Bulgarien skal halvere underskuddet inden 2029

Bulgarien skal bringe sit budgetunderskud ned til under 3 % af BNP inden udgangen af årtiet. EU-Rådet har placeret landet i underskudsproceduren, EU’s formelle kontrolspor for regeringer, der overskrider de fælles finanspolitiske grænser (BTA, Council). Sofia skal senest 15. oktober 2026 aflevere en konsolideringsplan, altså en plan for, hvordan underskuddet skal ned gennem lavere udgifter, højere skatter eller begge dele. Dermed bliver bulgarsk budgetpolitik bundet op på Bruxelles’ kontrolpunkter de næste tre år.

Underskudsproceduren er ikke i sig selv en bøde. Den er en overvåget korrektionsproces under artikel 126 i EU-traktaten: EU-Kommissionen konstaterer bruddet, Rådet bekræfter det, og medlemslandet får udgiftsrammer og løbende frister. For Bulgarien, der indførte euroen i januar 2025, kan de senere trin også omfatte økonomiske sanktioner. Det giver Bruxelles reel vægt i Sofia.

Hvor stramme rammerne bliver

Bulgariens planlagte underskud for 2026 ligger på 5,4 % af BNP efter EU’s mål for den samlede offentlige sektor, som omfatter staten, kommunerne og socialkasserne (BTA). Det er næsten det dobbelte af grænsen.

Med EU’s reformerede finanspolitiske regler vil Bruxelles især se på, hvor hurtigt udgifterne vokser, ikke kun på det endelige underskudstal. Rådet har sat et loft over den årlige nettoudgiftsvækst på 4,2 % i 2026, 3,4 % i 2027 og 2028 og 3,2 % i 2029 (24 Chasa). Fremskridtene skal vurderes hvert halve år (Digi24). Hvis Kommissionen vurderer, at Sofia ikke gør nok, kan Rådet stramme betingelserne.

Hvem betaler for korrektionen

Finansministeriets budgetforslag viser allerede, hvor presset rammer. Arbejdsindkomster står først: et højere loft for de indkomster, der betales sociale bidrag af, offentligt ansatte skal selv betale en del af deres forsikring, og der lægges op til en ny formel for mindstelønnen. Forbruget rammes gennem dyrere vejvignetter og højere cigaretpriser. Kapitalindkomst rammes gennem en fordobling af udbytteskatten fra 5 % til 10 % (Fakti).

Intet af det er vedtaget endnu. Men fordelingspolitikken er til at få øje på. Højere lønbidrag reducerer den disponible indkomst og gør det dyrere at ansætte. Vejvignetter og tobaksafgifter rammer lavindkomstfamilier hårdere, fordi faste udgifter fylder mere i små budgetter. Fordoblingen af udbytteskatten er den eneste tydelige byrde for kapitalejere.

Bulgariens uafhængige finansråd har advaret om, at 2026-udkastet bygger på mindre udgiftsjusteringer og gældsfinansiering snarere end varige besparelser. Rådet venter, at den offentlige gæld når 51,1 mia. euro, eller 35,7 % af BNP, ved udgangen af 2028 (Fakti). Det ligger klart under EU’s referenceværdi på 60 %, men retningen er opad.

Den rumænske advarsel

Rumænien viser, hvad der sker, når korrektionen trækker ud. Bukarest har været under underskudsproceduren siden 2020, og fristen er allerede skubbet til 2030. ECB vurderer, at Rumænien ikke får underskuddet under 3 % før udgangen af 2027 (ECB). En rådgiver for den rumænske centralbankchef advarede om, at underskuddet bør ned frivilligt, før markederne eller institutionerne dikterer tempoet. Alene renteudgifterne var ifølge ham nået op omkring 3 % af BNP (Agerpres).

Tysk dækning fremstiller Bulgariens sag som almindelig regelanvendelse efter euroindtrædelsen, ikke som særbehandling (FAZ). I en møntunion kan Bulgarien ikke genoprette konkurrenceevnen ved at svække valutaen. Derfor skal tilpasningen ske gennem lønninger, skatter og offentlige udgifter.

Prøven kommer 15. oktober, når Sofia afleverer sin korrektionsplan sammen med budgetudkastet for 2027. Spørgsmålet er, om regeringen lægger varige besparelser frem, eller om den igen bruger regnskabsgreb, der pynter på ét års tal ved at sende regningen videre til det næste. Pensionister, lavtlønnede, offentligt ansatte og små virksomheder vil mærke udgiftslofterne forskelligt. Så længe den fordelingspolitiske regning ikke er lagt åbent frem, er underskudsproceduren et tal i Bruxelles. I Bulgarien er den et budget, nogen skal leve med.