Bruxelles gennemgår Slovakiets landbrugsstøtte

Bruxelles behøver ikke bevise svindel med slovakisk landbrugsstøtte for at gøre sagen dyr for Bratislava. EU-Kommissionen skal blot kunne vise, at Slovakiets betalingssystem ikke længere beskytter EU-midler mod udgifter, som Kommissionen ikke kan kontrollere.

Derfor har Christophe Hansen, EU-kommissær for landbrug, sat Slovakiets ombyggede betalingsagentur for landbrugsstøtte under lup. I et svar omtalt af Aktuality/TASR fremgår det, at Kommissionen undersøger slovakiske lovændringer om landbrugsstøtte, midler til udvikling af landdistrikter, akkrediteringen af PPA og beskyttelsen af EU-budgettet.

PPA, Slovakiets landbrugsbetalingsagentur, er den myndighed, der kontrollerer ansøgninger og udbetaler EU’s landbrugsstøtte til landmænd. Akkreditering betyder, at den slovakiske stat formelt godkender, at agenturet kan løse opgaven forsvarligt. Den samme Aktuality/TASR-omtale peger på, at alvorlige kontrolsvigt i PPA tidligere førte til en finansiel korrektion på 28 mio. euro i 2020. Det vil sige, at Slovakiet selv måtte betale udgifter, som Bruxelles ikke ville dække.

Betalingskæden er pressionspunktet

PPA er vigtig, fordi agenturet ligger dér, hvor politiske løfter bliver til konkrete udbetalinger. Efter forordning 2021/2116 akkrediterer nationale myndigheder betalingsagenturerne, agenturerne kontrollerer og betaler modtagerne, og Kommissionen afgør senere, om udgifterne kan belastes EU-budgettet.

Den kæde giver Bruxelles indflydelse uden at overtage slovakisk forvaltning. Hvis revisorer ikke kan følge pengene fra ansøgning til støtteberettigelse, udbetaling, bogføring og eventuel tilbagesøgning, kan Kommissionen nægte refusion eller pålægge finansielle korrektioner. Slovakiet driver stadig systemet, men regningen kan ende hos slovakiske skatteydere.

Regeringens stærkeste argument er, at ændringerne forenkler administrationen og hjælper landmændene. Det er ikke et uvæsentligt argument. EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, har ofte gjort livet tungere for både landmænd og embedsmænd med omfattende papirarbejde. Svagheden er, at de offentligt kendte oplysninger indtil videre ikke viser i praktiske detaljer, hvordan den nye PPA-model bevarer uafhængige kontroller.

Risikoen på den anden side er mere konkret. Hvis loven giver ministre eller lokale netværk større mulighed for at påvirke afgørelser, kan Bruxelles ende med at betale for udgifter, som ikke kan efterprøves. OLAF kan undersøge mistanke om svindel med EU-midler, og EPPO kan føre straffesager om forbrydelser mod EU’s finansielle interesser, også i Slovakiet. Men Kommissionen behøver ikke vente på en straffesag, før den beskytter landbrugsbudgettet (OLAF, EPPO).

Fleksibilitet kræver dokumentation

Det er den bredere europæiske konflikt. Slovakiet ønsker større nationalt spillerum i administrationen af landbrugsstøtte, netop mens mange regeringer presser på for enklere CAP-regler efter 2027. Bruxelles undersøger, om national frihed stadig ledsages af kontroller, der er stærke nok til at beskytte fælles penge.

Grækenland viser det samme pres i en mere synlig udgave. OPEKEPE, det græske betalingsagentur for landbrugsstøtte, har været genstand for debat om, hvorvidt staten kan identificere den reelle producent, den støtteberettigede jord og betalingsvejen. Græske medier beskriver planer om at bruge skatte-, bank-, aktivitets- og jorddata mere direkte og flytte centrale funktioner mod AADE, den græske skattemyndighed (in.gr, ot.gr).

Italien peger i samme retning. Dækningen af AGEA, Italiens betalingsagentur for landbrugsstøtte, beskriver en reform bygget op omkring sammenkoblede databaser, risikoanalyse og en stærkere kontrolrolle for Agecontrol, som kontrollerer landbrugsbetalinger, ifølge Terra e Vita. Modellen er en anden end den slovakiske. Testen er den samme: Kan revisorer genskabe betalingssporet uden at læne sig på politisk tillid?

Det har betydning for Centraleuropas næste CAP-forhandling. V4-landene ønsker stærk landbrugsfinansiering, enklere regler og mere national beslutningskraft i aftalen efter 2027, ifølge polsk dækning af regionale landbrugsprioriteter og Slovakiets Visegrad-dagsorden (farmhub.pl, PISM). Gennemgangen af Slovakiet gør det budskab sværere. Fleksibilitet er lettere at forsvare, når kontrollerne er synlige, uafhængige og kan håndhæves.

Den tyske budgetdebat viser den anden side af aftalen. Der er måske ingen direkte tysk konflikt om PPA, men nettobetalernes skepsis vokser, når EU’s udgiftskæder ser for afhængige ud af nationalt skøn. Tysksproget dækning har allerede placeret den næste EU-budgetkamp omkring presset på de store udgiftsposter, herunder landbruget, i debatten om den næste flerårige finansielle ramme.

Slovakiet er ikke dømt for de mest alvorlige anklager om landbrugspenge. Kommissionen stiller et smallere spørgsmål med reelle konsekvenser: Har Bratislava gjort EU-refusion sværere at stole på? Hvis det nye PPA styrker sporbarheden, har regeringen et svar. Hvis reformen svækker kontrollen og holder den politiske indflydelse lokalt, kan slovakiske skatteydere arve regningen.