Temu og krypto skal skaffe 450 mia. euro

Temu-pakker, kryptohandler og online betting er på vej ind i EU’s budgetkamp, fordi Bruxelles skal finde penge uden at bede medlemslandene om en større direkte regning. Ifølge medieoplysninger arbejder EU med fem nye indtægtskilder, der samlet kan give omkring 450 mia. euro til budgettet for 2028-2034. Men der findes endnu ingen offentlig lovtekst, som bekræfter listen, satserne eller provenuet, der omtales af Il Fatto Quotidiano.

Gælden er reel, indpakningen politisk

NextGenerationEU skabte tilbagebetalingsproblemet. Under pandemien lånte EU-landene i fællesskab, og EU-Kommissionen har allerede argumenteret for, at nye EU-indtægter skal være med til at betale gælden tilbage og samtidig dæmpe presset på de nationale bidrag, blandt andet i COM(2021) 570. Ministerrådet holdt samme spor åbent, da det støttede en justeret pakke om nye egne indtægter.

Valget er snævert. EU kan skære i programmer, bede regeringerne betale mere, låne igen eller beskatte aktiviteter, der går på tværs af grænser. Den omtalte pakke bygger på den sidste model, fordi det næste budget samtidig skal rumme Ukraine, forsvar og konkurrenceevne uden at rive de gamle programmer fra hinanden.

Derfor betyder billige pakker pludselig noget i budgetforhandlingerne. En afgift på lavværdiimport kan i Bruxelles ligne en EU-indtægt, men vælgerne vil møde den ved kassen eller i leveringsgebyret. Maltesiske medlemmer af Europa-Parlamentet omtaler allerede forslaget som en afgift på køb fra Temu, Shein og AliExpress, skriver Lovin Malta.

Regningen flytter sig til dem, der ikke kan undvige den

Den juridiske betaler og den reelle betaler er ikke nødvendigvis den samme. Hvis en kryptoplatform betaler afgiften, kan den hente pengene igen gennem højere handelsgebyrer eller et større spænd mellem købs- og salgspriser. Hvis bettingoperatører betaler, kan kunderne få dårligere odds eller færre kampagnetilbud.

En pakkeafgift fungerer på samme måde. Bruxelles kan opkræve pengene hos platforme, transportører eller importører, men afgiften kan stadig ende i forbrugerpriserne. Den endelige byrde afhænger af forhandlingsstyrke: Store platforme kan absorbere noget af omkostningen, transportører kan sende den videre, og sælgere med små marginer kan lægge den direkte oven i prisen.

EU’s nuværende indtægtssystem rummer endnu ikke de omtalte tiltag. Det bygger på kilder som told, momsbaserede indtægter, bidrag knyttet til plastaffald og betalinger baseret på nationalindkomst under afgørelse 2020/2053. Kommissionens egen side om budgetindtægter beskriver det system, ikke en vedtaget pakke for krypto, betting eller pakker.

Fordelingen mellem lande følger samme logik. Hvis nye EU-indtægter erstatter en del af det, regeringerne betaler efter nationalindkomst, får finansministerierne mere plads. Hvis de i stedet finansierer et større budget, står nettobetalerne stadig med en større EU-regning, blot via en mindre synlig kanal.

Det betyder noget for Tyskland og Nederlandene, som normalt presser hårdest på for et mindre budget. Det betyder også noget for Frankrig og Polen, men af andre grunde. Frankrig vil beskytte landbrugsstøtten, mens landets offentlige finanser allerede er under EU-pres, efter at Ministerrådet åbnede en procedure for uforholdsmæssigt store underskud i juli 2024. Polen har en direkte interesse i samhørighedsmidler og landbrug, fordi Warszawa fortsat fremstiller EU-midler som centrale i landets 2021-2027-program.

Hver hovedstad har veto

Den hårdeste grænse er ikke økonomisk, men juridisk og politisk. Beslutninger om EU’s egne indtægter kræver enstemmighed og national godkendelse efter artikel 311, mens det langsigtede budget også kræver enstemmighed efter artikel 312.

Det giver hver hovedstad løftestang. En regering kan gøre en strid om pakker, betting, krypto, rabatter eller det samlede udgiftsniveau til en strid om hele budgettet. Bruxelles ønsker indtægter, der ligner mindre af en national check, men medlemslandene afgør stadig, om konstruktionen holder.

Det omtalte beløb på 450 mia. euro er derfor et forhandlingssignal, ikke en vedtaget skatteplan, så længe lovteksten mangler. Tilbagebetalingen af gælden ligger fast. Det åbne spørgsmål er, hvem der får regningen, og hvor tydeligt vælgerne kommer til at se den.