aktiver, omtrent 3,2 mia. euro, fra såkaldte almennyttige fonde (Portfolio). Bruxelles har kritiseret fondene, fordi Orbán-regeringen brugte dem til at flytte universiteter, virksomhedsandele og ejendomme over i bestyrelser med svag kontrol. Ungarn viser nu, at kontrollen er ført tilbage til staten.

Taberne er de bestyrelser og politiske netværk, der kontrollerede aktiverne. Den største sidder omkring Mathias Corvinus Collegium, Orbáns centrale uddannelsesfond. Men når aktiver flyttes tilbage under ministre, bliver ét kontrolproblem let erstattet af et andet (VG). Selve tilbageførslen finansierer heller ikke noget. For ungarske husholdninger er det afgørende, om Kommissionen accepterer dokumentationen og dermed frigør de 9 mia. euro i RRF-midler, der er øremærket til blandt andet elnet, jernbane og boliger (Commission Hungary plan page).

Fristen har tænder

RRF-fristen er ikke symbolsk. Rumænien har allerede accepteret at miste 770 mio. euro, efter at de politiske partier ikke fik vedtaget en samlet lov om lønninger i den offentlige sektor før 31. august (Romania Insider, Bloomberg). Spanien har mistet omkring 197 mio. euro, efter at Bruxelles ifølge El Español afviste landets alternativer til at fjerne en afgiftsfordel for diesel. Ingen af de to lande var underlagt retsstatskrav. De mistede penge, fordi almindelige milepæle ikke blev nået.

Ungarns sag er vanskeligere. En akademisk analyse i European Journal of Risk Regulation konkluderer, at Ungarns 27 krav er bredere end Polens primært domstolsrettede pakke, og at bevisbyrden derfor er tungere (Cambridge University Press). Polen viste, at Bruxelles vil belønne demokratisk genopretning efter et regeringsskifte. Men Warszawa skulle stadig indsende anmodninger, levere dokumentation og vente på vurdering, før hver tranche blev frigivet (Rzeczpospolita). Tyskland, EU's største nettobidragsyder, altså et land der betaler mere til EU-budgettet, end det får tilbage, med omkring 18 mia. euro om året (Bundesbank), ønsker at støtte Magyars reformkurs. Men tyske skatteydere har også brug for, at betingelserne betyder noget (FAZ).

Ungarn har ikke fået pengene frigivet. Landet har lagt sin dokumentation på Bruxelles' bord. Kommissionen skal nu afgøre, om juridisk oprydning er blevet til reel kontrol, og den har frem til december.