Budapest afslører dyrt indkøbsspild

Ungarns Integritetsmyndighed blev oprettet for at overbevise EU om, at Budapest kunne beskytte europæiske midler mod korruption. Nu har myndigheden leveret en konklusion, der gør den fortælling sværere at sælge: Overpriser i ungarske offentlige udbud er ikke kun et spørgsmål om enkelte dårlige sager. De ser ud til at være bygget ind i måden, systemet fungerer på, også når reglerne formelt bliver fulgt.

For EU-Kommissionen flytter det sagen. Spørgsmålet er ikke længere kun, om Ungarn har vedtaget de love, Bruxelles har krævet. Det er, om lovene faktisk beskytter EU’s penge.

Rene procedurer, utæt budget

EU’s langvarige konflikt med Ungarn har ofte fulgt et genkendeligt mønster. Bruxelles peger på problemer. Budapest vedtager nye regler. Kommissionen, EU’s udøvende organ, vurderer, om kravene på papiret er opfyldt.

Integritetsmyndighedens vurdering bryder med den logik. Den beskriver et udbudsmarked, hvor formel regeloverholdelse kan eksistere side om side med oppustede referencepriser, svag konkurrence og de samme vindere igen og igen. Med andre ord: En procedure kan gennemføres korrekt og stadig efterlade offentlige midler dårligt beskyttet.

Det er netop den forskel, EU’s budgetværktøjer er indrettet til at teste. Under konditionalitetsforordningen, EU’s mekanisme til at begrænse støtte, når brud på retsstatsprincipper truer budgettet, kan indgreb begrundes, hvis problemer “påvirker eller alvorligt risikerer at påvirke” EU’s finanser “på en tilstrækkeligt direkte måde” (eur-lex.europa.eu).

Rådet, hvor medlemslandenes regeringer stemmer, brugte den vej i december 2022. Her blev bevillinger til tre ungarske programmer under samhørighedspolitikken frosset. Samhørighedsmidler er EU-støtte til fattigere regioner, og begrundelsen var risiko for korruption og problemer i offentlige indkøb (consilium.europa.eu, ec.europa.eu).

Et år senere fastholdt Kommissionen foranstaltningerne. Den kunne ikke konkludere, at risikoen for EU-budgettet var “fuldt fjernet”, selv om Ungarn havde gennemført lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer (commission.europa.eu). Integritetsmyndighedens rapport giver nu den forsigtighed et nyt ungarsk grundlag.

Tre værktøjer, tre forskellige prøver

Bruxelles har tre forskellige måder at holde penge tilbage på. De ligner hinanden politisk, men juridisk er de ikke det samme.

Konditionalitetsforordningen kræver, at Kommissionen forbinder problemer med retsstaten direkte med en risiko for EU-budgettet. Hvis foranstaltninger skal vedtages eller ophæves, kræver det kvalificeret flertal i Rådet. Det betyder, at store medlemslande vejer tungere, og at ét land ikke kan blokere alene. Processen er derfor både juridisk og politisk.

Kontrollen med samhørighedsmidler fungerer mere teknisk. Under forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen afbryde betalinger, kræve penge tilbage eller reducere fremtidige bevillinger, hvis den finder alvorlige fejl i et lands forvaltning af EU-midler (eur-lex.europa.eu). Her kræves ingen afstemning i Rådet. Revisionsmateriale kan være nok.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s postpandemiske fond kendt som RRF, udgør et tredje spor. Ungarns plan indeholder retsstatslige “supermilepæle”. Det betyder, at vedtagne reformer ikke i sig selv er nok, hvis gennemførelsen ikke overbeviser (commission.europa.eu). En frist i august 2026, hvorefter ubrugte midler kan bortfalde, giver Bruxelles mindre tid til at vurdere, om reformerne faktisk virker (cer.eu).

Sagen har allerede fået bredere betydning. Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at overveje at bruge Ungarn-lignende budgetværktøjer mod Slovakiet på grund af bekymringer om retsstaten og EU-midler (zpravy.aktualne.cz).

Hvad Kommissionen stadig mangler

Rapporten er dokumentation, ikke en kontakt, der automatisk tænder eller slukker for EU-penge. Før en betalingsbeslutning ændres, skal Kommissionen koble dens konklusioner til de konkrete juridiske prøver i de relevante ordninger.

En systemisk diagnose er vigtig. Men den bliver langt stærkere, hvis den følges af tal, der kan revideres: hvor ofte der kun er én byder, hvor meget priserne ligger over sammenlignelige niveauer, og hvor koncentreret markedet er omkring bestemte entreprenører.

Der er også en finanspolitisk side. Ungarns budgetunderskud kan ifølge ANP/Reuters blive over 7 %, selv hvis EU-milliarder begynder at flyde igen. Fortsatte begrænsninger øger derfor presset på de offentlige finanser, samtidig med at de beskytter EU-budgettets integritet (nieuws.nl).

Den institutionelle ironi er til at få øje på. Ungarn oprettede Integritetsmyndigheden for at vise EU-partnerne, at systemet kunne kontrollere sig selv. Nu har myndigheden leveret det mest detaljerede hjemlige argument for, at systemet måske netop ikke kan det. Om Kommissionen behandler rapporten som brugbar dokumentation eller blot lægger den oven i flere års bekymringer, bliver en test af, om EU kan omsætte sine regler til beslutninger.