Bulgarien får EU-krav om budgetkur

Bulgarien fik euroen 1. januar 2026, men det første år i euroområdet bliver også året, hvor budgettet kommer under tættere EU-kontrol. EU-Kommissionen vil anbefale en procedure for uforholdsmæssigt store underskud, fordi underskuddet, altså forskellen mellem statens udgifter og indtægter, steg fra 3,0 % af BNP i 2024 til 3,5 % i 2025. I Kommissionens forårspakke for det europæiske semester 2026 ventes underskuddet at nå 4,1 % i 2026 og 4,3 % i 2027. Bulgarien blev medlem af euroområdet 1. januar 2026, oplyser Eurostat, og Fakti rapporterede fra Luxembourg, at Kommissionen fortsat agter at gå videre med sagen.

Statsgælden giver Sofia noget luft. Den stiger, men ligger stadig langt under EU’s gældsgrænse. Presset ligger derfor i det årlige underskud. Kommissionens ledende næstformand, Valdis Dombrovskis, indsnævrede samtidig Bulgariens forsvarsargument: Militærudgifter i 2025 kan behandles under undtagelsesklausulen, som lemper vurderingen ved ekstra forsvarsudgifter, men overskridelsen i 2026 kan ikke længere forklares fuldt ud med forsvar, rapporterede BTA.

Budgetregningen lander i Sofia

Det centrale tal er nu nettoudgifter. Det er statens egne udgifter, når blandt andet EU-midler og visse midlertidige poster er sorteret fra; forordning 2024/1263 gør tallet til den vigtigste målestok for udgiftspolitikken. Premierminister Galab Donev sagde i parlamentet, at Kommissionen havde henvist til en reduktion i nettoudgifterne på 0,5 % af BNP. Han sagde også, at omkring 76 % af udgifterne går til lønninger, sociale ydelser og pensioner, mens cirka 24 % går til investeringer, rapporterede BTA.

Den fordeling er selve konflikten. Når 76 % er bundet til lønninger og ydelser, kan almindelige kontorbesparelser ikke løfte tilpasningen. Sofia må vælge mellem lavere lønvækst i den offentlige sektor, ændringer i pensionsindekseringen, som bestemmer hvordan ydelser løftes over tid, hårdere skatteinddrivelse, billigere offentlige indkøb, udskudte investeringer, ny gæld eller en kombination. Hver vej sender regningen videre til en bestemt gruppe: offentligt ansatte, pensionister, leverandører, byggebranchen, skatteydere eller fremtidige budgetter.

Skatteinddrivelse er den renere vej

Donevs foretrukne løsning er at få flere penge ind uden at hæve de formelle skattesatser. Han har lovet en indsats mod skyggeøkonomien, altså aktivitet som holdes uden for regnskaberne, og bedre skatteinddrivelse. Samtidig har han sagt, at grundskatter og sociale bidrag, de lønafgifter som finansierer ydelser, ikke vil stige. Hans liste omfatter også sammenlægninger i administrationen, flere digitale offentlige tjenester, udgiftslofter og værktøjer til lønkontrol, hvor de fleste effekter ventes i 2027 og 2028, rapporterede Investor.bg.

Den model belønner virksomheder, der allerede følger reglerne, fordi konkurrenter med kontantsalg uden for bøgerne mister noget af deres prisfordel. Administrative besparelser rammer en anden gruppe. Offentligt ansatte kan møde færre stillinger eller omorganiserede kontorer. Borgerne kan betale indirekte, hvis sammenlagte tjenester bliver langsommere eller sværere at nå.

Kroatien viser, hvorfor digital skattekontrol er politisk fristende. Landets fiscalisation-system, hvor fakturaer og kvitteringer registreres digitalt, har behandlet mere end 56 millioner e-fakturaer på tværs af over 325.000 virksomheder, herunder 96.000 mindre skatteydere, som bruger en gratis app, rapporterede Poslovni. Det peger på, at Bulgarien kan gøre skjult aktivitet synlig uden at hæve skattesatserne. Risikoen ligger i udformningen: Hvis små virksomheder bærer det meste af papirarbejdet, stiger den politiske pris hurtigt.

Lånemarkederne følger med

Rumænien viser, hvad udsættelse kan koste. Termene rapporterede et underskud på 7,9 % i 2025 og offentlig gæld på 59,3 % af BNP, en kombination der kan presse låneomkostningerne op, altså den rente investorer kræver for at låne staten penge. Malta viser den anden ende af skalaen: Proceduren blev droppet, efter at underskuddet var bragt holdbart ned under grænsen, rapporterede Bluewin.

Bulgarien har mere råderum end Rumænien, fordi gælden stadig er lavere. Men budgettets sammensætning gør reparationen koncentreret. Det næste budget skal vise, hvor meget der skal komme fra skatteinddrivelse, lønninger, pensionsformler, offentlige indkøb, investeringernes timing eller mere låntagning. EU-proceduren gør regnestykket offentligt. Sofia vælger stadig, hvilke indkomster, tjenester og avancer der skal absorbere det.