Bulgargaz får pause fra Botas-gebyrer

Bulgariens statslige gasleverandør Bulgargaz og tyrkiske Botas har sat deres gasinfrastrukturaftale på pause i 15 måneder. I perioden skal Bulgargaz kun betale for den rørledningskapacitet, selskabet faktisk bruger, i stedet for faste betalinger for reserveret adgang, uanset om der strømmer gas gennem systemet eller ej (fakti.bg). For et statsligt selskab, der har betalt store daglige beløb for adgang til tyrkisk LNG-infrastruktur uden tilsvarende leverancer, er det en konkret lettelse.

Da kriseforsikring blev en regning

Aftalen stammer fra begyndelsen af 2023, da europæiske regeringer hastede med at finde alternativer til russisk rørgas. Bulgarien sikrede sig adgang gennem tyrkisk infrastruktur, blandt andet importveje knyttet til LNG, som nødspor. Hvis en anden forsyningsvej svigtede, havde Sofia en kanal klar.

Problemet ligger i selve kapacitetsmodellen. Kapacitet er ikke gas. Det er retten til at bruge plads i en rørledning eller ved et indføringspunkt. Betalingen fungerer lidt som en parkeringsplads: Den koster penge, også når bilen ikke holder der. Da gas var knap, og priserne svingede voldsomt, gav den type reserve mening.

Markedet ser anderledes ud nu. EU’s gasforbrug er faldet med omkring 17 % fra niveauet før krisen (Blockonomi). I juli 2026 vurderede EU-Kommissionen, at der ikke var umiddelbare bekymringer for gasforsyningen den kommende vinter (European Commission). ACER, EU’s agentur for energiregulering, har samtidig konstateret, at engrosmarkederne er blevet mere stabile efter krisen i 2022-2024 (2EU Brussels).

Lavere efterspørgsel og roligere forsyning betyder, at Bulgargaz kun bruger den tyrkiske rute i begrænset omfang. Dermed er faste betalinger for ubrugt kapacitet gået fra at ligne forsikring til at ligne spild. Få dage før aftalen blev frosset, sagde Bulgariens energiminister, at forhandlingerne stadig var i en "arbejdsfase", og at der endnu ikke var færdige vilkår (blitz.bg). Protokollen er derfor en midlertidig løsning, ikke et rent brud med aftalen.

Hvem får gevinsten, og hvem må vente

Bulgargaz vinder først. Lavere faste omkostninger forbedrer selskabets likviditet. Botas får til gengæld holdt aftalen i live i stedet for at risikere konflikt eller manglende betalinger.

Bulgarske forbrugere skal dog ikke regne med lavere gasregninger med det samme. Den regulerede pris i juli var 37,70 euro/MWh uden adgangs- og transmissionsbetalinger, en stigning på 5,84 % fra måneden før, om end stadig under visse europæiske benchmarkpriser (serbia-energy.eu). Om besparelsen fra Botas-aftalen senere slår igennem i husholdningernes tariffer, afhænger af Bulgariens regulator og af, hvor hårdt Bulgargaz selv mangler pengene andre steder.

Det gør selskabet. Sofias fjernvarmeselskab Toplofikatsiya har gæld på omkring 1,2 mia. euro, og den byrde hænger direkte sammen med Bulgargaz’ egen balance (fakti.bg). Besparelserne fra Botas-pausen kan derfor let blive opslugt af tab i energisystemet i stedet for at blive sendt videre til husholdningerne.

Hvorfor naboerne følger med

Pausen rækker ud over Bulgarien, fordi Sydøsteuropa er midt i en konkurrence om gasruter. Grækenland driver IGB-forbindelsen til Bulgarien med en årlig kapacitet på 3 mia. kubikmeter, som kan udvides til 5 mia. kubikmeter, og landet har to LNG-terminaler (ICGB). Rumænien venter første gas fra Neptun Deep-feltet i Sortehavet i 2027 med en stabil produktion på omkring 8 mia. kubikmeter om året (OMV Petrom).

Hvis billig tyrkisk adgang på længere sigt bliver mere attraktiv, svækker det det kommercielle grundlag for ruterne via Grækenland. Netop den bekymring er rejst i græsk dækning (gr.euronews.com). Der er dog foreløbig ikke dokumentation for, at pausen har flyttet gasmængder væk fra græsk infrastruktur.

Bulgarien behøver ikke opgive den tyrkiske rute. Landet har brug for, at ruten prissættes som en mulighed, der kan bruges efter behov, ikke som en regning, der løber uanset hvad. Det har Bulgarien fået i 15 måneder. Om pausen bliver permanent, afhænger af en genforhandling, hvis vilkår stadig ikke er offentlige. Indtil videre har Sofia fået lettelse fra en dyr forsikringspolice, ikke frihed fra aftalen. Og forbrugerne ser måske aldrig gevinsten, hvis de indenlandske energigældsposter sluger den først.