Bulgarien stopper dyre gasbetalinger

Bulgariens statslige gasselskab, Bulgargaz, betalte efter flere mediers oplysninger omkring 1 mio. leva om dagen til tyrkiske Botas, svarende til cirka 512.000 euro, for rørlednings- og terminalkapacitet, som selskabet stort set ikke brugte. Regningen er vokset til en gæld på 360 mio. dollar, og en opsigelse af aftalen kunne ifølge bulgarske oplysninger udløse erstatningskrav på op mod 3 mia. leva (BTA, EUAlive). En 15 måneders betalingspause, som blev aftalt i denne måned, stopper det daglige afløb. Men Bulgarien har stadig ikke vist, at kapaciteten kan gøres til en forretning.

Hvordan en kriseaftale blev en daglig udgift

Aftalen blev indgået i januar 2023. Rusland havde netop lukket for rørledningsgas til Bulgarien, og Bulgargaz skulle hurtigt finde alternativer. Selskabet købte adgang i stor skala til tyrkiske LNG-terminaler, hvor flydende naturgas fra tankskibe omdannes til gas, der kan sendes videre gennem rørledninger, samt til rørene frem til den bulgarske grænse (EUAlive). Aftalen løb frem til 2035 og var bygget som en take-or-pay-kontrakt: Bulgargaz skulle betale, uanset om gassen faktisk løb gennem systemet.

Den konstruktion giver mening, hvis man har kunder nok til at fylde røret. Det havde Bulgarien ikke. Der stod ingen købere klar langs ruten til at aftage mængderne, og der fandtes ikke et regionalt handelsknudepunkt, hvor ubrugt kapacitet let kunne sælges videre. Samtidig konkurrerede ruter fra Grækenland og Kroatien allerede om de samme kunder. De faste daglige betalinger fortsatte derfor, indtil gælden nåede det niveau, som Bulgariens premierminister i denne måned har bekræftet.

Med den nye pause betaler Bulgargaz kun for den kapacitet, selskabet faktisk bruger, mens parterne genforhandler aftalen (Investing.com, 3e-news). En fast forpligtelse bliver dermed til en variabel omkostning. Det giver reel økonomisk luft, men det fjerner hverken den eksisterende gæld eller beviser, at markedet vil købe adgang til ruten.

Grækenland har allerede det, Bulgarien lover

Vicepremierminister Ivo Hristov mener, at aftalen stadig kan betale sig, hvis Bulgarien bliver en "energiport" til Østeuropa (BNR). Tanken er enkel: LNG kommer ind via Tyrkiet, passerer gennem Bulgarien og sendes videre til for eksempel Ungarn eller Rumænien til en leveret pris, altså den samlede pris efter terminalgebyrer, rørledningstariffer og handelsmargener, som kan slå de konkurrerende ruter. Hvis nok gas flyder igennem til konkurrencedygtige priser, kan kapaciteten tjene sig hjem. Problemet er, at efterspørgslen endnu skal dokumenteres.

Grækenland gør allerede det samme med underskrevne kontrakter. På den græske nord-syd-korridor har energiselskabet Metlen reserveret 20 GWh om dagen frem til 2031 (Euro2day). Korridorens første langsigtede auktion fyldte over 45 % af den udbudte eksportkapacitet med forpligtelser helt frem til 2040 (World Energy News). Her er der navngivne købere, penge på bordet og offentliggjorte gebyrer. Bulgariens tyrkiske rute har endnu ikke noget tilsvarende.

Skatteyderne sidder for enden af røret

Begge parter får noget ud af pausen. Bulgargaz får 15 måneder til at finde kunder eller forhandle vilkårene ned. Botas og Tyrkiet undgår en juridisk konflikt og kan fortsat sælge fortællingen om Tyrkiet som regionalt gasknudepunkt (BNR).

Risikoen ligger hos de bulgarske skatteydere. Bulgargaz er statsejet. Premierministeren siger, at afviklingen af gælden på 360 mio. dollar "ikke vil belaste" Bulgarien (BTA), men han har ikke forklaret, hvordan et statsligt selskab kan absorbere et tab i den størrelse uden at sende regningen videre. Hvis de faste betalinger vender tilbage, og genforhandlingen mislykkes, vil tabet dukke op som statslig støtte, højere regulerede gaspriser eller udskudte investeringer. Mekanismen er ikke indviklet: Når et statsselskab ikke kan dække sine omkostninger, ender offentligheden som regel med regningen.

Regionale købere som Ungarn får kun en gevinst, hvis den genforhandlede rute giver billigere gas end de alternativer, der allerede findes. Budapests interesse følger prisen, ikke Sofias ambitioner (24 Chasa). Imens fylder Grækenland sin korridor. Hver måned Bulgarien bruger på at redde konstruktionen, bruger konkurrenterne på at skrive rigtige aftaler under.

Bulgarien har købt sig 15 måneder. Nu skylder landet beviset: underskrevet efterspørgsel til en tarif, køberne faktisk vil betale. Uden det er pausen en udsættelse, ikke en forretningsmodel.