Bulgarien lægger 992 mio. euro i ESM

Bulgariens parlament ratificerede 20. maj traktaten om Den Europæiske Stabilitetsmekanisme og forpligtede dermed landet til omkring 992 mio. euro i indbetalt kapital til eurozonens permanente redningsfond (ESM, Sofia Globe). ESM er den fælles kasse, eurolandene kan trække på, hvis et medlemsland eller dets banker kommer i alvorlige problemer. Afstemningen afsluttede den proces, der begyndte, da Bulgarien indførte euroen 1. januar 2026. Fem måneder senere er selve valutaskiftet gået roligere end frygtet. Den reelle prøve ligger i finanspolitikken: Når pengepolitikken nu fastlægges i Frankfurt, er statens budget det vigtigste redskab, Bulgarien har tilbage til at dæmpe økonomiske stød.

Det værktøj, Bulgarien opgav, var allerede væk

Bulgarien bandt i 1997 sin valuta til euroen gennem en currency board-ordning, hvor valutakursen låses, og centralbanken mister muligheden for frit at sætte renten eller trykke penge (ECB). I 29 år kunne Bulgarien derfor ikke devaluere leven uden at sprænge sin egen pengepolitiske ramme. Euroen gjorde begrænsningen permanent, men den praktiske ændring var beskeden. Gevinsten var mere konkret: Bulgarien fik plads og stemme i ECB’s Styrelsesråd og gik fra at følge reglerne til at være med til at fastsætte dem (ECB Blog).

Selve ESM-regningen er til at håndtere. Fonden har 700 mia. euro i autoriseret kapital (ESM), og Bulgariens første indbetalinger bliver omkring 120 mio. euro om året i fem år. Resten fordeles over 12 år (BTA).

Priserne holdt sig i ro, men underskuddet gjorde ikke

De første inflationstal ser bedre ud end ventet. ECB vurderer, at overgangen til euro kun lagde 0,3-0,4 procentpoint oven i forbrugerpriserne, især i serviceerhverv som restauranter, hvor afrunding er lettest (ECB Blog). EU-Kommissionen venter en bulgarsk inflation på 2,9 % for hele 2026 (EC).

Finanspolitikken ser mindre bekvem ud. Bulgariens budgetunderskud nåede i 2025 op på 3,5 % af BNP, altså over EU’s Maastrichtgrænse på 3 %, som eurolandene formelt skal holde sig under (Eurostat via economic.bg). En tidligere viceminister har advaret offentligt om, at Bulgarien risikerer en underskudsprocedure, EU’s formelle mekanisme til at presse regeringer tilbage under budgetreglerne (Novinite). IMF opfordrede i november 2025 Bulgarien til at holde igen med lønstigninger i den offentlige sektor og flytte flere udgifter over mod investeringer (IMF).

Et land, der ikke har haft selvstændig pengepolitik i tre årtier, kender begrænsningen. Men det sender et skævt signal at bryde de finanspolitiske grænser i selve året, hvor man træder ind i euroen.

Kløften vokser i Østeuropa

Bulgariens indtræden skærper forskellen mellem EU’s østlige medlemslande. Rumænien, der kom ind i EU samme dag som Bulgarien i 2007, har et underskud på 7,9 % af BNP, det højeste i EU, og betaler 7,38 % på tiårige statsobligationer. Bulgarien betaler 4,34 % (Economica.net). To lande, der begyndte samme sted i 2007, står nu med vidt forskellige lånevilkår.

Tjekkiet, som er rigere end begge, bevæger sig i den modsatte retning. Premierminister Babiš aflyste 11. maj regeringens årlige rapporter om europarathed og erklærede spørgsmålet lukket indtil mindst 2030. Modstanden i befolkningen ligger på 66-80 %, og den tjekkiske nationalbank holder sin styringsrente omkring 1,25 procentpoint over ECB’s (Ekonomický deník).

Bulgarien er fortsat EU’s fattigste medlemsland målt på BNP per indbygger, og 49 % af borgerne var imod euroen før indførelsen (Al Jazeera). Billigere betalinger over grænserne og lavere låneomkostninger kommer først eksportører og større virksomheder til gode. Afrundede priser rammer lavtlønnede hårdest. Om regnestykket ender positivt, afhænger af det, Bulgarien længe har haft svært ved: at holde de offentlige udgifter i ro, når valg frister politikere til det modsatte. Otte valg på fem år tyder på, at fristelsen ikke forsvinder af sig selv.