Bulgariens forsvarslån mangler kontrakter

EU-Kommissionen overførte 28. august 489,3 mio. euro til Bulgarien som landets første udbetaling fra SAFE, EU’s låneprogram til forsvarsinvesteringer (Club Z, Economic.bg). SAFE, Security Action for Europe, giver Kommissionen mulighed for at låne 150 mia. euro på kapitalmarkederne med EU’s kreditværdighed i ryggen og derefter videreudlåne pengene til medlemslande på vilkår, som de fleste ikke selv ville kunne opnå (EUR-Lex, Consilium).

I bulgarske medier blev betalingen hurtigt omtalt som penge til missiler, haubitser og radarer. Det er et skridt foran dokumentationen. Overførslen er forfinansiering, ikke et tilskud. Sofia har modtaget de første 15 % af et tilbagebetalingspligtigt lån på 3,26 mia. euro og skal stadig omsætte pengene til underskrevne kontrakter, produktionskapacitet og udstyr, som faktisk når frem til forsvaret (Sega, The Sofia Globe).

Billige lån, reel gæld

SAFE-lån kan løbe i op til 45 år med en afdragsfri periode på op til ti år. Medlemslandene vælger selv udstyret, indgår indkøbskontrakterne og betaler Kommissionen tilbage over tid. Senere udbetalinger kræver dokumentation for fremdrift, og Kommissionen kan sænke eller suspendere betalingerne, hvis betingelserne ikke bliver opfyldt (EUR-Lex, JD Supra).

For Bulgarien tæller lånet som national gæld. Det er ikke en teknikalitet. Sofias budget for 2026 opererer allerede med et underskud på 5,7 % af BNP, og SAFE-lånet ligger inden for loftet for ny statsgæld (Focus). Lavere rente gør finansieringen billigere. Den gør ikke udgiften usynlig.

Ni indkøbsspor, én underskrevet kontrakt

Bulgariens plan omfatter ni kapacitetsområder: 3D-radarer, jordbaseret luft- og missilforsvar, selvkørende haubitser, droner, loitering munitions, raketkastere, systemer mod droner, transportkøretøjer, VL MICA-missiler og 155 mm ammunition (Novini.bg, Otbrana.com). Kun ét punkt kan offentligt følges hele vejen til en underskrevet og ratificeret kontrakt: syv 3D-radarer under en rammeaftale med et fransk statsligt indkøbsagentur. Aftalen blev underskrevet i Paris 12. juni og ratificeret af Bulgariens nationalforsamling 30. juli (The Sofia Globe). Den offentliggjorte rapportering, som ligger til grund for denne artikel, viser ikke, hvordan de første 489,3 mio. euro fordeler sig på de ni projektspor.

Afstanden mellem ønskeliste og underskrevet aftale er sagens kerne. Gennemførelsen går via Bulgariens forsvarsministerium, landets indkøbsmyndigheder og de leverandører, de vælger. Hvert led kræver politisk godkendelse, teknisk vurdering og kontraktforhandling, før noget materiel ender hos de væbnede styrker.

Rumænien viser forskellen. Bukarest har modtaget en første tranche på 2,5 mia. euro ud af en samlet SAFE-ramme på 16,7 mia. euro og har allerede offentligt underskrevne kontrakter på 298 Lynx-infanterikampkøretøjer, systemer mod droner, patruljefartøjer og ammunition. Rheinmetall har forpligtet sig til leverancer mellem 2028 og 2030 (AGERPRES, Digi24). Rumæniens forspring handler ikke kun om størrelse. Landet er gået fra penge til kontrakter. Det har Bulgarien endnu ikke.

Presset fra europæisk indhold

SAFE er mere end billig finansiering. Programmet kommer med betingelser. Leverandører skal som hovedregel være hjemmehørende i EU, EØS eller Ukraine, og komponenter fra lande uden for den kreds må højst udgøre 35 % af omkostningerne (CMS France). For følsomme systemer som luftforsvar og strategiske droner går kravene længere: Europa skal have ret til at ændre udstyret uden tilladelse fra eksterne leverandører (French Senate).

Frankrig, hvor virksomheder som KNDS og MBDA står til at vinde på reglerne, argumenterer for, at EU-støttet gæld skal opbygge europæisk forsvarsindustri og ikke subsidiere amerikanske eller koreanske konkurrenter (Zone Militaire). Modargumentet er praktisk: Europas akutte militære huller kan ikke altid lukkes hurtigst gennem leverandørkæder, der opfylder EU-kravene, og begrænsninger kan forsinke indkøb af afprøvede systemer, som landene på østflanken har støttet sig til siden 2022 (Emerging Europe). Det Europæiske Forsvarsagentur har selv advaret om, at større budgetter ikke i sig selv løser koordineringsproblemerne i Europas opsplittede forsvarsindustri (Euractiv).

For Bulgarien, hvis liste både rummer franske CAESAR-haubitser og et amerikansk kystmissilsystem, skal hvert indkøb opfylde kravene til europæisk indhold uden at forsinke kapaciteter, landet mener at have brug for hurtigt. Sofia er gået fra bevilling til kontanter. Næste trin er mere kontante: underskrevne kontrakter, leveringsplaner og systemer i brug. Indtil den kæde kan dokumenteres, er de 489,3 mio. euro først og fremmest en finanspolitisk realitet, ikke en militær.